Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Triora
Tag en tur til heksenes by
Nyd den svimlende smukkke udsigt fra Triora, stemningen er helt unikt, bilfri og stille og med en den tunge arv som Italiens sidste skueplads for hekseafbrændinger. Gå lidt rundt i byen og find et hyggeligt og rustikt spisested med egnsretter på menuen.
Et smukt udflugtsmål
Ønsker du at komme væk fra turistområderne langs den italienske riviera, så anbefaler vi at tage en udflugt til byen Triora. Den lille middelalderbjergby Triora, som er på listen over de smukkeste middelalderbyer i Italien, ligger ikke langt fra Sanremo. For at komme dertil skal man køre ad hovedvejen ved Arma di Taggia og ca. en halv time op over bjergene. Triora ligger inde i Argentinadalen, og herfra er der en fantastisk udsigt.
Hekseafbrænding
Byen kaldes for heksenes by, da inkvisitionen i 1500-tallet brændte mange af byens 'hekse' af inde bag borgens tykke mure. Den uhyggelige fortid står i stor kontrast til den charmerende by man møder i dag.
Charmerende sted
I år 1000 bestod Triora af 5 forter, men i dag har Triora kun ét af sine forter tilbage nemlig Castello-fortet. Byen er bilfri og rummer flere portaler, tunneler og en stor kirkeplads foran kirken ”La Colleggiata”. De smalle og brolagte gader i fint samspil med forskellige arkitektoniske strømninger, gør denne gamle by til et charmerende sted at besøge, og man får hurtigt fornemmelsen af, at stedet er taget ud af en historisk film fra 1400-tallet. I dag bor her to hundrede mennesker, men i sommerperioden er der mange, der kommer herop for at nyde de lidt køligere sommernætter.
Museet
Landsbyens museum er et besøg værd. Her kan du se de torturredskaber, der blev brugt mod de kvinder, som man mente, havde forbindelse til djævelen og som blev brændt som hekse. Hvert år til Halloween mindes man byens hekse med en storslået fest.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Triora