Rejser til Colmegna

I lille, hyggelige og rolige Colmegna, der har egen børnevenlig søstrand og er omgivet af et smukt naturområde, finder du et ideelt udgangspunkt for en afslappende rejse til Maggioresøen og det nordlige Italien. Book din rejse til Colmegna med Escapeaway i dag!

Hvis du er på udkig efter et rejsemål ved Maggioresøen, der byder på skøn natur, et behageligt, mildt klima, lækker gastronomi og masser af ro og stilhed til en afslappende ferie i det norditalienske, fjernt fra de store turist-strømme, så er Colmegna lige noget for dig.

Colmegna ligger smukt bredt ud langs Maggioresøens østlige bred i Varese-provinsen i det nordvestligste hjørne af regionen Lombardiet og har en fin udsigt ud over søen og de smukke, omkringliggende bjerge, der er typiske for området.

Fin og børnevenlig søstrand

I denne lille hyggelige by, der kun har omkring 400 indbyggere, finder du en smuk kirke, et pizzeria, der ligger nede i nærheden af togstationen, en hotelrestaurant (på Camin Hotel Colmegna) nede ved søen, og en fin søstrand med groft sand, der også egner sig fint til en familieferie med børn, da bunden ikke hurtigt bliver dyb. 

Selv om byens beskedne størrelse gør, at der ikke er begrænset med indkøbsmuligheder, kommer du ikke til at mangle noget på din rejse til Colmegna, da du kun behøver at køre ca. 3 kilometer nordpå til byen Maccagno eller 4 kilometer sydpå til den lidt større by Luino, hvis du ønsker et lidt større udvalg af butikker og restauranter.

Seværdigheder og oplevelser

Colmegna by har ikke nogen store historiske eller kulturelle seværdigheder, men det er heller ikke derfor, at folk vælger at rejse til byen. Colmegna er det ideelle sted, hvis du søger et roligt og afslappende rejsemål ved Maggioresøen, langt væk fra de store turistmasser i de større byer og ved de større italienske søer, og samtidig er den et glimrende udgangspunkt for dagsudflugter til de andre småbyer ved Maggioresøens bredder og til det nordvestlige Italiens største seværdigheder.

Du kan f.eks. tage på en dagsudflugt i sydlig retning til storbyen Milano, Italiens andenstørste og Norditaliens største by, der kun ligger et par timers kørsel fra byen i en lejebil, eller du kan køre i sydøstlig retning til historiske Bergamo, der også kun ligger et par timers kørsel fra Colmegna i en lejebil.

Hvis du er interesseret i store naturoplevelser, er der masser af muligheder: Kun 30 kilometer fra byen ligger den smukke naturpark Parco Regionale Campo Flori; og ved siden af den, i ca. samme afstand til byen, ligger en anden naturpark i området, Parque delle Cinque Vette. I vestlig retning, ca. 50 kilometer fra byen, ligger en tredje spændende naturpark, Parque Nazionale della Val Grande.

Det er også oplagt at tage på en dagsudflugt til Schweiz, da byen kun ligger få kilometer fra den schweiziske grænse.

Bestil din rejse til Colmegna online

Du kan nemt bestille din rejse til Colmegna i regionen Lombardiet online. Vælg selv om du vil booke en pakkerejse inkl. fly, hotel og evt. billeje eller transfer, eller om du selv vil arrangere rejsen til Italien og blot bestille dit hotel eller ferielejlighed igennem Escapeaway. Bestiller du en rejse som en samlet pakke er du automatisk dækket af pakkerejseloven og rejsegaranti. Du finder online i søgemaskinen aktuelle informationer om flyafgange, flyselskaber og priser, og du kan bla. rejse til Colmegna og andre rejsemål fra København, Billund, Aalborg, Aarhus og Hamborg lufthavn.

Velkommen til Italien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Colmegna hvor du bor på nøje udvalgte hoteller i din ferie. 

>> Læs også om rejser til Baveno
>> Læs også om kør selv-ferie til Lago Maggiore

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Colmegna