Hotel Milano



Escapeaways vurdering

Bo i vandkanten ...
Betyder det alverden for dig at bo centralt med havudsigt, så er det svært at komme uden om Hotel Milano, der ligger lige midt i Alassios smørhul med sandstrand til den ene side og et livligt handelsstrøg til den anden.
Hotel Milanos tre stærkeste sider er beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Hotellet ligger midt i Alassio by lige ud til en summende torveplads, som leder enten direkte ned på sandstranden (i øvrigt en af Liguriens allerbedste) eller op ad Alassios kendte handelsstrøg Il Budello.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed Hotel Milano ligger lige dér, hvor alle de andre hoteller ville ønske, de selv lå. Det betyder mange fordele i forhold til udsigter og afstande, men også en lille ulempe (måske en fordel for nogle) i form af leben på pladsen uden for hotellet. Her skal man regne med indbydende sommerstemning i dagtimerne, mens aftenerne godt kan byde på festende unge i højt humør - dette gør sig dog mest gældende i august (ca. indtil kl. 2:00). Foran hotellet ligger den flotte sandstrand, hvor man gennem hotellet kan bestille strandservice (to liggestole og parasol) til rabatpris, som betales direkte på stranden til lidoen Bagni Marajan.
Klassiske hotelfaciliteter Blandt hotellets faciliteter vil man finde reception, elevator (går op til 3. sal - ikke til værelserne på 4. sal), wi-fi (kun i fællesområderne). Hvis man kommer i bil, tilrådes det at bestille parkeringsplads, som hotellet har ca. 500 m væk, da parkeringspladser er få og dyre i populære Alassio - især i højsommeren og i weekender med godt vejr. Afstanden op til togstationen er ca. 800 m - herfra kommer man nemt til nabobyerne Albenga (en af Liguriens bedst bevarede middelalderbykerner) og livlige Imperia.
Måltiderne I morgenmadssalen serveres morgenmaden som buffet. Her er der mulighed for at nyde udsigten ud over havet. I restauranten, som ligger ved siden af, kan man vælge at spise a la carte eller tilvælge halvpension, som betales direkte på stedet. Fra restauranten, som er åben det meste af året på nær en måned i løbet af vinteren, er der også en blændende havudsigt.
Derfor skal du vælge Hotel Milano
- Nærmeste lufthavn: 95 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Parkering