
Velkommen til
Agriturismo Mongalletto


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Det var ikke uden at trække lidt ekstra på smilebåndet, da jeg kørte ind og parkerede ved Agriturismo Mongalletto. Den rolige beliggenhed med vinmarkerne 360 grader rundt om stedet samt udsigt til den lille middelalderby, Castellinaldo, på den anden side af dalen giver ro i sjælen samtidig med, at jeg måtte slå knude på mig selv: For man vil jo se alt på en gang! Så tag mig derfor på ordet, når jeg siger, at udsigten over vinlandskabet er fuldstændigt fantastisk.
Familien Viberti, som driver landstedet, præsenterede sig i form af den venlige Valentina, som står for den daglige drift sammen med sin mand Giulio og sin søster Arianna. Den familiære atmosfære er mærkbar fra første øjeblik, og Valentina begynder straks at småsnakke samtidig med, at jeg checker ind i den lille reception. Valentina og den øvrige familie ser gæsterne som venner, og det undrer mig ikke, at mange gæster vender tilbage efter deres første besøg.
Romantik i vinlandet
Her er kun 9 dobbeltværelser - alle med dobbeltseng, hvilket indikerer, at dette er et lille, intimt sted, som først og fremmest retter sig mod et voksent publikum. Værelserne oplever jeg som rustikke, velmøblerede i landlig stil med varme farver og en romantisk atmosfære. Hvert værelse har sit eget præg, når det gælder farver, men fælles for alle værelserne er elegante møbler og funktionelle badeværelser med toilet, bruser og hårtørrer. Nogle af værelserne har fransk altan, men udsigten nydes bedst fra den fælles terrasse eller ved poolen. Et af værelserne ligger på niveau med markerne ved receptionen, mens de øvrige ligger på første sal, hvortil du kan tage elevatoren.
Smag på Piemonte i restauranten
På Agriturismo Mongallettos egen restaurant kan du virkelig opleve hvilket dejligt sted, du er kommet til. Gamle, rige traditioner som komplementeres af nytænkende madkunst inspirerer både overnattende og udefrakommende gæster, som kommer her for at nyde en hyggelig og autentisk madoplevelse.
Restauranten består af en rustik spisesal, hvor du på varme tidspunkter af året kan spise udendørs på terrassen ledsaget af udsigten. Også morgenmaden indtages i restauranten og består af hjemmelavede, søde sager, marmelader fra egen produktion samt brød, pålæg og yoghurt. Jeg oplever morgenmaden som traditionel italiensk og velsmagende.
Vinmarkerne rundt om Agriturismo Mongalletto ejes af familien, som dog har valgt at forpagte det til andre, der producerer vine på gårdens druer. Disse vine har du naturligvis mulighed for at prøvesmage i restauranten samt købe med hjem. Har du ligesom jeg en interesse for vin, kan der arrangeres prøvesmagning samt madlavningskursus på stedet. Dog skal I være mindst 8 for at kunne komme på madlavningskursus.
Din bonusrestaurant i gåafstand
Sætter du pris på variation, er der mulighed for at gå på en lokal restaurant nede i byen. Den meget autentiske og af lokalbefolkningen så værdsatte, Osteria delle Aie, ligger inden for 600 meter fra stedet og er virkelig et besøg værd. Bare denne luksus at kunne gå til yderligere et dejligt madsted er noget, de fleste gæster på Agriturismo Mongalletto sætter pris på. Oppe i middelalderbyen Castelinaldo er der i øvrigt ikke meget mere end en hovedgade med nogle huse og en fin udsigt. Dog kan jeg anbefale et besøg på den lokale vinbar/enoteca, hvor du kan nyde et godt glas vin med tilhørende lækre sager som ost og charcuterie.
Køl dig ned med udsigt
Jeg taler om poolen…! Der er ingen tvivl om, at swimmingpoolen på Agriturismo Mongalletto ligger fint, og du kan tage et kølende dyp samtidig med, at du lader blikket glider hen over de bølgende vinmarker. Ved poolen findes også udendørs brusebad samt solstole og parasoller. Med andre ord: et oplagt sted til afslappende stunder efter en lang dag med udflugter i det smukke Langhe vindistrikt.
Godt at vide om Agriturismo Mongalletto
Turistskat betales på stedet (børn under 10 år betaler ingen turistskat). Der er mulighed for at spille tennis ca. 1 km væk, golf ca. 20 km væk og ridning ca. 5 km væk. Hvis du ikke har din ejen cykel med, er der udlejningsmulighed ca. 5 km. fra ejendommen, ligeledes scooterleje. Der er kun ca. 1 km til restaurant, bar og butikker.
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
De ni værelser, som alle har fåetnavn efter blomster er indrettet i varme farver og mørke rustikke møbler for at skabe den rette stemning.
Faciliteter:
- Aircondition
- Satellit-TV
- WiFi
- Opbevaringsboks
- Minibar
- Telefon
- Badeværelse med bruser og hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Agriturismo Mongalletto. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Priocca, 7
12050 Castellinaldo
Koordinater
Breddegrad: 44.7753
Længdegrad: 8.036353
Kort og afstande
Afstand til centrum ca. 500 m
Guarene ca. 5 km vis på kort
Spis, drik og vær' lykkelig (og mæt) i Canale d'Alba ca. 9 km vis på kort
Corneliano d'Alba ca. 10 km vis på kort
Tag et glas Barbaresco omgivet af vinmarker i Neive ca. 12 km vis på kort
Gastronomiske oplevelser i Alba ca. 13 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden