Rejser til Sorico

Sorico ligger tæt på Schweiz og skønne naturoplevelser i Comosøen nordlige del - som også er mindre overrendt. Her venter en dejlig ferie ved Comosøen og den smukke profil fra de omkringliggende bjerge.

Sorico hører til den naturskønne og tyndere befolket del af Comosøen. Byen ligger ca. 80 km fra Milano og ca. 45 km fra Como, som er Comosøens største by og som har lagt navn til søen. Byerne heroppe i nord ligger mere fladt, end det ses i den sydligere ende af søen, hvilket giver gode adgangsforhold til både by, veje og sø. Her findes optimale forhold for cykel- og vandreture langs søen eller i de grøntklædte bjerge, der ligger meget tæt på byen. Besøg evt. også byens søstrand eller naturreservatet Pian di Spagna.

Lille lokalsamfund

Sorico er en lille by med 1.200 indbyggere med posthus, rådhus, en køn lille kirke, mulighed for aktiviteter (fodbold, tennis), marked, enkelte forretninger og restauranter. Hos byens bager (lukket mandag) findes supergodt brød, og får man brug for en kaffepause, ligger Il Baretto café lige overfor (lukket torsdag). Her mærker man virkelig, at man befinder sig i et lille lokalsamfund - byens mænd, der tilsyneladende alle kender hinanden, sludrer ved bardisken, alt imens de indtager den velsmagende kaffe, der iøvrigt koster langt mindre her, end den gør ved den sydligere del af søen. Supermarkedet, der ligger lidt længere oppe ad gaden, har stort set alt, hvad man har brug for på en ferie, og så har de tilmed åbent om søndagen. Her findes bl.a. en slagter- og osteafdeling, frugt og grønt samt en lille afdeling med legetøj.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Sorico

Hvad siger gæsterne i Sorico?

8,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 9 anmeldelser