Rejser til Musso

Lille landsby ved Comosøens bred

Musso er en lille landsby, der ligger idyllisk helt ud til vandet på Comosøens nordvestlige bred under klippefremspringet Sasso di Musso.

Et lille bysamfund

Kører du langs Comosøens vestlige bred i retning af byerne Dongo og Gravedona, kommer du igennem den lille landsby Musso. Dette lille bysamfund med ca. 1000 indbyggere ligger nemlig helt ude ved søens bred og gennemskæres af kystvejen. I byen finder du en meget lille havn, en enkelt restaurant, apotek, en købmandsforretning og en lille søstrand af grus. Fra pladsen foran den lille kirke San Biagio fra 1300-tallet er der en flot udsigt over søen.

Kort over Musso

Klik på kortet nedenfor og få et overblik over byen samt de ferieboliger, vi tilbyder her ved Comosøen.

Seværdigheder og udflugtsmuligheder

Bådene, der sejler i rutefart på søen, gør også holdt i nærliggende Dongo. Den maleriske by Gravedona med sin fine søpromenade ligger blot ca. 5 km herfra. Mange udnytter den dejlige natur i dette område til vandring i bjergene og udøvelse af forskellige former for vandsport.

Inden for kort afstand af Musso kan du også besøge flere smukke villaer, der ofte har en lille anlagt park og ligger flot ud til søen. Det gælder for eksempel Villa Cipressi's have, som oprindeligt blev anlagt i 1500-tallet af den rige familie Serponti. Villaerne vidner om, at den smukke Lago di Como i århundreder har tiltrukket Lombardiets overklasse. I nyere tid har søen også været kendt som et yndet tilflugtsmål for jetsettet og internationale berømtheder, som kommer her for at nyde stemningen og de fantastisk smukke landskaber.

Holder du af at være aktiv i ferien, byder den store sø naturligvis på forskellige former for aktiviteter på vandet som windsurfing og sejlads. På land er de bjergrige omgivelser en oplagt chance for at snøre vandreskoene og se det hele lidt fra oven. Flere steder rundt i området tilbydes ligeledes mountainbike- og rideture. Ønsker du at holde golfformen ved lige i ferien, har du hele syv internationalt anerkendte golfbaner at vælge mellem omkring søen.



Hotel, ferielejlighed eller villa

Når du vælger en af ferieboligerne hos Escapeaway Rejser får du mere end bare et sted at overnatte. Vores udvalg på flere hundreder hoteller, ferielejligheder og villaer i Lombardiet og resten af Italien består således af håndpukkede ferieboliger. Du får derfor indkvartering, som lever op til beskrivelsen, og giver dig et perfekt udgangspunkt for at opleve Comosøens mange seværdigheder og kulturliv.

Når du laver en søgning efter ledige ferieboliger i Musso, kan du læse mere om stedets omgivelser og faciliteter i den uddybende boligbeskrivelse. Vi sætter en ære i at give dig objektive og retvisende informationer, så du ved, hvad du kan se frem til.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os personligt på telefon, mail eller chat. Vi sidder klar med gode råd og hjælper dig gerne med at sammensætte den perfekte ferie. 

Lufthavne og lokal transport

Nærmeste lufthavn i forhold til Musso er Bergamo Lufthavn, og inden for næsten sammen afstand ligger Milano Malpensa og Milano Linate Lufthavn. Disse lufthavne betjenes af talrige flyselskaber som Ryanair, easyJet og SAS med direkte ruter til Danmark. 

Du kan bruge søgemaskinen her på siden til at finde aktuel information om flyruter og billetpriser. Du kan desuden vælge at bestille din ferie i Italien som en samlet pakke - læs mere om rejser til Comosøen med fly, bolig og evt. billeje. Det er både nemt og ligeså billigt, som at bestille hver ting for sig. 

Der kører lokalbusser langs søen, men de fleste foretrækker at have en bil til rådighed. Ankommer du med fly til Italien, er det som regel mest praktisk at bestille en lejebil med afhentning i lufthavnen. Så slipper du for at skulle sætte dig ind i køreplaner og kan lettere tage på udflugter i løbet af ferien.

Restauranter og indkøb

I skrivende stund findes der blot et enkelt trattoria i byen. Du skal dog ikke længere end til nabobyen Dongo ca. 1,5 km herfra for at finde et bredere udvalg af restauranter og butikker. Glæd dig derfor til en ferie med kulinariske oplevelser præget af gode, lokale råvarer, der kyndigt forvandles til spændende retter. Glæd dig til lækker risotto og frisk fisk!

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Musso

Hvad siger gæsterne i Musso?

9,2
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser