
Velkommen til
Al Terra di Mare


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Efter at have været på farten hele dagen lagde jeg den lille, hyggelige kystby, Levanto, bag mig og styrede med min lejebil direkte ind i landet. Efter en kort køretur på en lille, smal vej, som langsomt, men sikkert tog mig opad, blev det tid til at tage svinget til venstre. Et lille skilt med navnet Hotel al Terra di Mare hjalp mig med at finde det sidste stykke af vejen. Efter yderligere en brat stigning kom jeg endelig frem og kunne parkere bilen nemt og bekvemt og stå ud for at nyde udsigten og roen.
Allerede ved første blik blev jeg helt forelsket i det lille hotel, der ved første øjekast ser ud som en lille by i sig selv. Hotellet er nemlig i typisk, ligurisk stil med flere, mindre bygninger i lys rosa og lysegule farver. En stentrappe ledte op til receptionen, hvor jeg skulle melde min ankomst, men inden jeg nåede så langt, stoppede jeg lige på den udendørs terrasse og lod blikket glide langsomt ud over de smukke omgivelser og havet.
Personligt og afslappende
Al Terra di Mare ejes af familien Travi, og jeg mærkede med det samme den familiære atmosfære. Det var ikke kun modtagelsen, der var hjertelig, men hele stedet indbød til ro med sin afslappede stemning, og jeg forstod med det samme, at den udendørs terrasse, La Piazzetta, er hotellets hjerte. Her findes borde og stole, så du blot kan sætte dig og nyde en skøn udsigt over de bølgende, grønne bakketoppe og en lille bid af havet akkompagneret af lidt mad og drikke ville sætte prikken over det berømte I. En lille kridttavle indikerer, at du kan bestille mad her på Hotel al Terra di Mare, og jeg får forklaret, at i perioden fra juni til september er det muligt at bestille enkle, kolde retter.
En dasedag ved poolen
Den smukke kyststrækning rundt om Levanto indbyder til spændende udflugter, og her findes virkelig meget at se og opleve. Nationalparken Cinque Terre ligger 'lige rundt om hjørnet', og til den første af de 5 byer, Monterosso al Mare, tager det kun ca. 30 minutter med bil (ca. 10 km). Herefter dukker de øvrige byer op som perler på en snor. Kører du derimod nordpå, kommer du til Deiva Marina, Moneglia og Sestri Levante. Snak med personalet i receptionen og få endnu flere tips til herlige aktiviteter og seværdigheder, også hvis du gerne vil længere ind i landet.
Skulle du få lyst til bare at tage en dasedag, komme ned i tempo og få lidt sol på næsen er poolen det oplagte sted på Hotel al Terra di Mare. Den lille pool ligger nedenfor hotellet, lidt for sig selv og hyggeligt gemt inde bag bevoksningen, og vendt ud mod kysten. Her findes solstole og parasoller, så du kan veksle lidt mellem sol og skygge, og det er muligt at nyde lidt koldt at drikke ved poolområdet.
Godt at vide om Al Terra di Mare
Der findes reception samt morgenmadsrestaurant på Hotel al Terra di Mare. På morgenmadsbordet findes forskellige oste, brød, kager, marmelader, juice, frugt, kaffe og the. Desuden har den traditionelle morgenmad fået forstærkning i form af æg og bacon, så du kan få en god start på dagen. Her er gratis parkering og en såkaldt åben garage (mod betaling). De enklere måltider, som tilbydes, serveres ved aftentid fra kl. 18:30 i månederne fra juni til september. Transport til Levanto centrum kan arrangeres mod et mindre gebyr (ca. € 5,00 pr. værelse pr. vej). Poolen har åbent i perioden d. 1/6-30/9, afhængig af vejr og vind. Udlejning af cykler samt scooter finder du ca. 1,5 km herfra. Du har mulighed for dykning ca. et par kilometer fra hotellet. Golf findes i Rapallo. Der findes husdyr (hund) på adressen. Vi gør også opmærksom på, at Hotel al Terra di Mare er bygget med niveauforskelle, og her er derfor en del trapper både op til værelserne samt ned til poolen.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Her er blot 31 værelser på Hotel al Terra di Mare. Jeg synes, at værelserne er charmerende og ganske rummelige. Vi kan tilbyde dig dobbeltværelse med balkon/terrasse med to solstole og et bord samt udsigt over landskabet. Vi vil dog pointere, at du ikke har direkte udgang til din balkon/terrasse, da den reserverede plads kan ligge lidt væk fra værelset. Værelserne er på ca. 20-25 m².
Faciliteterne er:
- Aircondition
- Satellit-TV
- Wi-Fi
- Safetyboks
- Minibar
- Badeværelse m. bruseniche
- Hårtørrer
- Babyseng (mod betaling på stedet)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Al Terra di Mare. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Località Gallona
19015 Levanto
Koordinater
Breddegrad: 44.178126
Længdegrad: 9.632113
Kort og afstande
Levanto ca. 2.5 km vis på kort
Stemningsfulde Monterosso ca. 9 km vis på kort
Bonassola ca. 9 km vis på kort
Punta Mesco ca. 10 km vis på kort
UNESCO-lokaliteten Cinque Terre ca. 18 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Park Hotel Argento
9,4
Fremragende
Dette populære og komfortable hotel med pool ligger lige udenfor Levanto, en hyggelig by med strandpromenade og et fint lille centrum. Herfra kan du bl.a. besøge nationalparken Cinque Terre.