Escapeaway official logo
Boutique-hotel med pool i Como

Velkommen til

Le Stanze del Lago Suites

Hotel med terrasse og pool i Como

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Comosøen tiltrækker sine besøgende igen og igen. Det glitrende vand, de maleriske byer og de skovklædte bjergskråninger skaber et paradis, som du får lyst til at vende tilbage til år efter år. Selv om søen er Italiens tredjestørste, er det ikke svært at finde hyggelige kroge, hvor det føles, som om du er "Palle alene i verden". Og hvis du vil opleve mere liv omkring dig, er både Como og Lecco - de største byer omkring søen - fyldt med restauranter, butikker og kulturelle seværdigheder. Det er netop i Como, at du finder Le Stanze del Lago Suites, et mindre boutique-hotel kun for voksne, hvor du kan hvile ud efter en lang dag fyldt med oplevelser og nye indtryk. Velkommen til Comosøen og Le Stanze del Lago Suites.

Le Stanze del Lago Suites skiller sig ud fra de andre huse i Como. Den nyrenoverede villa fra 1950'erne er i dag klædt i stål, beton og metal, som gør et stort indtryk på en. Den industrielle følelse bliver dog udenfor, for så snart du træder ind i hotellet, mærker du, hvor hyggeligt her er. Det er en kombination, der fungerer rigtig godt. Le Stanze del Lago Suites tilbyder ikke en overflod af faciliteter, men her er alt, hvad du behøver for at få en dejlig og afslappende ferie i Como. Slå dig ned i den fælles lounge efter en dag med gåture rundt i Comos historiske centrum eller nyd en eftermiddagsdrink på din private terrasse eller balkon.

Nyd en hjemmelavet, italiensk morgenmad

Le Stanze del Lago Suites har et mindre poolområde i haven, hvor du kan tage en kølig dukkert i sommervarmen og bagefter slænge dig i en af liggestolene. Det er nemt at få tiden til at gå ved bare at nyde nuet. Morgenerne er også dejlige, for her får du serveret italiensk morgenmad i en elegant hall med udsigt til haven. Du kan se frem til at smage på hjemmelavet bagværk, yoghurt og naturligvis dejlig, italiensk kaffe.

Gå på opdagelse ved Comosøen

På Le Stanze del Lago Suites har du et perfekt udgangspunkt for at gå på opdagelse ved Comosøen. Efter en gåtur på ca. 500 meter befinder du dig på Comos torv, Piazza del Duomo, midt i byen. Og hvis du fortsætter lidt længere, kommer du til søbredden. Tag tovbanen op til Brunate og nyd udsigten fra toppen, inden du fortsætter på en af de mange vandreruter langs skove, skråninger og lysninger. Du kan tage til Comosøens byer til fods, med offentlig transport eller med en af de både, der krydser søen. Du kan altså vælge og vrage mellem mulighederne, og vi kan love dig, at du tager masser af mindeværdige stunder med hjem i bagagen.

Derfor skal du vælge Le Stanze del Lago Suites

  • Du vil bo centralt i Como
  • ...med et godt udgangspunkt til at gå på opdagelse i området
  • Du vil bo på et Adults Only hotel
  • Du vil have adgang til pool
  • Du vil kunne vælge værelse med adgang til privat terrasse eller balkon

Godt at vide om Le Stanze del Lago Suites

Da Le Stanze del Lago Suites ligger centralt i Como, kan du komme til hotellet uden brug af bil. Derimod anbefaler vi adgang til bil, hvis du vil på tur til andre områder i regionen. Der er parkering ved hotellet (bestilling er påkrævet), og det koster 15 € per døgn. Wi-Fi er gratis og tilgængeligt i alle rum. Meddel dit ankomsttidspunkt til hotellet i god tid, da receptionen ikke altid er bemandet. Morgenmadsbuffet er tilgængelig alle dage (kl. 08.00-11.00) mod betaling. Bemærk, at dette er et Adults Only hotel (alle gæster skal være fyldt 18 år).


Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Le Stanze del Lago Suites tilbyder 7 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet, men fælles for dem er 60'er-stilen blandet med råmaterialer. Værelserne har moderne faciliteter, som gratis Wi-Fi, kaffemaskine, TV og aircondition. De private badeværelser har bruser, håndklæder og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Le Stanze del Lago Suites. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Parking / Garage

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Hårtørrer

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Via Francesco Crispi 10

22100 Como

Koordinater

Breddegrad: 45.813809

Længdegrad: 9.090354

Kort og afstande

  • Cernobbio ca. 5 km vis på kort

  • Gardola ca. 9 km vis på kort

  • Moltrasio ca. 9 km vis på kort

  • Pognana Lario ca. 12 km vis på kort

  • Sacro Monte della Beata Vergine del Soccorso, Ossuccio ca. 28 km vis på kort

  • Santa Maria foris portas, en del af det longobardiske Italien ca. 32 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Bo på et smukt renoveret boutique-hotel i det centrale Como tæt på søbredden og en masse restauranter. Her kan du nyde en dejlig, hjemmelavet morgenmad.

region image

Bo på et lille boutique-hotel med den bedste placering i Como og med udsigt over Comosøen. Tæt på seværdigheder, restauranter og byens historiske centrum.

region image

Hotel Barchetta Excelsior ligger på torvet i centrum af Como by og med direkte udsigt til Comosøen. Mere centralt bliver det ikke ved Comosøen. Her bor du på et flot firestjernet hotel midt i Comos historiske centrum, og fra de fleste værelser og den gode restaurant, har du en storslået udsigt over den smukke sø.