Escapeaway official logo

Velkommen til

Grand Hotel Portovenere

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Jeg har allerede besøgt Portovenere mere end 10 gange, men kun for en kort bemærkning i forbindelse med mine rejser fra Monterosso al Mare og tilbage til Spezia. Båden stopper nemlig i den lille pittoreske fiskerby for at samle nye rejsende op, og for at de, som har besøgt Cinque Terre, kan nyde denne yderst charmerende kyst en sidste gang. At Portovenere er med på UNESCO's verdensarvsliste er nemt at forstå. 

De fem byer, der udgør Cinque Terre, er meget populære, og det er bestemt et sted, som du bør unde dig selv at besøge mindst én gang i livet, hvis du spørger mig. For lige præcis denne del af Ligurien med sin dramatiske kyst og charmerende kystbyer byder på uforglemmelige oplevelser. Også Portovenere er et sted, du let bliver forelsket i, og for at få den bedste oplevelse bør du blive her en nat eller to. 

Den panoramiske position gør det til et af vores hideaways

Når jeg befinder mig i en by som Portovenere, kan jeg personligt bedst lide at gå rundt til fods, ikke mindst om aftenen, når jeg har været ude at spise en god middag. Derfor får Grand Hotel Portovenere et ekstra plus i bogen hos mig. Her bor du nemlig i centrum og bare et stenkast fra havnen og byens mange muligheder. Det tager højst 5 minutter at slentre ned til til havnen og Via Calata Doria, hvor restauranterne ligger i en lang række efter hinanden. Der er blot et par minutters gang til Piazza Bastreri, så man kan roligt sige, at du aldrig har langt hjem. Når du har lyst til at tage på udflugt, bl.a. til de 5 byer som udgør Cinque Terre, kan du tage båden, som ligger til lige nedenfor hotellet. I fugleflugtslinie er der kun ca. 10 meter til havnen, men eftersom vejen snor sig lidt, skal du regne med et par hundrede meter ned til båden. 

Når alle de andre er taget videre...

Portovenere er en helt bedårende lille by, som viser sig fra sin mest charmerende side, når de sidste af dagens endagsturister er hoppet på båden og sejlet videre. Så falder der ro over den lille by, og du kan nyde den skønne atmosfære i fulde drag. Der er et godt udvalg af restauranter og caféer, og som nævnt kan du nå de fleste på en kort spadseretur. Får du lyst til at blive 'hjemme' en aften, har hotellet en dejlig restaurant, Palmaria, der bl.a. serverer fisk og skaldyr på traditionel vis tilsat lidt ekstra elegance.

Restauranten har store vinudespartier, der vender ud mod byen og havet, så du kan sidde og nyde den smukke udisgt mens du nyder din middag. Efter maden kan du gå en skøn aftentur i byens historiske centrum, f.eks. forbi kirken San Pietro i gotisk stil, der stammer tilbage fra 1198, eller du kan gå op til kirken San Lorenzo Santuario della Madonna Bianca i romansk stil, som er ca. 100 år ældre, og stammer helt tilbage fra 1098. Kirken ligger over byen, og på vejen herop kan du nyde den smukke udsigt over byen og havet.

Gå i kloster - et hus med historie

Bygningen, som i dag huser Grand Hotel Portovenere, var oprindelig et kloster, der kan dateres tilbage til 1600-tallet, hvilket du næsten kan fornemme, når du ser hvælvingerne i loftet. På hotellet findes der som nævnt både en restaurant og en bar, hvor du kan bestille lidt godt at drikke, og som du kan sidde og nyde på terrassen. Her er også en fin lobby, reception, morgenmadsrestaurant og SPA (mod gebyr) samt udendørs fitness (fri adgang med enkle maskiner), beliggende ca. 30 meter har hotellet. Hotellet får rosende tilbagemeldninger fra de tidligere gæster, blandt andet p.g.a. den fine beliggenhed, men også for det smilende og venlige personale, morgenmaden og muligheden for parkering (som ikke er en selvfølge på disse kanter). 

Godt at vide om Grand Hotel Portovenere

Reception 24/7. Morgenmaden serveres mellem kl 07:30-10:30. Parkering er i garagen mod et gebyr og afhængigt af tilgængelighed. Lokal turistskat betales på stedet. Hotellet kan tilbyde tøjvask og bagageopbevaring.

Det er muligt at bestille strandservice, som består af 2 solsenge og 1 parasol (samt omklædningskabine) i perioden 1/5-30/9 alt afhængig af vejret. Grand Hotel Portovenere bestemmer, hvornår aircondition tændes, og vil være efter behov. Lige overfor Portovenere ligger øen Palmaria, som bestemt er et besøg værd. Der er mulighed for at spille tennis ca. 3 km herfra og golf ca. 20 km herfra. Endvidere er der mulighed for sejlture og dykning i Portovenere.

 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Der findes i alt 47 værelser på Grand Hotel Portovenere. De er lyse og komfortable og uden overflødige detaljer. Værelserne har enten en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge. Har du specielle ønsker vedrørende dette, kan du anføre det i en bemærkning ved bookingen, så vil hotellet gøre deres bedste for at imødekomme dit ønske (kan dog ej garanteres).  De, der kaldes studios, har ikke et tekøkken, men er kun et mere rummeligt værelse, normalt med en lille stue.

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • Gratis Wi-Fi
  • Safetyboks
  • Satellit-TV
  • Minibar
  • Badeværelse med bruser og hårtørrer
  • Barneseng er på forespørgsel (gratis)

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Grand Hotel Portovenere. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Træningsrum

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Via Giuseppe Garibaldi 5

19025 Portovenere

Koordinater

Breddegrad: 44.052277

Længdegrad: 9.836494

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 650 m

  • Afstand til centrum ca. 0 m

  • La Spezia ca. 15 km vis på kort

  • UNESCO-lokaliteten Cinque Terre ca. 31 km vis på kort

  • Pisa med sit skæve tårn på Piazza del Duomo ca. 92 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

På Residence Le Terrazze får du havudsigt, ligurisk charme, solterrasse, småstensstrand, restaurant, stor pool og børnepool.