Tag på ferie med MTB Mountainbike i Italien

Ferie i Italien på Mountainbike (MTB)

At holde ferie i Italien på to hjul er en udsøgt fornøjelse. Italien er kort sagt et fantastisk land at cykle i, hvor du vil opleve et usædvanligt varieret landskab og mange muligheder for at stille cyklen undervejs og udforske slotte og middelalderlandsbyer – eller smage på den hjemmeproducerede vin på en af landets utallige vingårde, mens du lader op til de næste kilometer på veje og stier.

På en ferie med mountainbike oplever du mere

Kører du MTB, har du, hvad end du selv medbringer den eller lejer den ved ankomst til dit feriested, en sand legeplads for dine fødder i form af Italiens bakker, dale og bjerge. I mange af landets regioner vil du med relativ lethed kunne komme helt tæt på en uspoleret og vild natur, som ikke kan indtages på en bedre måde end med mountainbike.

På mountainbike kan du cykle på steder, der er relativt ufremkommelige, og dermed har du næsten garanti for syn og oplevelser, der ligger langt fra dem, mainstream-turismen normalt skaber lange køer ved.

Italien lokker med vilde panoramaer og spændende terræn

Hvis du har lyst til udfordrende bjergkørsel mellem dramatiske tinder, er dit udvalg som mountainbiker i Støvlelandet stort. Vi kan anbefale bjergrige regioner som Piemonte, Lombardiet og Sydtyrol, hvor der venter dig Alpe-kørsel i særklasse. Hvis du vil opleve noget af det bedste bjergkørsel på mountainbike, der kan opdrives, men det samtidig skal være sjovt og ikke i den sværeste ende, så overvej den fantastiske rute gennem naturparken ved Sauze d’Oulx i Piemonte. Denne rute ved grænsen til Frankrig er utroligt smuk og terrænet er relativt blidt.

Eller hvad med en ø-ferie på mountainbike? På de naturskønne og historisk spændende øer Sardinien og Sicilien er såvel indlandet som dele af kysterne en fryd at bevæge sig rundt på med mountainbike. Også Toscana indbyder med sine bjerge og sit bakkede landskab til cykling på en jernhest af den mere robuste og terrængående slags. Ved Gardasøen kan du ligeledes få god glæde af din mountainbike, og det er en helt oplagt måde at få set store dele af både søbredden og landskabet omkring Italiens største og muligvis smukkeste sø.

Rundrejse eller dagsture – du bestemmer

Der er selvfølgelig flere måder at holde mountainbike-ferie i Italien på. Mange vælger selv at have cyklen med hjemmefra, men i de fleste større byer, samt på steder med meget turisme, kan man også leje sig frem. Nogle feriesteder, især dem, der ligger nær naturreservater i bjergområder, stiller mountainbikes til rådighed for deres gæster, så du på den måde nemt og bekvemt kan tage dagsture ud i naturen omkring din feriebolig.

Måske har du lyst til at gøre din mountainbike-ferie til en rundrejse, hvor du cykler mellem forskellige byer, seværdigheder og naturområder, og bor en nat eller to i forskellige ferieboliger på din vej. Eller måske vil du bruge din feriebolig som base, hvorfra du bruger mountainbiken til at tage lange, gode afstikkere ud i omegnen og ser nærmere på alt det, området har at byde på.

Det er oplagt at kombinere bilferie og mountainbike-ferie, hvis du ønsker optimal fleksibilitet. Du er altid velkommen til at kontakte Escapeaway, hvis du ønsker tips til din mountainbike-ferie i Italien.

>>> Læs mere om cykelferie i Italien her