Rejser til Bra

Gastronomi og kulturevents

Kom til byen Bra i Piemontes sydlige del, der summer af kultur. Du har Alpernes hvide toppe som kulisser og en masse oplevelser venter dig: Madkultur, vin, teater og events på deres smukke torvepladser. Besøg også Cykel- eller Legetøjmuseet. En ferie for alle.

Slow Food-bevægelsen

Byen Bra er mest kendt som Slow Food-bevægelsens fødeby. Byen har gamle rødder og grundlagdes af munke i og omkring et kloster. Derfra voksede den og blev siden slået sammen med den nærliggende by Pollenza, som nu er en del af Bra. Den ligger ca. 50 km syd for Torino og har i dag omkring 30.000 indbyggere.

By med mange historiske monumenter

Byen livede op i 1700-tallet og voksede, så byens arkitektoniske profil bredte sig. Bra er en af de piemontesiske barokbyer på grund af dens mange og smukke monumenter. Man finder blandt andet borgen i Pollenzo, kirken Santa Chiara fra 1742. I det historiske centrum, som kaldes 'della Rocca', ligger det centrale torv, der engang var markedsplads, men som i dag er tilegnet de, som kæmpede for befrielsen. Fra torvet kommer man let til mange historiske monumenter som kirken della SS Trinità, Palazzo Rosso og til sidst kirken Santa Maria degli Angeli. Langs gaderne, som leder fra torvet og op ad en bakke, er der mange monumenter. På toppen af bakken ligger parken Zizzola og den ottekantede bygning, som er Bras bysymbol.

Hyldest til mælk og ost

Hvert år afholdes 'Corto in Bra', som er en kortfilmfestival, og hvert andet år (ulige år) i september finder messen 'Cheese' sted. Det er en international messe, der hylder mælk og ost og som hver gang fylder byen med folk som rejser til for at deltage i arrangementet. Idéen til messen kom fra grundlæggerne af Slow Food, som de jo dannede i protest mod dagens Fast Food.

Slow Food - godt - rent - korrekt er nøgleordene:

Denne internationale bevægelse grundlagdes i Bra i 1986 af Carlo Petrini og blev i 1989 en international forening og har stadig i dag sit hovedkontor i Bra. Slow Food går ud på, at man nyder den mad man spiser og kan genkende forskelligheder i opskrifter og smagsnuancer samt forstå variationen i de forskellige produktionsområder og at man respekterer årstidernes rytme og variation. Det gælder også om madkundskab, dvs at forstå den mad vi spiser samt at godkende den; at bevare traditioner og redde de dyr, som trues af udryddelse. Slow Food støtter desuden en ny model inden for landbrug, som er mindre aggresiv og mere ren. De udbreder deres budskab frem gennem diverse arrangementer, messer og publikationer. Nu findes der endda et gastronomisk universitet i Pollenzo (Università degli studi di Scienze Gastronomiche), som Slow Food sponsorerer. Dér kan man på et 3-årigt forløb lære mere om, hvordan man aktivt kan arbejde for en forbedring inden for landbrug, madkultur og lignende. Ca. 40.000 personer er i dag involveret i Slow Food i Italien og ca. 80.000 personer på verdensplan fordelt på 130 lande.

Læs mere om 'Cheese': http://www.cheese.slowfood.it/welcome_eng.lasso

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Bra