Escapeaway official logo

Velkommen til

Appartamenti Giada

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Længes du efter sol og badning, men ønsker du også at bo nær nationalparken Cinque Terres dejlige landskab og dramatiske kyst? Så kan Appartamenti Giada med sin gode beliggenhed være et godt valg. Lejlighederne er ikke de mest moderne, men her finder du den nødvendige komfort for et behageligt ophold. Desuden har du restauranter og butikker lige udenfor døren.

Appartamenti Giada ligger i centrum af den hyggelige by Moneglia, som ligger ca. 15 minutters kørsel fra Sestri Levante. Beliggenheden indebærer også, at du på mellem 15 og 30 minutter med toget kan nå de kendte byer i Cinque Terre: Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Lejlighederne er ejet af den sympatiske Franco, som sammen med sine medarbejder Rita står for den daglige drift. Rita har tålmodighed som en engel, og hun er meget hjælpsom og hjælper hellere end gerne med information om området. Både Franco og Rita kender området som deres egen bukselomme, og kan derfor give dig anbefalinger og tips til eksempelvis gode restauranter.

Det er dog vigtigt at oplyse, at alle lejligheder ligger i centrum men ikke alle i den samme bygning. De fleste finder du hovedbygningen, men andre lejligheder ligger også særskilt rundt omkring i den gamle bydel. Alle har dog samme standard og med omtrent samme afstand til både butikker, restauranter og den dejlige sandstrand. 

I Moneglia finder du mange gode restauranter og  fine indkøbsmuligheder. Vil du handle stort ind, kan det dog anbefales at gøre dette i Sestri Levante. Her findes nemlig et storcenter i bydelen Riva Trigoso, lige inden du kommer til Moneglia. 


Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Der findes i alt 20 lejligheder i forskellige størrelser. Ekstra senge kan være i form af sovesofa, køjeseng, udtræksseng eller sammenklappelig seng. 

Lejlighederne er simpelt møblerede og har alle et køkken, aircondition, værdiboks, sat-TV, vaskemaskine, strygefaciliteter og vaskestativ (skulle dette dog ikke være til at finde, kan du låne et). Nogle lejligheder har havudsigt, og andre har udsigt mod byen eller de frodige bjerge. Der er både lejligheder med balkon eller terrasse, men alle lejligheder beliggende i hovedbygningen (i alt 15 stk.) har adgang til en stor fælles solterrasse. Alle lejligheder, undtagen den der hedder Lo Scigno, har trådløst internet. I denne lejlighed er der derimod internet i receptionsområdet. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Da receptionen har begrænsede åbningstider, skal du meddele dit forventede ankomsttidspunkt senest 24 timer før. Check-in foretages i receptionen i hovedbygningen (med elevator), og enten Franco eller Rita følger dig derefter til din lejlighed. Sen ankomst er på forespørgsel. Tidlig check-in og sen check-out er på forespørgsel og mod gebyr. 

Parkering er muligt mod betaling. Køkkenet skal efterlades rent og affaldet taget ud, ellers pålægges et gebyr. Depositum lægges ved ankomst. Lokal turistskat betales på stedet. Sengelinned og håndklæder kan lejes. Ekstra rengøring kan tilkøbes. Det er muligt at blive transporteret til og fra stationen (med forbehold for ændringer og evt. mod betaling). 

I nogle perioder er det kun muligt at ankomme om lørdagen, og ophold er på minimum 7 dage.

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Appartamenti Giada. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Tekøkken

2 eller flere soveværelser

NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Willi Burgo 3

16030 Moneglia

Koordinater

Breddegrad: 44.238051

Længdegrad: 9.49172

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 130 m

  • Afstand til centrum ca. 0 m

  • Sestri Levante med de flotte strande ca. 11 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i nærheden

region image

På Hotel Residence Mondial i Moneglia finder du både flotte balkoner og terrasser med havudsigt, værelser med morgenmad og hotellejligheder med skabskøkken. Inden for 500 meter møder du både strand, bycentrum og togstation.

region image

Cielo e Mare

8,3

Meget godt

Ferielejligheder beliggende højt oppe med en smuk udsigt over havet og bjergene ved Moneglia i Ligurien. Her bor du med selvforplejning og har et godt udgangspunkt for oplevelser i området. Du bor i nærheden af Cinque Terre.