Rejser til Mogliano

Lille by på bakketop midt i smuk landskab

Gå rundt mellem gamle stenhuse i de stenbelagte små gader, nyd roen og sæt dig ved en af de små spisester. Hvis lysten melder sig byder området på smuk natur så lagt øjet rækker og landlig idyl

Middelalderbyen Mogliano ligger i meget smukke omgivelser i den sydlige del af Marche, på et bakkedrag mellem dalene Cremone og dell'Ete Morto. Fra byen er der en dejlig udsigt over det flotte, bakkede landskab og udsyn til naturreservatet Monti Sibillini.

Mogliano har bevaret sit særpræg, som byder på et karakteristisk, omend lille, historisk centrum med caféer, restauranter og indkøbsmuligheder.

Fra Mogliano kommer man nemt til dejlige historiske byer som Fermo (30 km) og Macerata (29 km). Fra byen er der kun ca. 30 km til vandet. Nærmeste badeby er Porto San Giorgio, en lille, ikke særlig spændende by, men med en udmærket strand, og i sommermånederne er der en del liv. Ønsker man at shoppe tøj og sko, kan den nærliggende Civitanova anbefales. Her findes et meget livligt cemtrum, med mange forretninger og spisesteder, og en stor og dejlig sandstrand. Hver lørdag formiddag afholdes der et kæmpe marked i Civitanova, hovedsageligt med sko, tøj og tasker.

Ønsker man naturoplevelser, kan en udflugt til Monti Sibillini varmt anbefales. Her finder du storslået natur og mange muligheder for trekking og cykling.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Mogliano