Rejser til Ameglia
Lille ligurisk perle
Med en fredfyldt og panoramisk beliggenhed vil historiske Ameglia give dig en autentisk ligurisk oplevelse. Der hviler en skøn ro over landsbyen, som ligger i et indbydende naturscenarie, hvor du tilmed kan vandre.
Ameglia med sine 5000 indbyggere ligger landskabsmæssigt meget interessant: på den ene side finder man floden Magra, som har sit delta ved landsbyerne Bocca di Magra og Fiumaretta di Ameglia - begge disse landsbyer er meget stemningsfulde og har sandstrande (begge med det blå flag). På den anden side af byen finder man bjerget Montemarcello med den meget historiske by af samme navn, som er så priviligeret af være hædret med en plads på den officielle liste over Italiens smukkeste middelalderbyer.
En middelalderby
Middelalderbyen Ameglia ligger højt hævet over havet og gemmer på en fredelig og velbevaret bykerne. Her kan man nyde historiens tyste sprog - fest og glade dage skal man nemlig ikke regne med at finde her. Til gengæld byder byen på et par spisesteder. Landsbyen har både en smuk kirke og en fæstning - og fra begge er der en fin udsigt mod Marmorbjergene. Når man lader sig føre rundt i de små, krogede gader, så dukker der hist og her nogle små, fine torvepladser op. Der er et par spisesteder og så ligger der en kaffebar på Piazza della Libertà. Endelig er der adskillige vandreruter i lokalområdet.
Cinque Terre og La spezia
Kun 15 km fra Liguriens næststørste by flådestationen La Spezia, og på den anden side af La Spezia ligger den verdensberømte Nationalpark Cinque Terre med sine fem maleriske fiskerlejer og gode vandremuligheder.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Ameglia
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen