
Velkommen til
Hotel Villa Appiani


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hotel med anerkendt restaurant i historiske omgivelser
Midt mellem Milano og Bergamo ligger det historiske Hotel Villa Appiani i den lille by Trezzo. Er du på vej til eller fra din ferie, og er du samtidig tilhænger af et godt italiensk køkken, er dette sted et oplagt valg til et par dages ophold.
Hotellet ligger tæt på et hav af oplevelsesmuligheder: UNESCO-lokaliteten Crespi d'Adda, forlystelsesparken Minitalia-Leolandia, golfbanen Villa Paradiso og ikke at forglemme den smukke flod Adda, som fører op til Comosøen.
Tag en overnatning mellem Milano og Bergamo
Desuden er motorvejstilkørslen, som fører til både Milano, Gardasøen og Venedig, meget tæt på. Hvis man en dag vil til Milano, kan man desuden køre hen til den nærmeste metrostation (ca. 10 km), hvor man kan efterlade bilen og nemt og hurtigt komme ind til Milano centrum. Det skal bemærkes, at vejen foran hotellet er trafikeret (men hotellet ligger lidt tilbagetrukket).
Bo i en historisk og elegant villa
I midten af 1700-tallet så den historiske ejendom Appiani, som senere i 1885 skulle blive til Hotel Villa Appiani, for første gang dagens lys. Overalt på hotellet møder øjet varme farver og gennemtænkt indretning som elegant og raffineret mikser det historiske med det mere designorienterede.
Restaurant, vinbar og morgenmadssal
Indendørs finder man den lokalt verdenskendte restaurant og enotek La Cantina, hvor der også serveres morgenmadsbuffet for hotellets gæster. Dette smagfuldt indrettede sted er åbent både for spisende gæster og for vinsmagning, og har desuden søsterrestauranter i både Milano og Bergamo. Om sommeren dækkes der op i den stemningsfulde indre gård. Til familierne er der et legeområde for børnene og til motionisterne er der et lille træningscenter. Der er også konferencefaciliteter for større grupper og forretningsrejsende (max 80 personer). Hotellet tilbyder også udlejning af mountainbikes og parkeringsplads til gæster, som ankommer i bil.
Værelserne
Værelserne, som ligger spredt på hotellets tre etager (der er elevator), har alle internetadgang, pay tv med satellit, aircondition, telefon, værdiboks, minibar og badeværelse med toilet og bruser. Enkelte værelser har fransk balkon.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Villa Appiani. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
2 eller flere soveværelser
Træningsrum
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Sala 17
20056 Trezzo Sull'adda
Koordinater
Breddegrad: 45.609646
Længdegrad: 9.522255
Kort og afstande
Familieudflugt til Minitalia - Leolandia Pard ca. 2.1 km vis på kort
Den historiske fabriksby Crespi d'Adda ca. 2.1 km vis på kort
Hyggelige Città Alta i Bergamo - del af de Venetianske forsvarsværker ca. 22 km vis på kort
Milano - med sin fantastiske domkirke ca. 37 km vis på kort
Franciacorta med sin gode spumante (mousserende vin) ca. 42 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden