Escapeaway official logo
Rejser til Cinque Terre i Ligurien

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Cinque Terre

Cinque Terre - som perler på en (smuk) snor. Find rejser til Cinque Terre inkl. fly og hotel eller ferielejlighed.

Utrolige vistaer og nye overraskelser om hvert hjørne på de snørklede stier og veje er en del af oplevelsen, når du rejser til Cinque Terre med Escapeaway. Lad dig forføre af dette utrolige område med 5 unikke byer på en snor. Folk rejser gerne langt efter maleriske fiskerlejer, panoramiske havudsigter og smukke naturscenarier. Og Cinque Terre er lige præcis sådan en fuldtræffer.

Cinque Terre ligger smukt langs med den østlige del af den Italienske Riviera på grænsen til Toscana. Byerne ligger på klippefremspring og byder på skøn havudsigt. Her finder du de 5 små byer Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore i skøn harmoni. De billedskønne byer kan tage pusten fra de fleste og slå benene væk under resten. Book hotel, feriehus eller ferielejlighed i Cinque Terre lige her.

En ferie blandt smukke bjerge og hyggelige fiskerlejer

Cinque Terre er et fredet område, der huser nogle af de skønneste landskaber i Italien. Her har tidligere generationer bearbejdet bjergskråningerne, så de i dag bugner af vinstokke og oliventræer. Det er kun få årtier siden, at de fem byer blev forbundet med vejnettet. De har bibeholdt deres oprindelige charme med gamle fiskerlejer og genovesiske kirker. Fra Levanto eller Punta Mesco går der gamle vandrestier til Monterosso. Monterosso er både kunstnerisk og naturmæssigt en attraktion. Her er det gamle Aurora Tårn, som adskiller den gamle bydel fra den nye, og kirken Skt. Frans absolut et besøg værd.

Cinque Terre på Unescos verdensarvliste

Området er verdenskendt for de vidunderlige vandreruter - et stisystem, som forbinder de 5 kystbyer og giver anledning til en aktiv ferie. Nogle stier er anvendelige til mountainbike og afslappende rideture, men hvis man ønsker at gå hele vejen fra Monterosso til Riomaggiore, er der kun ét at gøre - at iføre sig gode vandresko og afsætte en hel dag til formålet. Det skal oplyses at området er blevet en naturpark, hvorfor der undervejs nu opkræves en afgift for at besøge området.

Fra Monterosso til Riomaggiore

Hvis man vandrer fra Monterosso til Riomaggiore er man halvvejs fremme, når man kommer til Corniglia. Her er det måske blevet tid til en lille hvilepause. Fra Corniglia fortsætter man videre langs bugten til Manarola. Videre fra Manarola skal man så sørge for at komme ad den vej, der er kendt som Kærlighedsvejen. Den er hugget ud i klipperne og byder på barske omgivelser og en betagende udsigt over havet.

Vandresystemet:

Åbne stier:
På den populære vandresti (sentiero azzurro), som forbinder de fem byer, og som er betalingsstier, er det p.t. muligt at vandre på strækningerne
- Monterosso -> Vernazza
- Vernazza -> Corniglia
- Manarola -> Corniglia (kan dog være periodevis lukket pga. vedligeholdelsesarbejde)

Endvidere er der mange gratis og mindre befærdede stier i Cinque Terre, hvorfra man kan nyde havluften og de svimlende panoramaudsigter: fx strækningerne
- Monterosso -> Madonna di Soviore -> Vernazza (lang)
- Monterosso -> Levanto (via Punta Mesco)
- Manarola -> Volastra -> Corniglia (som et lidt udfordrende alternativ til strækningen Manarola -> Corniglia)
- Manarola -> Riomaggiore, også kaldet Kærlighedsstien
- Campiglia -> Riomaggiore
- Campiglia -> Portovenere
- samt mange andre vandreruter oppe bag byerne i Cinque Terre.

Bemærk: Eftersom området er meget bjergrigt, sker der fra tid til anden små skred på vandrenettet, hvilket kan medføre, at enkelte strækninger i kortere perioder kan være lukkede for den bedst mulige sikkerhed, når man færdes på ruterne.

Rejs med skib eller tog mellem byerne

Der er en fantastisk god togforbindelse mellem alle byerne i Cinque Terre, og togene kører flere gange i timen. Men byerne forbindes også med små turbåde, og det er et imponerende syn at sejle langs kysten. I hårdt vejr må man dog indstille sejladsen, da de fleste af byerne ikke har nogen egentlig havn. Billetterne til turbådene kan kun købes i billetlugerne på kajen i de fire af byerne (minus Corniglia som ligger højt) og ikke i velkomstcentrene, som man som regel finder ved togstationerne.

Monterosso er den største af byerne, og den eneste som har en rigtig badestrand - og den er derfor et oplagt valg for børnefamilier. Alternativt anbefales de nærliggende byer Moneglia, og Levanto, som også begge har gode børnevenlige strande samt direkte togforbindelse til Cinque Terre-byerne.

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan vi tilbyde dig mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder langs kysten i Ligurien. Brug søgemaskinen ovenfor til at få et hurtigt overblik over tilgængelig ferieboliger i Cinque Terre. Oversigten inkluderer alle former for indkvartering. Skal du for eksempel på ferie med en større gruppe, kan vi anbefale muligheden for at leje en villa. Så har I pool, have osv. helt for jer selv i ferien. Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

>> Læs mere om hoteller i Cinque Terre her

Transport til Cinque Terre

Nærmeste lufthavne for Cinque Terre er Pisa, Genova og Firenze. Fra Pisas lufthavn er der kun en lille times kørsel til La Spezia, som er indgangen til Cinque Terre, og du kan typisk finde direkte fly til Pisa Lufthavn i sommerhalvåret, mens både Genova og Firenze vil kræve en mellemlanding.

Du kan også rejse ind til en af de større lufthavne i Milano eller Rom, men med væsentlig længere køretid herefter. Jernbanenettet i Italien er dog utroligt godt udbygget, så hvis du ikke ønsker at køre selv, er det muligt at lade sig transportere med offentlig transport hele vejen.

Restauranter og shopping

Efter en vandretur er der gode muligheder for at slappe af og komme til kræfterne igen med et lækkert måltid på et af områdets mange gode spisesteder. Cinque Terra er således kendt for sit gode køkken med et rigt udvalg af fiskeretter. Her får du for eksempel vores kollega Marcus' bud på de bedste fiskerestauranter i Cinque Terre. Har du lejet en ferielejlighed med køkken, kan du få det meste hos byernes købmænd. Derudover kan det anbefales at handle på markederne i området, hvor du finder gode råvarer og traditionelle produkter fra regionen.

Udflugter

Hele ferien kan nemt bruges på at nyde livet i de 5 små byer, men der er dog også mange andre interessante udflugtsmål i baglandet og langs kysten. Du er for eksempel ikke langt fra stranden Punta Corvo, som anses for en af Italiens bedste. Her kan du nyde Middelhavet, når det er bedst. Turen derned er dog ikke for gangbesværede, omend der er rækværk på store dele af vejen. Den smukke strandlagune er dog anstrengelserne værd med sit sorte sand og smukke udsigt mod Portovenere. Dertil kommer naturligvis muligheden for at tage på dagsture til interessante byer som Firenze og Pisa i naboregionen med et væld af spændende historiske seværdigheder, restauranter og shopping-muligheder.

Mere Om

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Cinque Terre som rejsemål

Cinque Terre hoteller

Billeder fra Cinque Terre