Residence Borgomare



Escapeaways vurdering

Børnefamiliernes liguriske drøm
Ønsker du at tilgodese børnenes ønsker på årets sommerferie, så er Residence Borgomare værd at overveje. Her kan børnene lege frit, både i poolen og på plænerne, mens du selv slapper af på altanen eller terrassen.
Langs kystvejen, blot nogle få kilometer fra byen Albenga, finder man denne dejlige nybyggede residence, som er opført i de karakteristiske klare og varme farver fra Ligurien.
Børnevenligt sted
På Residence Borgomare er der ialt 34 pænt indrettede lejligheder, som er fordelt i mindre huse rundt omkring den fælles park, hvor der også er pool (20 x 9 meter og en max dybde på 120 cm) og børnepool (9 x 9 meter og en max dybde på 60 cm) med solsenge og en lille legeplads til mindre børn. Et dejligt sted for børnefamilier, som ønsker et familievenligt sted i det skønne Ligurien, og det hjælpsomme personale i receptionen, står gerne til rådighed med hjælp og spørgsmål. På stedet er der også restaurant og mulighed for leje af cykler.
Gode indkøbsmuligheder inden for 3 km.
Der er gode indkøbsmuligheder i Albenga ca. 2-3 kilometer væk, og der findes en god badestrand ca. 1 km. fra stedet. Der er også strand i umiddelbar nærhed, men den kan ikke anbefales.
Lejlighederne
Lejlighederne er moderne indrettet, og har aircondition, køkken, satellit-TV, værdiboks, badeværelse med bruser samt balkon eller terrasse. Lejlighederne er ikke indrettet til at flere par bor sammen, men primært til forældre med børn. Lejlighederne er beliggende i forskellige ejendomme på grunden (Type A ligger tættest på hovedbygningen) i stuen eller på 1. sal, nogle er i forskudte plan, og de kan have soveværelse med skråvægge. Hver lejlighed råder over en privat parkeringsplads. Lejlighederne af Type A er desuden de mest rummelige.
Derfor skal du vælge Residence Borgomare
- Nærmeste lufthavn: 83 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant