Hideaways og boutique-hoteller i Sulzano

Den lille landsby Sulzano spreder sig op ad de grønne bjergskråninger fra Iseosøens østlige bred med fantastiske udsigter over vandet til bjergene på modsatte side og ikke mindst over til charmerende Peschiera Maraglio på den lille bilfrie ø Monte Isola, et af Iseosøens mest populære udflugtsmål.

Der har formentlig været bebyggelser, hvor Sulzano ligger i dag helt siden romertiden, omend byen oprindeligt blot var et havneområde, mens centrum for den egentlige landsby lå lidt længere fra søen. Går du en tur ad den smalle "søpromenade" Contrada del Drago fornemmer du tydeligt byens lange historie, og her kan du eventuelt slå dig ned på en af bænkene ved den lille havn, hvor traditionelle fiskerbåde ligger og vugger. Trods byens beskedne størrelse kan du desuden godt bruge lidt tid på at udforske de små skjulte gyder og på at se de andre karakteristiske landingssteder for fiskerbåde.

Ideel til slow travel

Sulzano, der har knap 2.000 indbyggere, er blot en af mange lignende små landsbysamfund rundt langs den smalle Lago d'Iseo, der strækker sig i en nordsyd-retning. De naturskønne omgivelser med søens klare vand og de frodige omkringliggende bjerge er ideelle, hvis formålet med din rejse er såkaldt  "slow travel", hvor du blot trækker stikket ud, sætter tempoet ned og giver dig selv tiden til at få det maksimale ud af dine ferieoplevelser.

Sulzano og Iseosøen ligger omtrent midt mellem Gardasøen og Comosøen, der er større og mere kendte rejsemål. Selvom Iseosøen ikke ligefrem er ukendt, er den sammenlignet med disse dog mindre turistet. Har du allerede holdt ferie ved de kendte nabosøer eller vil du bare gerne bo lidt mere fredeligt på afstand af alfarvej, bør du overveje en rejse til Sulzano. 

Udflugter og kulinariske oplevelser

Udover Monte Isola, som er et oplagt mål for en udflugt, (der er bådforbindelse fra Sulzano) bruger de fleste, der holder ferie ved Iseosøen da også mest tiden på blot at nyde stemningen i de små maleriske byer og eventuelt udforske de skønne landskaber i omegnen. En stor del af fornøjelsen ved at holder ferie i denne del af Italien er også chancen for at fordybe sig i det lokale køkken, der her naturligvis inkluderer gode fiskerestauranter, men også meget andet. Der er i sagens natur ikke en overflod af spisesteder i en lille by som Sulzano. Har du ikke nok i den lille halv snes steder, vil du dog opdage, at du ikke behøver at køre ret langt for at finde endnu flere restauranter og trattoriaer i nabobyerne. 

Bestil din rejse til Italien online

Velkommen til Italien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Sulzano og andre rejsemål i området hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie. Bestil nemt og trygt din rejse online, enten som en samlet pakke inkl. fly, hotelophold, billeje eller transfter tur/retur fra lufthavnen. Du kan naturligvis også blot bestille dit hotel online hvis du selv vil stå for rejsen til Italien.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hideaways i Sulzano