Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Bormio
Tag med Escapeaway på skiferie til kurbyen Bormio i dejlige Lombardiet
Tæt på grænsen til Schweitz finder vi en lille ski-perle i form af Bormio, som har et dejligt skiområde med plads til alle typer af skiløbere.
Bormio, som ligger i den storslåede Stelvio Nationalpark, udviklede sig oprindeligt omkring sine kurbadeanstalter, som byen var berømt for helt fra romersk tid. Den blev verdenskendt under Alpint VM i 1985 og har siden da levet op til sin berømmelse for gode og velpræparerede alpine pister og mange kilometer vidunderlige langrendsløjper. Der er 50 km. markerede, alpine pister, hvoraf den længste er på 6 km. Du har 14 skilifte til din rådighed, og her ligger adskillige skiskoler.
Kort over Bormio i Lombardiet
Klik på kortet herunder og se, hvilke ferieboliger vi kan tilbyde til din skiferie i Bormio. Du skal selv sørge for transporten - så sørger vi for indkvartering i ferielejlighed eller på hotel.
Bormio er en for området "større" by med 4.500 indbyggere. Byen ligger i Lombardiet, helt oppe ved den schweiziske grænse, ikke langt fra den mere kendte skiby Livigno. Vil du besøge Livigno, kan den nås direkte med bil om sommeren, men om vinteren nås den kun i en bue ind over Schweiz. Med sin størrelse garanterer Bormio for, at der både i lav- og i højsæson er liv i byen og prisniveauet bliver ikke presset op i det skyhøje niveau, som man ser på visse andre skidestinationer, på grund af de lokale beboere. Her er godt med restauranter, pizzeriaer, barer og caféer, samt forretninger og en behagelig, historisk atmosfære.
Bormio har for de fleste nordeuropæere af uransagelige grunde altid levet skyggen af det nærliggende Livigno. Når du tager på skiferie til Bormio, vil du næsten uden tvivl være ligeså uforstående som os overfor, hvorfor Bormio skulle stå i skyggen af noget som helst. Klimaet er usædvanligt skønt, og du vil fryde dig over at høre sneen knitre under dine fødder, mens du mærker den stærke sol på dit ansigt. Den charme og historie, der kendetegner byen, gør den til et helt særligt sted at holde skiferie - og der er ikke meget, der er smukkere end udsigten ud over Bormios tage og gamle tårne og spir i bragende solskin, med bjergene og fyrretræerne som baggrundstæppe.
Historiske Bormio byder på mere end ski
Når du får lyst til en pause fra pisterne, kan du benytte dig af muligheden for at studere byen og områdets historie på museet i Palazzo de Simoni, eller slentre langs med den historiske, centrale Via Roma. Du kan også mærke historiens vingesus, når du bader i de termiske bade Bagni Vecchi (de gamle bade), som første gang blev beskrevet af den romerske kejser Plinius den Ældre i hans “Naturhistorie” i det første århundrede efter Kristus.
At gå rundt i Bormios gader er i det hele taget en ren fryd for den historisk og kulturelt interesserede skiferie-gæst, for du kan ikke undgå at få øje på ældgamle træhuse og smukt udskårne døre. Naturligvis bør du også tage dig tid til at kaste et blik på historiske mindesmærker som Time-tårnet og Sankt Gervasio-kirken. Ønsker du bare at slappe af og forkæle dig selv i romantiske omgivelser, kan en tur i Bagni Nuovi (de nye bade) anbefales, og skal børnene have mulighed for at give den gas et andet sted end på pisterne, så tag hele familien med i Baths of Bormio. De termiske bade er stadig et af byens store trækplastre, og med god grund.
Spis godt efter en dag på ski Når dagen er ved at være slut og sulten melder sig, er det bare om at komme indendørs i varme omgivelser og nyde en lækker, traditionel middag på en af byens hyggelige restauranter. Prøv for eksempel en smagfuld, traditionel ret fra Lombardiet som risotto, eller en rigtig vinterret som ossobucco eller cassoeula - selvfølgelig med et godt glas rødvin til. En drink eller to bagefter på en af barerne eller natklubberne er en herlig måde at sætte punktum for en vellykket feriedag.
Også i sommerhalvåret er der masser af udendørs aktiviteter, du kan kaste dig over i det naturskønne område omkring Bormio, for eksempel cykling eller vandring i de vidunderlige omgivelser.
Læs mere om Bormio
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Bormio
Billeder fra Bormio