Hideaways og boutique-hoteller ved Maggioresøen

Maggioresøen ligger på den sydlige side af Alperne halvvejs mellem Luganosøen og Ortasøen og mellem de italienske regioner Piemonte og Lombardiet og den schweiziske kanton Ticino. 

Søen er 64,37 kilometer lang og mellem 3 og 5 kilometer bred, med undtagelse af strækningen mellem Pallanza og Stresa, hvor den er 10 kilometer bred. Det er den længste sø i Italien, men er overgået i samlet areal af Gardasøen. Blandt de mest populære byer ved søen er Baveno, Belgirate, Cannero Riviera, Cannobio, Colmegna, Ghiffa, Oggebbio, Stresa og Verbania.

Velkommen til det nordlige Italien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Lago Maggiore hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

Oplevelser og seværdigheder

Isole Borromee

Den største attraktion ved Maggioresøen er paradoksalt nok en ø-gruppe, der hedder Isole Borromee. Ø-gruppen består af fire mindre øer, Isola Bella, Isola dei Pescatori, Isola Madre og Isolino di San Giovanni, samt den kun 200 kvadratmeter store klippe Malghera, der dog byder på en lille strand og lidt vegetation.

Den mest kendte af øerne er Isola Bella Den smukke ø), der indtil det 17 århundrede ikke var meget andet end en bar klippe, der hævede sig op over vandet, men som i dag - takket være grev Carlo III Borromeos bestræbelser - er forvandlet til et lille ø-paradis bestående af barok havearkitektur med grotter, vandfald, statuer, trapper, søjler, kunstfærdigt klippede hække og smukke påfugle.

På Isola dei Pescatori (Fiskernes ø) kan du finde lidt af øernes oprindelige, lokale liv med spisesteder og barer, der ikke kun er tiltænkt turister og på Isola Madre er der fine paladser midt i storslåede haver, men i knap så stor målestok som på Isola Bella. Isolino di San Giovanni, der er den mindst populære af de fire større øer, huser også et palazzo og nogle haver og har haft i hvert fald én berømt beboer i 1930'erne og 1940'erne i skikkelse af den berømte dirigent Arturo Toscanini.

Stresa

En anden af Maggioresøens populære attraktioner er byen Stresa, der ligger midt på Maggioresøens vestkyst lige over for de Borromesiske Øer. 

Byen er især berømt for at have været et af det europæiske aristokratis yndlingssteder i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvilket har sat sit aftryk på byen i skikkelse af en lang række smukke, historiske villaer, såsom Villa Pallavicino (med dens park og zoologiske have) og Villa Ducale. 

Byen opnåede også berømmelse gennem den amerikanske forfatter og journalist Ernest Hemingway, der første gang besøgte byen i september 1918 og mange år senere brugte byen og byens berømte hotel, Grand Hotel des Iles Borromees, som en af sine baggundsscener i romanen "A Farewell to Arms" fra 1929.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hideaways ved Maggioresøen