
Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Recanati
Middelalderbyen midt i det grønne
Smukt placeret på toppen af bølgende grønne bakker finder du Recanati, "Poesiens By". Det er en lille historisk by, hvor du kan komme ned i tempo og nyde atmosfæren og udsigten. Gastronomi og vin er i top og du er ikke langt fra havet.
Poesi og atmosfære
Recanati er kendt af italienere for at være fødeby til Giacomo Leopardi, forfatter i 1800-tallet, som ingen elev i den italienske folkeskole kommer udenom. Hele byen er præget af forfatterens liv og værker - og her finder du bl.a. "Centret for verdens poesi og kultur" og "Poesi-biblioteket" - begge indviet på 200 årsdagen for Leopardis fødsel. Her skal unge og lærde føle sig velkommen i en by, som sætter pris på alverdens kultur og poesi. I de velholdte gader finder du hyggelige små restauranter og butikker, hvor du kan smage på typiske egnsretter eller købe nogle af de kulinariske delikatesser produceret i regionen Marche. Et andet bysbarn er Beniamino Gigli - en af de mest velansete tenorer i sin tid født i Recanati i 1890.
Naturvandring og badeferie
Naturen omkring byen er bølgende bakker, så langt øjet rækker. Meget af det er vinstokke og olivenlunde, men regionen rummer ikke mindre end seks national- og regionalparker, som er absolut værd at vandre i. Hvis du har brug for anden form for afslapning, ja så er Adriaterhavet ikke længere end ca. 10 km ned af bakken. Her finder du Porto Recanati med sine dejlige strande langs kysten. Fra Recanati kan du også nemt besøge ministaten San Marino ca. 146 km nordpå eller køre til Ancona (ca. 40 minutter til bil). Herfra kan du sejle til Grækenland, Kroatien, Tyrkiet m.m.
Byen
Recanati ligger i provinsen Macerata og blev grundlagt i år 1150 e.Kr. Den ligger i en halvcirkel ud mod dalen og kan sammenlignes med et kæmpe amfiteater i landskabet. Byen strækker sig gennem en lang gade med den centrale plads Piazza Leopardi midtpå. Her er et bredt udvalg af restauranter, der serverer lokale, traditionelle retter fra Marche-regionen. Butikker med tøj, sko, fødevarer etc. er også at finde i byen.
Bysbørn
Byen er hjemby for flere berømtheder, som operasangeren Beniamino Gilgi og poeten Giacomo Leopardi. Netop disse mænd er grunden til, at Recanati er blevet tildelt kælenavnet Poesiens by.
Operasangeren Beniamino Gigli blev født i Recanati i 1890. Han var en af de mest velansete tenor-sangere af sin tid og var anerkendt i hele verden for sin smukke stemme. Han startede sin sangkarriere som kordreng i Recanatis katedral.
Giacomo Leopardi blev født i Recanati år 1798. Sammen med Dante Aligheri betragtes han som Italiens største digter og filosof.
En anden berømthed er den italienske renæssancemaler Lorenzo Lotto, der levede fra år 1480 til år 1557. Han var gennem flere år bosat i Recanati og i dag kan du se et af hans mest berømte værker maleriet Annunciazione, på byens museum Villa Colloredo Mels.
Transport
Den nærmeste lufthavn er Ancona, der ligger ca. 25 km væk. Fra lufthavnen anbefales det, at du lejer en bil eller at du tager en taxa til stationen i Ancona, hvorfra der kører bus videre til Recanati.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Recanati
Billeder fra Recanati