Rejser til Cadenabbia

Riviera ved hjertet af Comosøen

Find feriestemningen her i Cadenabbia som er smukt beliggende ved søens bred. Besøg de pragtfulde villaer som konger og kejsere gjorde, slap af ved lidoen og nyd en middag med udsigt til søen omgivet af bjerglandskab. Et syn som har inspireret mangt en kunstner.

Navnet Cadenabbia siges at stamme fra sammentrækningen af ordene Ca' dei Nauli (Fiskerhuse), da det netop var her at alle fiskere fra hele søen havde deres samlingssted.

Perfekt udgangspunkt

Comosøens færge lægger til her i havnen hver 30. minut og byen er derfor et perfekt udgangspunkt for ferie ved søen, da man hurtigt kan komme på udflugter til eksempelvis Bellaggio og Menaggio.

Pragtvillaer

Cadenabbia hænger sammen med den mere kendte by Tremezzo, hvor man finder den største samling af pragtvillaer, som søen kan frembyde. Her findes også et rigt udbud af restauranter og pizzeriaer med udsigt til søen.

Villa Carlotta

Lidt uden for byen finder vi Villa Carlotta, som i sin tid blev opført af en prøjsisk prinsesse til hendes datter, Carlotta, og i dag er indrettet til museum for 1700-tals skulpturer. Og selv om man ikke er til barokkunst, så er villaens storslåede 14 hektar store park bestemt hele billetprisen værd.

Engelsk kirke

I en lang årrække var byen afholdt af især det britiske folk og man valgte derfor at grundlægge den første engelske kirke på Italiens jord her i byen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Cadenabbia

Hvad siger gæsterne i Cadenabbia?

9,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 16 anmeldelser