Franciacorta Golf Club

I Franciacorta regionen ligger denne fantastiske bane. Mellem skov og vinmarker kan der spilles 27 huller og efterfølgende tage på udflugter i området, blandt andet vingårdsbesøg eller en sejltur på Iseosøen.

I hjertet af Franciacorta regionen ligger den smukke Franciacorta Golf Club i 185 meter o.h. Den blev åbnet i 1986, hvilket gør den til en af de nyere golfbaner i Italien. Den er løbende blevet forbedret over de sidste år og med sine 27 huller er der rig mulighed for udfordringer. Banen bugter sig imellem skov og vinmarker og har en fantastisk udsigt over dalen. Den store sø i midten gør runden teknisk svær men også spændende for både pro'er og novice'er med max. hcp på 54. En bane der absolut kan anbefales.

Franciacorta er en interessant region for både golfspillere og vininteresserede. Der findes ca. 100 vinproducenter i regionen. Eftersom Franciacorta Golf Club ligger i dette fine vindistrikt, har den også fået navnet The Wine Golf Course og de tre 9-huls baner har alle navne efter vinsorter Brut, Saten og Rosè.

I nærheden findes også Outlet Franciacorta, som har 160 butikker i et moderne udendørs shoppingcenter. Ca. 10 minutter fra golfklubben.



Golf facts
.
  Brut Saten Rosè
Antal par 3 huller 3 2 2
Antal par 4 huller 5 4 5
Antal par 5 huller 1 3 2
.
Længde gul tee 2.942 meter 2.979 meter 2.593 meter
Længde rød tee 2.608 meter 2.195 meter 2.195 meter
.
Max HCP 54
.
  Hverdag Weekend / helligdage  
Green Fee 18 huller 50 € 75 €  
Green Fee 9 huller 25 € 38 €  
.
Dresscode Casual golftøj.
.
Åbningstid Hele året (dog lukket over jul og nytår)
Ugentlig lukkedag Tirsdag (August måned åben alle ugens dage)
.
Sværhedsgrad 3,5 golfbolde
.
Arkitekt Pete Dye og Marco Croze
.
Hjemmeside www.franciacortagolfclub.it
Turneringsprogram www.franciacortagolfclub.it
Scorekort Ikke tilgængelig
HCP tabel Se herunder
.

Bemærk! Da der meget ofte er turneringer både lørdag og søndag hele året rundt på de italienske golfbaner, kan det være svært at få tid. Det anbefales derfor at spille på hverdage.