Bilferie og Kør-selv-ferie Comosøen

Tag på kør-selv-ferie til overdådige Comosøen. Hos Escapeaway er vi specialister i ferieboliger ved Comosøen - vælg mellem en række skønne feriehuse, hoteller og ferielejligheder.

En kør-selv-ferie er den perfekte måde at udforske den spektakulært smukke Comosø på. Tag dig god tid til at nyde de mange fabelagtige panoramaudsigter, der åbenbarer sig, når du og din familie holder ferie i bil ved Comosøen. Her ligger den ene charmerende landsby efter den anden på rad og række langs med søbredden, og her kombineres en baggrund af vilde bjerglandskaber med en romantisk overflod af duftende blomster.

Indtast dine foretrukne rejsedatoer i søgemaskinen her på siden. Så finder vi hurtigt de bedste priser på håndplukkede hoteller med gode anmeldelser til din kør selv-ferie ved Comosøen.

Comosøen var i en periode på alles læber, da kendis-parret George og Amal Clooney anskaffede sig en luksusvilla her i dette underskønne område, der længe har været et favorit-rejsemål blandt de rige og kendte. Comosøen er da også så smuk, så fredfyldt og med en så lang perlerække af fantastiske restauranter og smarte hoteller, at man kunne blive narret til at tro, at man skal være oligark eller filmstjerne for at holde ferie her.

De mange overdådige villaer, der ligger spredt langs søens bredder, vidner da også om, at Comosøen hører til blandt de rejsemål, der i århundreder er blevet udvalgt af dem, der har midlerne til frit at vælge, hvor de vil holde ferie. Det siger måske lidt om, hvor smukke og attraktive, søen og dens omgivelser er.

Man behøver dog så langt fra at være hovedrig for at få det bedste ud af en rejse til Comosøen. Her ved foden af de sneklædte norditalienske alper er der masser af muligheder for feriegæster, der ikke har et budget på størrelse med George Clooneys at gøre godt med. På en kør-selv-ferie ved Comosøen kan du få en afslappet og sjov familieferie i vidunderlige omgivelser, med perfekt mad og spændende aktiviteter.

Husk at sætte god tid af til at køre på vejene rundt om søen. I mange tilfælde er der ikke meget albuerum, og i højsæsonen kører man relativt langsomt i kolonne på de centrale vejstrækninger. Dog har man løbende opgraderet med tunnel-strækninger, hvor man går på kompromis med udsigten, til gengæld for at komme noget hurtigere fremad.

Se charmefyldte Bellagio

Når man besøger landsbyen Bellagio, der ligger omgivet af vand lige i midten af det Y, Comosøen er formet som, er det så godt som umuligt ikke at blive forelsket i denne maleriske landsbys charme. Du vil falde for de mange vuggende både, der ligger i dens vandkant, for dens labyrint af stejle stentrapper og for dens pittoreske huse med røde tage og grønne skodder. For slet ikke at tale om Bellagios frodige haver og enge, der er fyldt med cypresser og rhododendron.

Når du har besteget de stejle trapper, der leder fra søen op mod Bellagios centrale gader, trænger du måske til et lækkert måltid til en rimelig pris. I så fald kan du for eksempel spise frokost på Ristorante Bilacus. Det er en familiedrevet restaurant, som serverer lokale specialiteter på en skøn, privat terrasse omgivet af blomster. Efter frokost har du næppe allerede fået nok af Comosøens overdådige blomsterflora, så der kan du nyde en gåtur i Villa Melzis storslåede haver.

Tag også en vandretur fra Bellagios historiske centrum og ud til Punta Spartivento, og lad dit blik glide op af Comosøens ”tredje arm”, der rækker op mod alperne.

Du skal være forberedt på, at Bellagios skønhed bestemt ikke er nogen hemmelighed, og her kan til tider være rigtigt mange besøgende. Specielt i weekenderne i sommerhalvåret vrimler det med rejsende, så hvis du vil have lidt fred, kan det anbefales at forsøge at lægge dit besøg i Bellagio på en hverdag.

Bellagio er ikke kun et besøg værd i sig selv, men fungerer også rigtigt godt som et afsæt for færgeture til andre byer omkring Comosøen. Her kan vi især fremhæve Varenna på østbredden.

>> Læs mere om kør-selv-ferie

Kort over Comosøen

Populære hoteller ved Comosøen

Italien, Norditalien, Lombardiet, Como
9,7
Fabelagtigt
226 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 49 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
Italien, Norditalien, Lombardiet, Como
9,0
Fabelagtigt
2054 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Norditalien, Lombardiet, Lezzeno
9,6
Fabelagtigt
36 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Tag en tur til gudesmukke Varenna

I byen Varenna på Comosøens østbred synes de pastelfarvede huse at modbevise fysikkens love, sådan som de klamrer sig til de stejle bjergskråninger. Her midt i det dramatiske bjerglandskab konkurrerer duften af eksotiske parfumer fra det frodige planteliv med lyden af fuglesang. Varenna er en sand perle af en landsby på østbredden, og den er Bellagios tætteste rival hvad angår malerisk skønhed. I Varenna er der flere interessante seværdigheder, blandt andet Villa Monastero, som tidligere fungerede som nonnekloster.

Denne funktion ophørte i 1500-tallet, da det viste sig, at en stor del af nonnerne var blevet gravide med de lokale præster! Selv præster og nonner kan tilsyneladende ikke modstå Comosøens romantiske stemning. I dag er Villa Monastero ejet af et forskningscenter, og du kan nyde en vandretur langs med den vidtstrakte terresse, der bugner med palmer, cypresser, roser og magnolia. Du kan også besøge et drivhus, hvor der bliver dyrket citrustræer. På samme billet, som giver dig adgang til Villa Monastero, kan du besøge Villa Cipressi, der har en yndig og frodig have.

Du kan nemt køre til Varenna i bil og parkeringsmulighederne er også ok. Der går hele dagen færger til hhv. Bellagio og Comosøens vestlige bred, og du kan få bilen med. Da Comosøen er meget lang, og vejene snirklede, kan du spare timevis af kørsel, så selvom færgerne ikke ligefrem er billige, er det godt givet ud.

Hvad med en sejltur på Comosøen med dig selv som skipper?

Der er mange muligheder for at komme ud at sejle på Comosøen, og et hav af selskaber tilbyder guidede ture i forskellig længde med både i varierende størrelser. Nogle selskaber er gode og giver en service, der svarer til prisen, og andre gange kan du opleve at føle dig snydt.

En mulighed, som er både sjov og venlig ved din tegnebog er at leje en lille speedbåd selv til en rimelig timepris. Det er der for eksempel mulighed for på lidoen i Lenno, Comosøens næststørste by (Como er naturligvis hovedbyen). Du skal selvfølgelig tage imod en kortvarig instruktion i at styre båden, og være opmærksom på, at sikkerheden skal være i orden. Men så er du også klar til at udforske Comosøens hemmeligheder.

En kør-selv-ferie ved Comosøen med Escapeaway er den ultimative familieferie, hvor I kan nyde søen, bjergene, byerne og hinanden under præcis de former og i det tempo, der passer til lige netop jer.

>>> Læs om hoteller ved Comosøen
>>> Læs om kør-selv-ferie i Italien
>>> Læs om kør-selv-ferie til Gardasøen