Rejser til Montefiore dell'Aso
Den seværdige landsby Montefiori dell'Aso er nævneværdig for dens placering på listen over de smukkeste middelalderlandsbyer i Italien, for sine historiske levn og for den tilbagevendende sommer-blomsterbegivenhed, der broderer brostenene med blomstrende motiver udført med blomster. Der er en tale om en indbydende landsby beliggende på en bakketop i et utrolig smukt bakkelandskab blot 9 km fra kysten.
Middelalderlandsbyen Montefiori dell'Aso er beliggende i et frodigt og utrolig smukt bakkelandskab dvælende på toppen af sin egen bakke 411 m.o.h., og indtager således sin plads i en pittoresk række af fem bakker. Og derfor kan det heller ikke undre, at byens skjold er udført med fem grønne bakker, hvorpå der vokser fem blomster.Byens seværdigheder
Byen er på den værdige liste over Italiens smukkeste middelalderbyer: I Borghi piú Belli d'Italia og udmærker sig til listen takket være dens skønhed og velbevarede historie. Byen rummer nemlig flere respekterede seværdigheder, der gør den seværdig for besøgende i området. Heriblandt kan nævnes adskillige kirker og andre seværdige bygningsværker samt levn fra byens forsvarsværn med portåbninger og hele seks tårne, der kan dateres tilbage til det 15.-16. århundrede. Dernæst kan man fra byen nyde betagende udsigtspunkter og en smuk park, der vender ud mod Sibillini-bjergene, som præger horisonten modsat havet.Afstande og offentlig transport
Rejser man på ferie udelukkende med offentlige transportmidler, skal man vide, at nærmeste togstation er at finde i kystbyerne: San Benedetto del Tronto (ca. 23 km) eller Porto San Giorgio (ca. 24 km). Med andre ord er Montefiori ikke det mest oplagte udflugtsmål uden egen bil. Kommer man med bil kan man dog nyde godt af en landlig beliggenhed med blot 9 km til kysten.Handel
Byen rummer et par butikker og fødevarebutikker samt spisesteder.Kulinariske hemmeligheder
Byen er kendt for sin smagspalette, der baserer sig på bønner, kornsorter, grøntsager, olivenolie og svinekød smagt til med den lokale rødvin Rosso Piceno eller Falerio. Så spørg efter specialiteterne: Tajuli eller Taccu, der begge er pastatyper tilberedt uden æg, som serveres i fond med grøntsager, svinekød, sardiner eller ragu af tørret torsk.Blomsternes by
Hvert år omkring maj-juni beklædes byens brolagte gader af blomstermotiver udført i... blomster. Begivenheden hedder Infiorata og lokker mange gæster til byen, hvilket ikke er svært at forstå. Forskellige kunstnere udfører store, ofte farvestrålende motiver udelukkende med blomsterhoveder og blade direkte på brostenene til skue for nysgerrige og interesserede. Nogle motiver er aldeles abstrakte og andre konkrete og figurative.Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Valgfrihed
Du bestemmer helt selv, hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Teamet hos Escapeaway har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Montefiore dell'Aso
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen