Grand Hotel Gardone




Officiel kategori




Escapeaways vurdering

Rejs med klassisk stil
Hvis du er fan af store, klassiske hoteller med udsigt, så vil du føle dig godt tilpas her. Grand Hotel Gardone er et af de bedste 4-stjernede hoteller ved Gardasøen, men tæt på et 5-stjernet niveau, hvad service angår.
Grand Hotel Gardone har været byens førende hotel siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor turismen for alvor begyndte at komme til Gardasøen. Stilen bærer, ligesom atmosfæren, præg af arven fra det 20. århundrede, med højt til loftet, elegante, åbne rum og så noget af det vigtigste: Den lækre gastronomi. Hotellet har huset mange berømtheder og VIP'er gennem årene. Winston Churchill er en af dem, og baren er opkaldt efter ham: "Winnies", hedder den.
Lige ved søen og centrum
Hotellet ligger lige ud til Gardasøen, og vi må advare om, at der er risiko for, at du aldrig får lyst til at tage hjem igen. Hvis du får lyst til at gå ud, befinder du dig faktisk lige i centrum af Gardone Riviera, og du kan gå langs promenaden (foran dit hotel) til havnen, hvor du kan tage med båd til andre byer rundt om Gardasøen. Du kan selvfølgelig også sætte dig på en af de hyggelige caféer langs med søbredden. Derudover bor du tæt på en dejlig botanisk have, og lige foran dig har du Isola (ø) del Garda, som du kan udforske, og der er mange andre muligheder for interessante dagsture.
En ægte juvel
Vi må konkludere, at dette hotel er en sand juvel, med al den service, du kan forestille dig. Så hvis du primært er taget på ferie for at slappe af, behøver du ikke bevæge dig ret langt: Du kan slænge dig i den store, flotte og velpassede have, eller på det tilstødende soldæk med komfortable liggestole, hvor du har udsigt over søen. Swimmingpoolen er bygget parallelt med søen og opvarmet. Den er fuldendt med en poolbar, der tilbyder forfriskninger og lette snacks. Der er et wellness-område med massage og behandlinger, såvel som et afslapnings-område, sauna og tyrkisk bad. Når du er færdig med dagens aktiviteter, kan aftenen starte i en af de to restauranter. Restaurant Lemon Garden udendørs ved poolen, og hovedrestauranten (indendørs og udendørs for selskaber) giver dig mulighed for at smage på den fine cuisine, hvor de primært bruger lokale produkter og fremtryller lækre retter, der er typiske for området omkring Gardasøen. Begge restauranter har udsigt over søen, og det er en fornøjelse at nyde sin mad og sit selskab kombineret med denne udsigt. Desuden finder du her alle de former for service og faciliteter, som du kan forvente dig af et 4-stjernet hotel, såsom reception og Wi-Fi overalt på hotellet.
Rummelige og komfortable værelser
Hotellet er et af de større ved Gardasøen, og har værelser i mange forskellige kategorier. Nogle er nyrenoverede mens andre har nogle år på bagen, men de er alle pænt indrettet i klassisk stil. Værelserne har som minimum værdiboks, minibar, satellit-tv, telefon og individuel aircondition samt et stort marmorbadeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.
Derfor skal du vælge Grand Hotel Gardone
- Nærmeste lufthavn: 78 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant