Rejser til Comosøen
Storslåede panoramaer ved Comosøen. Book en rejse til Comosøen med fly, billeje og feriebolig
I det nordlige Italien ligger denne perle af en sø, som i århundreder har tiltrukket jetsettet og andre, som ønsker at opleve noget af det ypperste, blandt De Store Søer. Nu kan du rejse til Comosøen med Escapeaway, inkl. fly, billeje og en lækker feriebolig - sikkert med udsigt over søen.
Comosøens storslåede herskabsvillaer og parkanlæg fortæller dig historien om en selvbevidst sø. Og de stemningsfulde byer og dramatiske skråninger tiltrækker folk med sans for hygge og æstetik. Comosøen ligger tilmed let tilgængeligt blot ca. 50 km fra Milano.
Af alle Italiens søer er den vidt forgrenede Comosø nok den højst besungne. Således var den engelske digter Wordsworth betaget over dens skønhed og kaldte den ”a treasure which the earth keeps to itself”.
Det kan nu godt være, at den store poet var blevet noget rystet, hvis han havde set Comosøen i dag, for den er langtfra øde eller upåagtet, med dets store udbud af hoteller og feriehuse. Ikke desto mindre er søen stadig omgivet af en frodig vegetation. Og skønt søen nu om stunder er et yndet feriested, er dens bredder romantiske med deres mange huse fra la belle époque og de adskillige små yndige byer, der ligger som en perlerække mellem det dybblå vand og de høje bjerge.
Como by
Selve Como by er langt fra den mest henrivende langs Comosøens bred, men den har til gengæld en størrelse, der gør, at man her finder alle typer af butikker, restauranter og underholdning. Byen huser også en række pragtvillaer fra 1800-tallet, som det er en indiskutabel fornøjelse at betragte. Byens domkirke går tilbage til 1300-tallet, men har oplevet talrige forandringer siden da. Langt mere spændende og helstøbt er den romanske Chiesa di Sant’Abbondio, der fremviser en smuk serie af fresker fra 1400-tallet. Hvis man en dag vil opleve den tynde luft, er det et oplagt valg at tage svævebanen op fra Como til bjergtoppen Brunate, hvorfra man har flere muligheder for vandreture.
Villa Carlotta i Tremezzo
I den lille by Tremezzo finder vi den største samling af pragtvillaer, som søen kan frembyde. Lidt uden for byen finder vi Villa Carlotta, som i sin tid blev bygget af en prøjsisk prinsesse til sin datter, Carlotta, og som i dag er indrettet til museum for 1700-tals skulpturer. Og selv om man ikke er til barokkunst, så er villaens storslåede 14 hektar store park bestemt hele billetprisen værd.
Comosøens centrale knudepunkt
Lidt længere nordpå finder vi Menaggio, der er et glimrende udgangspunkt for vandre- og cykelture i området. Her er det også muligt at stå på vandski, hvis man da ikke foretrækker det afslappende liv på en af de mange caféer på det centrale torv, Piazza Garibaldi. Over for Menaggio på den østre side af Comosøen ligger Varenna med sine kulørte huse og stejle gader i naturskønne omgivelser ude på spidsen af et næs.
Måske Italiens smukkeste by
Bellagio er blevet kaldt Italiens smukkeste by. Om det er sandt, må vist overlades til den enkelte, men ingen kan benægte, at byen er pragtfuld. Her præges bybilledet af smukke hoteller fra fin de siècle, storslåede villaer, der ofte har huset europæiske monarker, af smukke blomsteranlæg og af udsøgte restauranter. På trods af at den er en af søens mest besøgte turistattraktioner, har byen ikke helt overgivet sig, men har i høj grad sit eget liv.
Rejser til Comosøen
Fra Danmark er der ca. 1.200km kørsel til Comosøen, så det er helt sikkert muligt at køre selv. Men mange vælger nu at rejse til Comosøen med fly til Milano Malpensa, Milano Linate eller evt. Bergamo lufthavn og her leje en bil og køre de sidste ca. 50km dertil. På den måde "slipper" man også for den lange tur hen over Alperne.
Feriehus ved Comosøen
Hos Escapeaway har vi altid et flot udbud af feriehuse ved Comosøen, hvor du kan booke en ferielejlighed i en størrelse, som netop passer til dig/jer.
Mere information til din rejse til Comosøen
Comosøen, beliggende i regionen Lombardiet kun ca. 50 kilometer fra regionshovedstaden Milano, er Italiens tredjestørste sø, kun overgået af Gardasøen og Maggioresøen. Den gletsjerskabte sø er én af Europas dybeste med en maximum-dybde på hele 410 meter og en middeldybde på 153 meter.
Comosøen byder på stemningsfulde byer, storslåede herskabsvillaer, naturskønne omgivelser, gode muligheder for vandre- og cykelture og Italiens måske smukkeste by (Bellagio). På grund af dens skønhed har den været et yndet rejsemål for kunstnere og kulturpersonligheder og optræder hyppigt som reference i litteratur og film.
I byen Como, beliggende ved den sydlige del af søen, kan du opleve en charmerende søbred med en smuk promenade og en gammel bydel omkring Piazza Cavour. Gå heller ikke glip af parken Giardini Pubblici, hvorfra der er en enestående udsigt ud over søen, og silkemuseet, Museo della Seta, hvor du kan lære om silkeorme og den lokale silkeproduktions historie.
I byen Tremezzo bør du tage en spadseretur langs Azalea Riviera - dette vidunderlige og maleriske område langs Comosøens vestbred. Det er også her, du kan se søens største samling af villaer fra 1700-tallet, blandt andre Villa Carlotta.
I Menaggio er der optimale muligheder for vandre- og cykelture i området, og også for at stå på vandski, hvis du er til den slags. Hvis du trænger til afslapning, kan du nyde en af de mange caféer på det centrale torv, Piazza Garibaldi.
I Varenna finder du et af søens absolut skønneste fiskerlejer, samt en rolig og afslappet stemning, omgivet af smukke bjerge. Du bør også lægge vejen forbi Villa Monasteros herskabelige saloner og botaniske have og tage en spadseretur ad søpromenaden, som oser af romantik.
Og sidst, men ikke mindst, bør du besøge Bellagio, der er velsignet med en enestående beliggenhed, omgivet af vand til alle sider, og ofte fremhævet som én af de smukkeste byer i Italien.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Andre links
Hoteller ved Comosøen
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen