Villa Luisa Resort Wellness & Spa




Escapeaways vurdering

Smuk udsigt og lækker pool
Her bor du i moderne og smagfulde omgivelser med stort set alle de faciliteter, der skal til for at fuldende dine feriebehov. Du kan slappe af ved den skønne pool, nyde søudsigten fra din egen balkon eller spadsere til stranden og byen.
Villa Luisa Resort Wellness & Spa ligger i et roligt område midt i de fantastiske vinmarker. Hotellet ligger ca. 600 meter fra havnen i Porteses gamle bydel, og blot 700 meter fra hotellet finder du den lille offentlige søstrand som kan nås til fods eller med hotellets egen shuttlebus, der kører dagligt. Byen San Felice del Benaco ligger ca. 1 km. fra hotellet og ved siden af ligger der en fin gammel kirke.
Herlige sol- og badeoplevelser venter på dig
Villa Luisa Resort Wellness & Spa åbnede i maj 2010, og kan tilbyde bademulighed både indendørs og udendørs. Ved den fine swimmingpool (med børnepool) er der både solsenge og parasoller, så du kan slappe helt af under solens varmende stråler. Hotellet har et Wellness-center med indendørs swimmingpool (saltvand) med vandfald og jacuzzi. Der er desuden at afslapningsområde, brusekabiner med kromoterapi, badstue, tyrkisk bad og mulighed for massage. Indgang til Wellness-centrer betales på stedet, og hvis du er interesseret i behandlinger, så bestil gerne i god tid. Du skal være opmærksom på, at du skal være fyldt 15 år for at få adgang til hotellets Wellness-center. Poolhåndklæder kan bestilles på stedet mod tillæg.
Nyd din morgenmad på terrassen
På anden sal finder du en stor solterrasse, hvor du i sommermånederne kan nyde den gode morgenmad og din kaffe. På Villa Luisa Resort Wellness & Spa er der også en restaurant, som hedder Ristorante Acquadolce, og hvor der serveres traditionelle og lokale specialiteter, som er tilberedt af køkkenchefen Alessandro Conte. Her nyder du ikke bare maden, men også udsigten over søen. Når vejret tillader det, dækkes der op under åben himmel. Hvis du sætter pris på musik, kan vi fortælle, at der er levende musik på hotellet en gang om ugen. Så sæt dig tilrette med noget godt at drikke, slap af og nyd tilværelsen.
Der er mange bekvemmeligheder
Udover pool, wellness og restaurant har hotellet også faciliteter som elevator, internet-point (wi-fi), læsesal, TV-rum og bar. Der er også parkering, som er gratis for hotellets gæster, mens du kan bestille plads i garage på forespørgsel og mod betaling. Iblandt afholdes der bryllup og andre begivenheder på hotellet. Området ved søen lokker med skønne spadsere- og cykelture, og hvis du ikke medbringer din egen cykel, kan du leje en på hotellet, afhængig af tilgængelighed. Til børnene er der en lille legeplads og bordtennis, som også kan benyttes af barnlige sjæle.
Alle værelser har en eller anden form for udsigt
På hotellet findes der 54 pænt indrettede værelser, som alle er udstyret med satellit-tv, telefon, værdiboks, minibar, aircondition, hårtørrer samt de fleste med balkon eller terrasse (ikke standardværelser). I fugleflugtslinie er der ca. 1 km til søen, og afhængig af hvilken etage du bor på, og hvordan dit værelse vender, kan udsigten altså variere en del. Ekstra sovepladser, kan består af køjesenge.
Derfor skal du vælge Villa Luisa Resort Wellness & Spa
- Nærmeste lufthavn: 52 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant