Rejser til Benevello

Benevello ligger i et af Piemontes smukkeste og mest anerkendte vinområder. Den lille middelalderlandsby ligger på en bakketop, hvorfra der oppe fra den gamle kirke og borg, som ligger øverst, er der en skøn panoramaudsigt over et bølgende landskab af vinmarker og frugtplantager. Med byer som Alba, Barbaresco og Barolo inden for kort køreafstand siger det da også næsten sig selv, at en rejse til Benevello er alletiders mulighed for at holde en ægte livsnyderferie fyldt med enestående gastronomiske oplevelser.

Gourmetoplevelser og hyggelige markeder

Der er blot nogle få hundrede indbyggere i Benevello og her findes kun et enkelt trattoria, som serverer simpel, velsmagende mad. Du vil dog hurtigt opdage, hvorfor vin- og madelskere fra hele verden rejser til Piemonte. Der er således ikke langt til gourmetrestauranter og hyggelige trattoriaer i de andre små landsbyer i området og i lidt større byer som for eksempel Alba, der ligger blot 20 minutters kørsel mod nord.

Det er næsten et must med en bil, når du holder ferie i en lille, lidt afsides by som Benevello, hvor offentlig transport knap når ud. En bil er en stor praktisk fordel, hvis du har brug for at handle ind i løbet af ferien og ikke mindst til sightseeing. Du behøver dog ikke starte bilen hver dag, for at få noget ud af ferien her. Regionen er således også populær blandt cykelmotionister, ligesom det også kan anbefales at pakke et par gode vandresko i kufferten. Landskabet er bakket nok til at give lidt sved på panden, men til gengæld vil der undervejs på dine ture rig mulighed som regel være for at tage en slapper med en forfriskning i en af de mange idylliske middelalderbyer.

I bil eller på cykel bør du også opsøge nogle af områdets mange små lokale markeder, der summer af liv, når både lokale og besøgende kommer til byen for at købe lokale delikatesser og produkter. Rejser du til Benevello i efteråret, er Alba’s berømte trøffelmesse, Fiera del Tartufo, også en begivenhed, du ikke må gå glip af. Kiloprisen på de eftertragtede, smagfulde trøfler er høj, men både her og i regionens andre byer, er der dog også rig mulighed for at finde mere prisvenlige lokale delikatesser såsom vine, oste, pasta og brød.

Slotte og væddeløb

Piemonte er måske verdensberømt for sin gastronomi, men kulturelt har regionen også meget andet at byde på. Et godt eksempel på dette er de årlige hestevæddeløb, som man lokalt går op i med liv og sjæl. Det kan du for eksempel opleve om efteråret i Asti, endnu en berømt vinby, som ligger cirka 40 kilometer nord for Benevello.

På dine udflugter bør du også give dig god tid af til pludselige indskydelser og ikke blot køre direkte mod de mest kendte seværdigheder. Efter ferien er de ofte det storslået slot eller den stemningsfulde vingård, du tilfældigt faldt over, som står stærkest tilbage i erindringen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Benevello