Rejser til Montecarotto

Skøn panoramaudsigt, rustik by, vinmarker og ro

Lad roen sænke sig når du fra Montecarotto spejder udover de skønne marker omkring dig. På en klar dag kan du se både havet og Apenninerne. Herfra er der ikke langt til udflugtsmål som Perugia, S. Marino og Adriaterhavet eller besøg nogle af vingårdene.

Hyggelig by

Montecarotto er en lille, hyggelig by med ca. 2.000 indbyggere, beliggende i Marches karakteristiske grønne bakker, mellem dalene Esino og Misa.

Udflugtsmål

I kort afstand herfra finder man flere seværdigheder og udflugtsmål som den dejlige sandstrand ved Senigallia og den maleriske kyststrækning med klipper og laguner omkring Monte Conero. Begge strande finder du inden for en radius af blot 35 kilometer.

Vine og udsøgte ostel

Fra byens mure kan man se ud over hele Ancona-provinsen og helt til Appenninerne. Byen og området er især kendt for dets fremstilling af den dejlige hvidvin Verdicchio, men her produceres også udsøgte oste, pølser og skinke.

Italiensk stemning

Byen emmer af autentisk italiensk stemning, men byder ikke på de store udfoldelsesmuligheder. Her er et par restauranter i selve byen, men kører man lidt rundt i området vil man finde mange flere og rigtig gode restauranter. Marche er nemlig kendt for dets herlige køkken, både hvad angår kød og fisk.

Desuden ligger den herlige renæssanceby Urbino, med dens verdensberømte Palazzo Ducale, blot 60 km. fra Montecarotto.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Montecarotto