Splendido Bay Luxury SPA Resort





Officiel kategori





Escapeaways vurdering

Hotel Splendido Bay Luxury Spa Resort ligger lige ud til søen og har en privat strand. Hotellet har en hyggelig have, og du har både barer og et par restauranter at vælge imellem. Det er ganske enkelt et dejligt feriested, hvor du kan koble helt af.
Adgangen til barer og restauranter betyder, at du ikke behøver at bevæge dig væk fra hotellet for at få noget at spise og drikke. Du har dog flere alternativer i gåafstand fra hotellet. Udover mad og drikke er her privat strand, pool og Wellness, som er med til at gøre dit ophold på Hotel Splendido Bay Luxury Spa Resort behageligt og afslappet.
Ristorante Il Rivale byder på hyggelig atmosfære
Der er ingen tvivl om, at maden er i centrum, når du er på ferie i Italien. På Il Rivale serveres både frokost og aftensmad, hvilket er perfekt de dage, du gerne vil blive "hjemme" og nyde livet ved poolkanten eller på stranden. Ristorante Aquariva, den anden restaurant på hotellet, vender ud mod søen og har en dejlig terrasse, hvor du kan nyde de klassiske retter baseret på fisk og skaldyr. Også her kan du spise både frokost og aftensmad.
Mixede cocktails og søbrise
Udover de to restauranter er her en bistro, som er lidt mere "uformel", og hvor du kan få en lille aperitif før maden. På hotellet er der to barer at vælge imellem. "American Bar" ligger ud mod søen, og her kan du købe gode drikkevarer i løbet af aftenen mellem kl. 18.00-01.00. I løbet af dagen kan du købe forfriskninger ved "Beachbaren", som er åben mellem kl. 10.00-20.00. Alternativt kan du vælge noget fra minibaren, som du kan nyde på din private terrasse.
Giv dig tid til at nyde omgivelserne
Der er meget at se og lave ved Gardasøen og dens omgivelser. Naturen er smuk og skiftende, og jo længere nordpå du kommer, des mere strækker de smukke bjerge sig i horisonten. I området produceres nogle fine vine, og Valpolicella er et velkendt navn her. Så begiv dig gerne en tur ud på landet mellem vinrankerne og gør ophold i en af de hyggelige, små byer for at få en dejlig frokost. Når du er kommet godt tilbage til hotellet, kan du enten lægge dig ved poolen, tage på stranden eller måske nyde hotellets Wellness-afdeling, mod gebyr..
Derfor skal du vælge Hotel Splendido Bay Luxury Spa Resort
- Du vil bo ud til søen
- Du vil have egen terrasse
- Du vil kunne spise og drikke uden at skulle tage bilen
- Du sætter pris på god morgenmad
- Du er glad for SPA og Wellness
Godt at vide om Hotel Splendido Bay Luxury Spa Resort
Spa og wellness lukkes i løbet af 2020. Fitness og pool er åben fra kl. 07.00-22.00, sauna og tyrkisk bad mellem kl. 12.00-19.00, og du kan få behandlinger mellem kl. 10.00-19.00. En del aktiviteter betales på hotellet. Barneseng fås på forespørgsel og mod en afgift. Du kan leje cabanas på hotellet, og strandhåndklæder får du i strandbaren. Hvis du får lyst til at være aktiv, kan du køre ca. 5 km væk og spille tennis (mod en afgift). Nærmeste golfbane ligger ca. 20 km fra hotellet og cykeludlejning ca. 5 km væk. Alle aktiviteter uden for hotellet er på forespørgsel og mod betaling. Der tages forbehold for alle de nævnte åbningstider. Lokal turistskat betales på hotellet.
Derfor skal du vælge Splendido Bay Luxury SPA Resort
- Nærmeste lufthavn: 21 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant