Rejser til Marche

Italiens bedst holdte hemmelighed. Spændende rejser til dramatiske Marche med fly fra Danmark.

Marche har let ved at gå under radaren, og markedsføres stilfærdigt som "Italiens bedst bevarede hemmelighed" (ligesom en del andre steder), men når du rejser til Marche finder du ud af, at du er i en region, som gør en dyd ud af at underspille sig selv.

Naturen er skøn og storslået, men uden de høje bjergspidser. De fleste større byer ligger langs kysten, hvor der findes smukke strande og klipper. Men bor du inde i landet, finder du små landsbyer, der har bibeholdt deres hyggelige stemning og som endnu ikke er blevet præget at det moderne liv.

Noget for enhver

Marche er endnu ret ukendt blandt skandinavere, og regionen kalder sig selv "Italiens bedst holdte hemmelighed". Det er virkelig en skam, at ikke flere kender Marche, for her er næsten alt hvad hjertet kan begære: 180 km kyst, flere hundrede historiske, kulturelle og religiøse seværdigheder, hele 71 historiske teatre og en vidunderlig natur - regionen huser to nationalparker, fire regionalparker og fem naturreservater.

Mad og vin ... og lidt kultur

Et ophold i de såkaldte trøffeldale i den nordlige del af regionen (f.eks. byerne Apecchio, Acqualagna og Piobbico) er en storslået oplevelse som en hver gourmet eller naturelsker bør unde sig selv. Et ophold i trøffeldalene er også et godt udgangspunkt for at opleve nogle af Marches klassiske byer, f.eks. Urbino og Urbania, hvor især Urbino har meget at tilbyde kulturinteresserede. Man bør heller ikke glemme det fabelagtige køkken og de dejlige vine som de i regionen er meget stolte af, bl.a. Rosso Piceno og Rosso Conero og den verdenskendte hvide Verdicchio fra området omkring byen Jesi.

Natur for alle pengene

De mange naturområder bl.a. Conero Naturreservat, "Gola della Rossa e di Frasassi" og Monti Sibillini Nationalpark har masser at byde på. Førstnævnte tager udgangspunkt i kyststregningens eneste bjerg, Monte Conero. Bjerget er dækket af skov, og der findes en del stier og veje, der er egnede både til spadsereturer, trekking og mountainbike. Der er mange udsigtspunkter fra bjerget, hvorfra man kan nyde udsigten over Adriaterhavet.

"Gola della Rossa e di Frasassi" rummer et imponerende antal klipper samt de berømte drypstenshuler Frasassi Grotterne, der blev opdaget tilbage i 1971 og som varmt kan anbefales at besøge, da det venter en yderst imponerende oplevelse for den besøgende.

Monti Sibillini Nationalpark strækker sig over 70.000. hektar og omfatter 18 kommuner, både i Marche og i Umbrien. Der findes mange rigtig gode trekking-ruter, bl.a. én der ender i den fantastiske bjergsø 'Lago di Pilato' ca. 1500 meter over havets overflade. Der er ligeledes rigtig mange småbyer i Sibillini-bjergene, hver med deres karakteristika. På højsletten omkring den pittoreske by Montemonaco dyrkes der linser, som sælges både i og udenfor Italien. Der produceres desuden pølser, skinker, oste, honning m.v. i bjergene, som sælges fra små boder og forretninger i småbyerne.

Marche rummer en række interessante byer, store som små, med mange seværdigheder fra især Middelalderen og en god og autentisk stemning - netop fordi regionen ikke er indvaderet af turisme i samme grad som den omkringliggende og mere kendte naboregioner. Vi anbefaler at man besøger f.eks. Ascoli Piceno, Macerata, Recanati, San Severino Marche, Urbino og Urbania. Er man til trøfler, kan man med fordel tage til "trøffelbyen" Acqualagna eller bo midt i Trøffeldalene. .

Aktiv ferie

Mulighederne for en aktiv ferie i Marche er gode. Her findes storslået, bjergrig natur, der i høj grad indbyder til aktiv ferie. Conero-reservatet ved kysten byder på fine vandre- og cykelstier, og nationalparken Monti Sibillini er et oplagt mål for en aktiv ferie. En aktiv ferie kan med fordel tage udgangspunkt i indkvartering på en af regionens dejlige agriturismo’er.

Monti Sibillini er en del af bjergkæden Appeninerne, og har et hav af trekkingstier og cykelruter. Oppe i terrænet er der ligeledes mulighed for paragliding i smukke bjergrige omgivelser. Din aktive ferie i Marche kan nemt kombineres med dovne dage på stranden, trøffeljagt eller besøg i en af regionens talrige, smukke byer.

Det autentiske Italien findes også i Marche

Hører du til dem, der søger stemningsfulde smalle gader, elsker lidt historisk forfald og sætter pris på den hjertelige og familiære gæstfrihed – så er Marche oplagt, når ønskerne går i retning af det autentiske. Vi har nu i over 15 år stødt på adskillige mere eller mindre kendte småbyer, hvor vi har fornemmet en særdeles god og autentisk stemning. Marche er stadig for mange en uopdaget region, med masser af intakt autenticitet.

Det autentiske kan bestå i, at der måske ikke er svømmebassin eller aircondition og måske tales der heller ikke engelsk i receptionen og på byens eneste spisested. Til gengæld vil man opleve en autentisk, italiensk stemning. Samme autencitet finder man ikke i et stort feriecenter, men netop det autentiske kan være medvirkende til en mindeværdig ferieoplevelse. 

Villa i Marche

Har du et ønske om at have et svømmebassin til rådighed kun for dig og din familie? Vil du helst have din egen have, hvor du ikke skal overholde fælles regler for, hvornår man må sidde og nyde det gode selskab på terrassen? Vi kan tilbyde dig muligheden for at leje samtlige lejligheder på et mindre steder og således opnår man den samme selvstændighed, som hvis man lejer en privat villa .

Ønsker du at holde din ferie i egen klassisk villa, anbefaler vi dig at se på andre regioner end Marche. I eksempelvis Toscana er der mange villaer, hvor nøgleordet for ferien er selvstændighed. Men ikke i Marche. Hvis du ønsker en selvstændig villa, anbefaler vi dig f.eks. at se på regionerne Toscana, Sicilien, Sardinien, Lazio eller Umbrien.

Læs mere om at leje en villa i Italien

Mere information til din rejse til Marche

Marche ligger i den centrale del af ferielandet Italien, grænsende op til naboregionerne Emilia-Romagna mod nord, Toscana mod vest, Umbrien mod sydvest, Abruzzo og Lazio mod syd og det altid indbydende Adriaterhav mod øst. Der er omkring 1.600.000 indbyggere i regionen, hvoraf 102.000 bor i regionshovedstaden Ancona.

Marche kaldes ofte - også af dens egne indbyggere - for “Italiens bedst bevarede hemmelighed”, hvilket sigter til, at regionen tit er overset som rejsemål blandt udenlandske turister. Fordelen ved den omstændighed er naturligvis, at du har mere plads at boltre dig på, hvis du tager på en rejse til Marche. Og der er nok at gå igang med: Regionen byder først og fremmest på en vidunderlig natur med et hav af naturparker og storslåede landskaber. Men den byder også på de berømte trøffeldale, fremragende gastronomi, gamle kulturbyer en masse, samt rige muligheder for en sol- og badeferie ved en af strandene på regionens 180 kilometer lange kyststrækning.

De bedste betingelser for en sol- og badeferie finder du i badebyerne omkring Conero Naturreservat og ved Numana, Marcelli og Porto Recanati, samt i området omkring den charmerende badeby Sirolo. Når du er blevet træt af at dase på stranden, eller når du trænger til lidt variation, kan du tage på en cykel- eller vandretur i én af regionens storslåede naturparker. I naturreservatet Parco del Conero, lige syd for Ancona, kan du opleve det smukke bjerg Monte Conero, der er dækket af skov og byder på en lang række vidunderlige udsigtspunkter. I det vilde naturreservat Parco Nazionale dei Monti Sibillini kan du opleve 70.000 hektars natur fordelt på hele 18 kommuner, herunder den fantastiske bjergsø Lago di Pilato, der ligger ca. 1500 meter over havets overflade. Og så er der de eventyrlige drypstenshuler ved Frasassi, der byder på en magisk blanding af lyd, farver og lys.

I regionshovedstaden Ancona kan du opleve en af Italiens vigtigste havne, samt interessante romerske seværdigheder, f.eks.ruinerne af amfiteatret og Trajans triumfbue. Du bør også aflægge et besøg i regionens andenstørste by, Ascoli Piceno, der er usædvanligt stemningsfuld, og Pesaro - Rossinis barndomsby - samt den lille smukke badeby Sirolo, der ofte kaldes “Adriaterhavets perle”.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Rejsemål i Marche

  • San Severino
    3 hoteller
    Oplev det ægte Italien i den lille provinsby San Serverino, som ligger i den utrolig smukke Marche-region. Her får du et glimrende udgangspunkt for at udforske smuk natur, vinmarker og kan samtidig nå ud til kystens kridhvide strande og krystalblå vand.
  • Portonovo
    2 hoteller
    Portonovo er en smuk perle af en badeby ved foden af bjerget Monte Conero få km syd for Ancona. Dette tidligere fiskerleje er perfekt til en ferie, hvor du blot nyder naturen, stilheden og stranden, langt væk fra larm og turistræs.
  • I Acquaviva Picena kan du nyde det fredelige landsbyliv til trods for, at der kun er få kilometer ned til Adriaterhavets smukke strande. En rejse til Acquaviva Picena er med andre ord en chance for at få bedste af to verdener i den skønne Marche-region.
  • Fano
    1 hotel
    Fano er en charmerende kystby på Italiens nordlige Adriaterhavskyst med et væld af smalle gader og hyggelige torve. Her samles lokale og besøgende om aftenen på de talrige fortovsrestauranter for at nyde de lune aftener og den regionens gode mad.
  • Gæstebedømmelser 8,3
    Mergo
    1 hotel
    Mergo som ligger på en bakketop midt i Le Marche-regionen, er en fredelige landsby med et velbevaret bilfrit centrum. Her er du omgivet af et skønt landskab af marker og bløde, grønne bjerge, der gemmer på talrige spændende udflugtsmål.
  • Der hviler en behagelig ro over den ganske lille by Montecalvo in Foglia. Her er det mere sandsynligt, at der af og til kører en traktor gennem byen end en turistbus. Her er der gode muligheder for at falde i snak med de lokale og få tips til udflugtsmål.

Populære hoteller i Marche

Italien, Marche, Acquaviva Picena
  • Nærmeste lufthavn: 83 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Marche, Ripatransone
  • Nærmeste lufthavn: 83 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Marche, Pesaro
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Afstand til havet: ca. 100 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Ancona er regionens hovedstad og er en gammel havneby med en del romerske seværdigheder fx ruinerne af amfiteatret og Trajans triumfbue. Havnen i Ancona er en af Italiens vigtigste og største havne. Når man ankommer til Ancona, er et af de første monumenter man får øje på, den smukke romanske domkirke San Ciriaco. Den troner højt over havet, og er virkelig et imponerende syn. Ancona er indefor de seneste år blomstret op idet man har brugt en masse ressourser på restaurering og 'opshining' af monumenter og pladser, så Ancona er idag bestemt et besøg værd.

Ascoli Piceno er regionens andenstørste by. Den ligger inde i landet på et højt plateau, omgivet af de to floder Castellano og Tronto. Byen blev grundlagt af picenerne, og beliggenheden blev valgt at stratetiske årsager. Byen er usædvanlig smukt og stemningsfuld, meget lys med mange skønne pladser. Den har desuden rigtig mange seværdigheder at byde på, bla. et arkæologisk museum, mange romanske kirker, middelalderkirker, bymuseum, kunstmuseum m.v..

Pesaro komponisten Rossini’s hjemby er kendt for sin årlige tilbagevendende Rossini festival men har også flere interessante monumenter - for ikke at glemme de glimrende sandstrande!

Byen Sirolo kaldes i Marche for Adriaterhavets Perle. Denne lille smukke badeby ligger 100 meter over havets overflade, og fra pladsen midt i byen har man en vidunderlig udsigt over Adriaterhavet. På klare dage kan man skimte Kroatiens kyst. Sirolo er igennem de seneste år blevet et stadig mere populært feriested, ikke mindst blandt italienere. Og ikke uden grund. Den lille hyggelige by er meget stemningsfuld og charmerende, med sine smalle, brostensbelagte gader, blomsterkasser, fortovscaféer og restauranter. Der findes nogle meget skønne strande ved Sirolo. Eftersom byen ligger højt, går eller kører man igennem pinjeskoven ned til stranden. Den mest besøgte er Spiaggia Urbani. Her findes der et godt udvalg af hyggelige restauranter og caféer med rimelige priser. Her findes både privat strand (hvor liggestol og/eller parasol er obligatorisk), samt et mindre stykke offentlig strand med bruser. Der er tale om en lille bugt, hvor vandet oftest er meget roligt. Derfor er Spiaggia Urbani velegnet til børnefamilier.

Den smukkeste, mindst turistede strand, er dog San Michele. Her finder man også parasoller, men den offentlige strand er større end tilfældet er på Urbani, og der er kun få barer, ligesom der ikke er så meget trængsel som der kan være på Urbani lørdag og søndag. Stranden er dog ikke så børnevenlig som Urbani, da der bliver hurtigere dybt, og stenene er større end på Urbani. Sirolo anbelafes til de der ønsker at tilføje deres badeferie en ekstra dimension af skøn, italiensk stemning og en smuk natur. Den nordlige kystlinie af regionen omkring Gabicce Mare og Pesaro har ganske fine og brede sandstrande, hvoraf sidstnævnte kun ligger ca. 45 minutters kørsel fra Urbino-området.

Numana er en lille badeby i meget idylliske omgivelser, og men udsyn til områdets største bjerg, Monte Conero. Numana Alta er den ældste del af byen og er mdget karakteristisk med sine smalle gader og hyggelige stemning. Stranden i Numana er meget dejlig og ganske bred. Langs strandvejen finder man et stort udbud af restauranter og barer. Vandet i Numana har en smuk, turkisblå farve.

Længere inde i landet finder man interessante byer som Cagli, der ligger smukt og har flere gamle palæer og kirker. Cantiano er en anden middelderby som har en dejlig beliggenhed og hvis gamle bygningsværker er velholdte. Også mange af de mindre, ikke så kendte middelalderbyer er et besøg værd; både i området omkring Ancona, Macerata og nede i den sydlige del omkring Ascoli Piceno.

Omkring Ancona kan nævnes byer som Offagna, Osimo samt Castelfidardo, der alle har deres egen charme. Man bør heller ikke snyde sig selv for byen Recanati (ca. 40 km fra Ancona) og dens livlige lørdagsmarked. Den rummer desuden en hel del seværdigheder og det var her en af Italiens mest kendte digtere - Giacomo Leopardi - blev født i 1798. Ej langt fra Recanati ligger Porto Recanati, der med sin hyggelige lille by ud til kysten og den herlige strandpromenade ved småstenstranden er ganske velbesøgt i sommermånederne.

Befinder man sig i området omkring Macerata, anbefaler vi at man besøger Tolentino og Caldarola. Begge er mindre, charmerende byer. Førstnævnte rummer en imponerende Basilica di San Nicola og i sidstnævnte har man mulighed for at besøge middelalderborgen Pallotta. Nær Tolentino ligger den lille hyggelige by San Severino Marche, der er en overset, men skøn lille by at vandre rundt i. Macerata er i sig selv en virkelig smuk, spændende og levende by. Her findes både universitet og arena.

Omkring Ascoli Piceno er byerne Ripatransone, Offida, Sant'Elpido a Mare, Montefiore samt Montecosaro anbefalelsesværdige. Selve byen Ascoli Piceno opfattes af mange som den allersmukkeste by i Marche.



Urbania nær universitetsbyen Urbino, er en hyggelig by med et livligt kulturelt centrum. Byen har flere monumenter men er også kendt for keramikfremstilling.

Urbino kan med rette kaldes en arkitektonisk perle. Her finder man flotte renæssancebygninger og byen er overvældende smuk oplevelse. Det var her den historisk betydningsfulde renæssancefyrste Federico da Montefeltro regerede, og hans 'Palazzo Ducale' er en af Marches helt store seværdigheder. I Urbino kan man ligeledes besøge den verdensberømte renæssancemaler Rafaels barndomshjem. Man bør også lægge vejen forbi Oratorio di San Giovanni, hvor smukke fresker malet af brødrene Lorenzo og Jacopo Salimbeni tilbage i starten af 1400-tallet pryder væggene.

Hvad siger gæsterne i Marche?

8,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 42 anmeldelser