Villa Carlotta

Villaen ligger smukt mellem Comosøen og bjergene med udsigt mod Bellaggio-halvøen. Den smukke og store park er prydet af skulpturer, springvand, stier og blomsterbede med mere end 150 forskellige plantearter. Her finder man en bambushave, århundrede gamle cedertræer, tropiske planter, en stenhave, et mindre landbrugsmuseum og meget andet.

Villa Carlotta er en stor flot villa med tilhørende park, der blev opført i slutningen af det 17. århundrede af den milanesiske greve Giorgio Clerici.

Forskellige ejere

I 1801 blev villaen overtaget af politikeren Gian Battista Sommariva. Herefter kom villaen til at få stor betydning i kunstens verden, da den nærmest blev omdannet til et ”kunsttempel” med værker fra 1900-tallet af bl.a. den italienske skulptør Canova, den danske billedhugger Thorvaldsen og den italienske kunstner Hayez. Maleriet ”L'Ultimo bacio di Romeo og Giulietta” (Romeo og Julies sidste kys) er bare et af de værker som villaen indeholder. I 1843 blev villaen solgt videre til Prinsesse Marianne af hertugdømmet Nassau, som gav den i bryllupsgave til sin datter Carlotta – deraf navnet Villa Carlotta.

Museum i dag

Villaen er i dag et smukt museum fyldt med kunstværker, flotte udsmykninger og antikke møbler. Her kan man blandt andet se Hayez værelse, Prinsesse Carlottas soveværelse og Georg IIs værelser.

Smuk beliggenhed

Villaen ligger smukt mellem Comosøen og bjergene med udsigt mod Bellaggio-halvøen. Den smukke og store park er prydet af skulpturer, springvand, stier og blomsterbede med mere end 150 forskellige plantearter. Her finder man en bambushave, århundrede gamle cedertræer, tropiske planter, en stenhave, et mindre landbrugsmuseum og meget andet. Parken er åben mod betaling fra marts til oktober