Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Santo Stefano al Mare
Populært sted ud til vandet.
Mellem San Remo og Imperia ligger hyggelige Santo Stefano al Mare. Selvom her er et historisk centrum, er det den store marina, Marina degli Aregai, og lystbådehavnen, som oftest er i fokus. På begge sider af havnen er der strande, hvor du kan slikke sol og dyppe dig i havet, og du kan gå ture på den behagelige strandpromenade. I lille Santo Stafano al Mare finder du både restauranter og barer, og der er ingen tvivl om, at der venter dig en afslappende ferie.
Udforsk Liguriens små perler og Piemonte
Fra Santo Stefano al Mare kan du tage på flere hyggelige udflugter langs med kysten, men også ind i landet. Til den franske grænse er der kun ca. 40 km., hvilket indebærer, at du hurtigt og enkelt kan tage til blandt andet Menton og Monaco. Mod vest ligger også det kendte San Remo, med sit fine centrum og casino. Her kan du besøge Nobels villa, som i dag er et museum, og slentre afslappet langs med strandpromenaden. Vælger du at tage mod øst, kommer du til steder som Imperia, Alassio, Loano og Pietra Ligure, for blot at nævne et par af de skønne småbyer, som ligger som perler på en snor langs med kysten.
Hvis du får lyst til variation, vil opleve noget nyt og er vild med vin, kan du sætte dig i bilen og køre mod nord i ca. en time (62 km.). På den måde ankommer du til Piemonte, som er et fantastisk sted, hvor vinrankerne står tæt på bakkerne sammen med de smukke kastanjetræer. Det passer fint med at spise frokost i gourmet-regionen, hvor du skal lede længe efter mad, der ikke får din mund til at løbe i vand.
Fråds i lækre fiske- og skaldyrsretter
Det er nemt både at spise og drikke godt i Ligurien, og specielt nede ved havet kan du nyde fisk og skaldyr i forskellige varianter. Selvom Santo Stefano al Mare ikke er en by i den største kategori, har du flere restauranter, pizzeriaer og barer at vælge imellem. Her findes også en del småbutikker, madbutikker, fitnesscenter, vaskeri, bagere, tobaksbutikker og mulighed for at leje cykler. Hvis du ønsker et større udvalg af muligheder, kan du begive dig til den nærliggende, lille by Arma di Taggia, som især er hyggelig om aftenen. I byens dejlige centrum finder du et større udbud af restauranter, barer og butikker.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Santo Stefano al Mare
Billeder fra Santo Stefano al Mare