L'Albereta Relais & Chateaux





Vores vurdering

Det attraktive hotel L'Albereta Relais & Chateaux ligger midt blandt vinmarkerne i Franciacorta i det nordlige Italien. Her, på toppen af en bakke, har du udsigt til vindistriktets smukke landskab med bølgende bakker, vinranker og pittoreske landsbyer. Franciacorta er kendt for at producere Italiens bedste bobler, og du har rig mulighed for at udforske den delikate verden, hvis du bor på L'Albereta Relais & Chateaux. Og som om det ikke er nok, så er du tæt på Iseosøen - et sted at besøge, hvis du gerne vil bytte den landlige idyl ud med en smuk søbred for en stund. Velkommen til Franciacorta og L'Albereta Relais & Chateaux.
L'Albereta Relais & Chateaux blev oprindelig bygget som en privat bolig i slutningen af det 19. århundrede, og selvom huset i dag er renoveret, så er nogle af de originale malerier og indretningsdetaljer bevaret. Det er med til at give huset stil og karakter. Indretningen er hyggelig og indbydende med bløde tæpper, bøger til lån og dybe lænestole i loungeområdet, hvor du kan sidde og nyde livet.
The Espace Chenot - hotellets SPA og trækplaster
The Espace Chenot SPA er måske L'Albereta Relais & Chateauxs hovedattraktion, og mange tager hertil for bare at tilbringe en dag her i SPA'en. Her er mange forskellige behandlinger på programmet, og du kan også kombinere dem med et personligt detox-program og øvelser. Der er en indendørs swimmingpool, sauna, dampbad og et fitness. Ude i haven kan du spille en tenniskamp eller to. Hvis du vil udforske området omkring hotellet, kan du låne en mountainbike og cykle ud blandt vinmarkerne - hotellets personale giver gerne gode tips til hvilke gårde, du kan besøge, hvis du vil kombinere cykelturen med en vinsmagning eller to.
God mad med forskellige retninger
L'Albereta Relais & Chateaux har 3 restauranter. Leone Felice byder på fine dining med gode retter lavet på sæsonens råvarer. La Filiale Pizzeria serverer lækre pizzaer og derudover er der også Ristorante Benessere, som er forbeholdt de gæster, der følger en af SPA'ens programmer. Her kan du nyde sund mad med et twist.
Derfor skal du vælge L'Albereta Relais & Chateaux
- Du vil bo på et hotel i Franciacorta
- ... der ligger midt blandt vinmarker
- Du vil være tæt på Iseosøen og de hyggelige byer
- Du kan tage på udflugt i det grønne
- Du kan opleve velvære i den store SPA - med et godt udvalg af behandlinger
- Du spiser godt på hotellets forskellige restauranter
Godt at vide L'Albereta Relais & Chateaux
På grund af L'Albereta Relais & Chateauxs beliggenhed anbefaler vi, at du har bil til rådighed under opholdet. Offentlig parkering samt ladestation til elbil findes i nærheden. Hotellet har gratis Wi-Fi. Receptionen er åben hele døgnet. Behandlinger i SPA'en bookes/betales direkte på hotellet. Morgenmadsbuffet serveres mellem kl. 07:30-10:30.
L'Albereta Relais & Chateaux har 57 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettede i naturlige farver og materialer. Sengene har madrasser og sengetøj i høj kvalitet. Alle værelser har faciliteter som TV, Wi-Fi, aircondition, safetyboks og minibar. Badeværelset har brusebad og/eller badekar, hårtørrer og luksuriøse toiletartikler.
Derfor skal du vælge L'Albereta Relais & Chateaux
- Nærmeste lufthavn: 27 km
- Nærmeste golfklub: ca. 5 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Et hotel med charme og karakter