Escapeaway official logo
Rejser til Lombardiet i Italien

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Lombardiet

Lombardiet har det hele, især smukke søer. Unikke rejser til Lombardiet og de store søer, med fly fra Danmark.

Vil du gerne opleve de store søer i Norditalien? Så book en rejse til Lombardiet med Escapeaway, inklusive fly, feriebolig og evt. billeje i lufthavnen. Få den ultimative frihed i denne storslåede del af Italien.

Du bliver aldrig færdig med Lombardiet. Smukt afgrænset af Po-floden mod syd og Alperne mod nord ligger denne folkerige region og lokker med alt det i midten: Millionmodebyen Milano og Norditaliens mange naturskønne søer. Og om vinteren tiltrækker skisportsområderne.

Meget mere end Milano

Lombardiet er vel mest kendt for byen Milano men der findes nu andre interessante oplevelser i denne region af såvel kulturelle som naturmæssige oplevelser. Et ophold i Lombardiet vil faktisk ofte være et fantastisk udgangspunkt for den, der ønsker at opleve nogle af Norditaliens spændende byer og måske lidt oversete byer.

Mod nord er regionen domineret af alperne og de store søer Como og Garda. Her vil man kunne finde skønne naturoplevelser såvel om sommeren som om vinteren. Comosøen har gennem flere århundrede lokket besøgende til sig, som kommer for at vandre i bjergene eller sejle på søen. Fra søen er der en fantastisk udsigt mod alperne. Gardasøen, Italiens største og mest kendte sø beliggende i øst, er omgivet af tre forskellige regioner, hvoraf Lombardiet er på den vestlige side af søen.

Milano er hovedbyen i regionen og er mest kendt som en af modeverdenens hovedbyer, dvs. for haute couture med navne som Valentino, Armani, Laura Biagiotti og Gucci, samt for operaen La Scala. Endvidere er Milano Italiens finanscentrum, hvor bl.a. børsen er beliggende. Milano byder på mange shoppingmuligheder, travle mennesker og en høj puls. Milanos domkirke er absolut et besøg værd. Byen er også en stor fodboldby med de to store og kendte fodboldhold, AC Milan og Inter(nazionale). Den bilinteresserede kan besøge Formel-1 banen Autodromo i Monza, blot 23 km nord for Milano.

Det autentiske italien findes også i Lombardiet

Leder du efter det autentiske Italien, hvor du kan opleve den lokale kolorit, som endnu ikke er berørt af turismen, så byder den varierende region Lombardiet på forskellige, spændende muligheder. Find fx den lille landsby med en gemt restaurant, hvor de lokale stimler sammen og hvor der hverken snakkes engelsk eller findes menukort. Små klostre og andre levn fra Middelalderen findes også gemt i det autentiske Italien her i Lombardiet.

Men også i naturen kan man udforske det autentiske Italien. Hvem ved, måske støder du på en lille sø eller bakketop, som synes aldrig af at være oplevet af andre end dig. Har du mod på eventyret, så gå på opdagelse i det autentiske Lombardiet.

Når man rejser til Lombardiet får man adgang til både smukke bjerglandskaber, topklasse skiløb, storbyens fortræffeligheder og De Store Søer på én gang. Har du brug for mere? Navnet Lombardiet klinger måske ikke så velkendt i ørerne for den danske rejsende, men denne region er en af de mest betydende og velhavende i Italien og gemmer på kendte destinationer som Milano, Comosøen, Gardasøen, Livigno og Bergamo. Alle rejsemål, som kan gøre det ud for en hel rejse i sig selv. Hos Escapeaway rejser du til Lombardiet med rutefly og opholder dig i håndplukkede ferieboliger - alt dækket af den danske rejsegaranti.

Hvilken lufthavn i Lombardiet?

3 af Lombardiets lufthavne har gode forbindelser til Danmark. Det gælder de to lufthavne ved Milano, Malpensa og den bynære Linate, samt Bergamo Orio al Serio, som også kaldes Milano Bergamo. Sidstnævnte er oplagt når man skal besøge Gardasøen eller Comosøen, eller en tur op i bjergene. Det er også muligt at flyve ind til Verona i Veneto, som ligger kun en halv times kørsel fra Lombardiet.

I sommerperioden findes der direkte fly fra flere lufthavne, mens der i vinterperioden ofte er brug for en enkelt mellemlanding undervejs. Generelt gælder dog, at særligt Milano har en så stor tiltrækningskraft året rundt, at man altid kan finde gode flyforbindelser.

Mere information til din rejse til Lombardiet

Lombardiet, beliggende i den nordligste del af landet, er den mest befolkningsrige region i Italien med omkring 10 millioner indbyggere, hvilket svarer til hver sjette indbygger i Italien. Det er også den rigeste region i Italien med en BNP, der udgør en femtedel af hele Italiens samlede BNP, og én af de rigeste regioner i Europa. Regions-hovedstaden Milano er desuden den næststørste by i Italien og Italiens finansielle og industrielle centrum.

Som rejsemål er regionen mest kendt for dens mange smukke søer, såsom Gardasøen og Comosøen, sin fremragende mad og vin, de mange gode skisportsområder om vinteren og de skønne kulturbyer såsom Pavia, Piacenza, Mantova og Bergamo - foruden naturligvis mode-mekkaet Milano.

Ved Lombardiets søer kan du få store naturoplevelser og samtidig gå på opdagelse i gamle, charmerende byer ved deres bredder. Den mest populære sø af dem alle er Gardasøen - Italiens største sø - som er et meget alsidigt rejsemål. Søen er både velegnet til en kør-selv-ferie for børnefamilier, en aktiv cykel- eller vandreferie, en afslappende dase-ferie, der fokuserer på søens milde klima og den gode mad, eller en lidt mere eventyrlig ferie til dem, der vil prøve kræfter med hanggliding, paragliding, windsurfing eller mountainbike i bjergene. 

Også Comosøen lokker mange danske rejsende til Lombardiet med dens storslåede herskabsvillaer og parkanlæg, dens frodige vegetation, og dens stemningsfulde byer. Specielt byen Bellagio, der er blevet kaldt for Italiens smukkeste by, bør du have med i din rejseplan, når du rejser til Lombardiet.

Du bør naturligvis heller ikke gå glip af regionshovedstaden Milano med de berømte modehuse og catwalks, de uendelige shoppingmuligheder, den monumentale domkirke Il Duomo, en fremragende gastronomi og det verdensberømte og legendariske operahus La Scala. Og for de fodboldinteresserede kan en kamp med én af byens to store fodboldklubber, Milan eller Inter, sikkert virke tillokkende.

Byer

Historie

Sol & Strand

Naturoplevelser

Mad & vin

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Lombardiet som rejsemål

Billeder fra Lombardiet