Rejser til Alba

Alba er regionen Piemontes - ja, måske hele Italiens - gastronomiske midtpunkt. Her får du en unik mulighed for at smage på de bedste specialiteter som trøffel, vin og delikatesser i verdensklasse. Det er absolut kræs for smagsløgene. Book din rejse til Alba med Escapeaway i dag!

Alba er en mellemstor by, der sammen med regionshovedstaden Torino er en af de vigtigste i Piemonte. Vi befinder os i hjertet af vinområdet Langhe, og her kan du nemt kombinere en ferie med oplevelser i Albas seværdige centrum med ture i den smukke natur og i de mange vinmarker. Det er en sand fornøjelse at køre rundt om vinmarkerne, der altid byder på enestående naturoplevelser. Med Alba som base under din rejse er du tæt på stort set alt. Hos Escapeaway kan du også booke et ophold på landet og i stedet besøge Alba på en af dine udflugter.

Oplev byens centrum 

Udover at dine smagsløg bliver forkælet på en rejse til Alba, byder byen også på mange andre, kulturelle oplevelser i det middelalderlige centrum. Gå en tur ad gågaden, Via Vittorio Emanuelle, og kig ind i nogle af delikatesseforretningerne, tag en kop kaffe (eller et glas vin) på torvet Piazza Michele Ferrero. Torvet er opkaldt efter den verdensberømte skaber af den endnu mere kendte chokolade, Ferrero Rocher, der stammer fra Alba. Hvis du er så heldig at være i byen i weekenden, anbefaler vi, at du besøger byens marked, der arrangeres hver lørdag i den gamle bydel. Det er en god mulighed til at købe lækre og lokale varer med hjem. Når du ankommer til Alba i bil, er der mange parkeringsmuligheder, men af miljømæssige årsager kan turister ikke køre ind i den gamle bydel.

Livlig handelsby

Her er der mange muligheder for gode indkøb i alskens butikker f.eks. i gågaden Via Vittorio Emanuele (vi gør opmærksom på, at de fleste butikker holder lukket mandag) samt gøre et besøg på én af byens gode restauranter. Vi kan blandt andet anbefale to gode restauranter: Trattoria Italiana "Aldente", der ligger på gaden Via Pertinace samt restauranten La Bottega del Vicoletto på den lille gade Via Bertero. Her kan man få et bredt udvalg at typiske piemontesiske retter, og må absolut ikke snyde sig selv for at smage deres trøfler, når sæsonen byder på det, i det sene efterår.

Markeder og madfestival

Lørdag er markedsdag i Albas gamle bydel - her finder man alt lige fra tøj og sko til traditionelle og regionale fødevarer på standene midt blandt middelaldertårne. Byen er meget kendt for den hvide trøffel, og ikke mindst sin trøffelfestival som finder sted i oktober måned, men Alba er også en by med meget historie, smukke bygninger og autentisk stemning.

>> Læs også om rejser til Monforte d'Alba
>> Prøv ophold på vingård i Piemonte

Hoteller i Alba

Besøg Alba om efteråret eller foråret

Fra september til november er der størst aktivitet i Piemonte og Alba. Under denne periode høstes druerne i vindistriktet på de mange vingårde. Lokale druer som Nebbiolo, Barbera, Barbaresco og Barolo bliver under denne periode lavet til verdensberømte og udsøgte vine. I oktober arrangeres Palio degli Asini, som er et hestevæddeløb, midt inde i den gamle by, Borgo, et betagende arrangement, du ikke må gå glip af. Om efteråret er der flere festivaler og fester med fokus på mad og ikke mindst trøffel, der er en lokal juvel på restauranterne i Alba og rundt om i Piemonte. Skulle du i stedet besøge Alba om foråret, er der mindre aktivitet på vingårdene, hvilket gør, at det kan være lettere at arrangere vinsmagninger rundt omkring. Vi vil derfor anbefale, at man besøger Piemonte om efteråret eller foråret.

Book en billig rejse til Alba

Vi ser frem til at byde dig velkommen til Piemonte med Escapeaway. Vi er specialister i vinrejser til Alba og andre gastronomiske destinationer i Italien.  Vores hoteller og indlogeringer vælges altid med omhu af vores medarbejdere, så tøv derfor ikke med at kontakte os, inden du booker din rejse.

Indtast dine ferieønsker i søgemaskinen og find nemt en fleksibel rejse til Alba, som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter til Torino lufthavn fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Alba, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

>> Læs også om ophold på agriturismo i Piemonte
>> Læs om udvalgte ferieboliger i Piemonte her

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hvad siger gæsterne i Alba?

9,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 27 anmeldelser