Palazzo Albricci Peregrini




Vores vurdering

Dette vidunderlige boutique-hotel i hjertet af Como tilbyder elegante værelser omgivet af en have i rolige omgivelser. Værelserne er smagfuldt indrettet og udsmykket med genstande, som ejerne, familien Galli, har købt på deres rejser rundt om i verden. Det er en oplevelse at bo på Palazzo Albricci Peregrini, for hotellet ligger i et gammelt palads, som emmer af historie. Renoveringen, som begyndte i 2016, har forvandlet stedet til et moderne, hyggeligt og luksuriøst boutique-hotel, som indbyder til at gå på opdagelse i den charmerende by, Como. Velkommen til Palazzo Albricci Peregrini og den smukke Comosøen.
En ingeniør, en advokat og to arkitektstuderende ligner den perfekte familiekonstellation til at skabe et hotel, som lokker med varme, autencitet og stor charme. Det renoverede palads, Palazzo Albricci Peregrini, ligger centralt inden for Comos gamle bymure med smukke gågader, stræder og bygninger lige rundt om hjørnet. Her bor du med den bedste beliggenhed og det perfekte udgangspunkt for at gå på opdagelse i Como og alle søens perler. Efter en kort gåtur på ti minutter når du frem til søen, og der er cirka lige så langt til togstationen, hvorfra du kan køre videre nordpå langs søen - eller sydpå til Milano (en times togkørsel), hvis du ønsker mere liv omkring dig under dit ferieophold i Italien.
En indbydende og familiær atmosfære
Uanset hvor i Palazzo Albricci Peregrini du befinder dig, vil du opdage værelser fyldt med små og store detaljer og skatte, som familien Galli har samlet i løbet af årene. Det giver hotellet en særlig karakter. Familien bor fortsat i en del af hotellet, og det afspejler den familiære og indbydende atmosfære også. I gårdhaven finder du en lille oase, hvor du kan slappe af efter en tur i Comos gader og torve. Medbring en god bog og find en skyggefuld plads, hvor du kan nyde livet.
Tæt på søen og restauranter
Faciliteterne på Palazzo Albricci Peregrini er begrænsede, men personalet hjælper gerne med at arrangere aktiviteter og udflugter i omegnen. Det gør ikke så meget, at her ikke er nogen pool, når du har søens indbydende vand så tæt på. Spørg personalet, hvor du finder de bedste badebroer. Morgenmaden består af et lækkert udvalg af hjemmebagt brød og kager, som serveres med lokale oste, skinke og sylte. I weekenden dækkes der ofte op til en aperitif - en perfekt start på aftenen, inden du begiver dig ud i Como for at få et dejligt måltid på en af byens restauranter.
Derfor skal du vælge Palazzo Albricci Peregrini
- Du vil bo på et boutique-hotel centralt i Como
- Du vil bo i et familiært miljø
- ...hvor man har tænkt på hver eneste, lille detalje, når det gælder indretningen
- Du vil have adgang til en have med hyggekroge
- Du vil bo tæt på søen og byens udvalg
- Du vil kunne nyde en dejlig morgenmad med hjemmelavede retter
- Du er ikke interesseret i et hav af faciliteter
- ...men kan sagtens nøjes med god service, smukke værelser og en skøn beliggenhed
Godt at vide om Palazzo Albricci Peregrini
Da Palazzo Albricci Peregrini ligger centralt i Como, kan du komme til hotellet uden at medbringe bil. Wi-Fi er gratis og tilgængeligt i alle rum. Meddel gerne hotellet, hvornår du ankommer.
Derfor skal du vælge Palazzo Albricci Peregrini
- Nærmeste lufthavn: 49 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- I by eller landsby
Et hotel med charme og karakter