Rejser til Bastia Mondovi

Bastia Mondovi ligger i den sydlige del af Piemonte, hvor floden Tanaro slå en bugt. Det er en ganske lille landsby, som ikke gør det helt store væsen af sig, men hvor livet mest bare går sin stille gang. Men selvom denne fredelige by ikke ligefrem overrendes af turister, ligger den midt i et af Piemontes mest interessante områder. Her har du således et perfekt udgangspunkt for at udforske vinregionen Langhe, der er berømt i hele verden for dens rødvine.

På eventyr i vinland

Mindre end en halv times kørsel mod nord, finder du for eksempel de små, men berømte vinbyer La Morra og Barolo. De er dog bare et par af de mange interessante udflugtsmål inden for din rækkevidde, når du rejser til Bastia Mondovi. I denne del af Piemonte ligger der således utallige af sådanne idylliske middelalderlandsbyer rundt om i det bakkede landskab. Dertil kommer en række lidt større byer som Bra, Alba, Asti og Cuneo, der udover fantastiske vine og gastronomi byder på mange andre attraktioner.

I bil er der med andre ord mange spændende steder at besøge inden for kort tids kørsel. Du vil dog nok også bemærke, at det er blevet populært at rejse til dette område på cykelferie. Piemonte er omgivet af Alperne, men her i hjertet af regionen er bakkerne ikke større end de fleste kan være med. Der er desuden altid en undskyldning for at holde pause, når man cykler gennem en af de mange hyggelige småbyer.

Storby eller strand?

Hvad enten du kører i bil eller cykler, kan du altså nemt få hele ferien til at gå med eventyr i nærområdet. I bil tager dog også under 10 minutter fra Bastia Mondovi at nå motorvejen, der fører nordpå til Torino. På under en time kan du derfor være i den elegante storby med nok seværdigheder, kulturliv og shoppingmuligheder til mindst et par dages sightseeing. Rejser du til Bastia Mondovi om sommeren, kan det naturligvis være fristende at følge motorvejen i modsat retning til kystbyen Savona, hvor dagen kan bruges på lange sandstrande.

Velkommen til Bastia Mondovi med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Bastia Mondovi, hvor du bor på hoteller med de bedste gæstebedømmelser på din rejse. Hos os kan du rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker og f.eks. kombinere flere forskellige hoteller på en rundrejse.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Bastia Mondovi