Rejser til Apricale
Elsket af poeter og kunstmalere
Det er svært ikke at blive betaget af denne fredelige bjerglandsby, og man forstår øjeblikkeligt, hvorfor den tiltrækker mange poeter og kunstmalere.
Apricale ligger bare 15 km fra Riviera dei Fiori, blomsterrivieraen, og strandene i Ligurien ikke langt fra grænsen til Frankrig. Der bor ca. 600 indbyggere i byen fordelt på ca. 300 familier.
Byen har en dejlige atmosfære, der på en og samme tid er fredelige og livlig. Man føler sig langt væk fra dagligdagens stress, men befinder sig samtidigt i en by fuld af liv. Om aftenen samles familier på piazzaen, hvor børnene leger mens bedsteforældrene betragter på afstand.
Kort over Apricale
Byen er ikke stor, men vil du danne dig et overblik over den og de ferieboliger, vi tilbyder i området, kan du klikke på kortet herunder.
Vendt mod solen
Navnet Apricale kommer fra det latinske ord Apricus – vendt mod solen – og beskriver meget godt denne charmerende bjerglandsbys placering. Byen består af små snævre stræder, trapper og yndige gamle stenhuse, der ligger i flere forskellige niveauer. Landsbyen er med på listen over de smukkeste middelalderbyer i Italien.
Den er meget kunstpræget og her finder man blandt andet forskellig kunst hængene rundt om på murerne ligesom der i byens borg Castello della Lucertola, ofte lægges rum til artistiske og kulturelle events. Byens centrale piazza ligger smukt med springvand, maleriske loggiaer og bygninger.
Lokale produkter
Byen er også kendt for sin olivenolie lavet på den gode Taggiasca oliven. Her finder man de lokale produkter som oliven paté, syltede oliven, pesto, akacie og kastanje honning. På byens spisesteder kan du nyde den lokale specialitet sardenaira - en form for pizza med tomat of sardiner.
Hoteller, ferielejligheder og villaer i Apricale
Udvalget hos Escapeaway Rejser inkluderer hundredvis af hoteller, ferielejligheder, villaer og andre ferieboliger - heriblandt mange i små charmerende landsbyer, hvor man stadig kan opleve det, de fleste af os forbinder med det "ægte" Italien. Du kan se, hvilke indlogeringsmuligheder der er i Apricale ved at bruge søgemaskinen øverst her på siden.
Er det tid til stille fordybelse eller god plads til børnene at røre sig på, du søger? Så er det også værd at overveje en ferie på et agriturismo i Ligurien. Det er en helt anden oplevelse end at bo på et standardhotel. Typisk bor man på et charmerende landsted, som ligger i fredelige omgivelser, men godt placeret i forhold til interessante udflugtsmål.
Lufthavne og transport
Nice Lufthavn ligger under en times kørsel fra Apricale. Der er som regel gode chancer for at finde en passende, direkte flyforbindelse til denne lufthavn fra Danmark. Du kan selv tjekke udvalget af ruter og forbindelse i søgemaskinen her på siden. Det gør du ved først at vælge 'Fly & ophold'. Du kan med fordel vælge at bestille både flyrejse og ophold som én samlet pakkerejse.
Læs mere om fordelene ved at bestille en pakkerejse til Ligurien
Nærmeste togstation ligger i Ventimiglia. Det sidste stykke til Apricale må man med bus eller taxi. Vil du ikke være afhængig af offentlig transport i ferien, kan du naturligvis også vælge at leje en bil i lufthavnen og komme hurtigt frem til din feriebolig. Det er som regel denne løsning, vi anbefaler, når man skal bo lidt afsides i forhold til alfarvej. En bil giver mere frihed til at udforske regionens seværdigheder uden at bekymre sig om køreplaner.
Udflugter
Apricale er blot en af mange charmerende byer i området. Holder du af at slentre på må og få i gamle, rustikke byers smalle labyrintiske gader, er der derfor nok at bruge tiden på i ferien. Besøg for eksempel Dolceacqua med den buede stenbro eller Triora med den fantastiske udsigt.
Skal der lidt mere fart over feltet, er dette område også kendt for canyoning og rafting, hvor man kan få et adrenalinsus i maven. Nede ved kysten kan en tur på kasinoet i den eksklusive badeby Sanremo også sætte pulsen i vejret. Man kan naturligvis også nøjes med at gå på opdagelse i byens rige forretningsliv eller nyde godt af det store udvalg af spisesteder.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Apricale
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen