Ferieboliger i Piemonte
Piemonte betyder "for foden af bjergene", men selvom denne norditalienske region på tre sider er afgrænset af Alperne med landets højest bjergtinder og de største gletsjere, er det ikke kun spektakulære landskaber, som gør dette til et af de mest interessante steder i Italien at booke en feriebolig.
Bestiller du en af de ferieboliger i Piemonte, som Escapeaway allerede har håndplukket, får du for eksempel også et perfekt udgangspunkt for at udforske regionens traditionsrige køkken på talrige restauranter, vingårde og markeder. Det inkluderer naturligvis de berømte hvide trøfler fra Alba samt nogle af italiens mest anerkendte vine som Barolo og Barbaresco. Lejer du en ferielejlighed eller et feriehus, hvor du har adgang til eget køkken, kan du nemt tilberede de lækkerier, som du køber på dine ture rundt i dette slaraffenland for gourmeter.
Hvor skal man bo i Piemonte?
Næsten uanset hvilken del af Piemonte, du rejser til, kan du altså glæde dig til en rigtig livsnyderferie med mad og vin af højeste kvalitet. Det gælder både, hvis du tager på eventyr i det berømte Langhe vindistrikt med dets bølgende vinmarker og mange små, charmerende middelalderbyer eller bestiller en ferielejlighed i centrum af Torino, den pulserende regionshovedstad som fra 1861 til 1865 var landets officielle hovedstad.
Er det en afslappende ferie i naturskønne omgivelser, du drømmer om, kan det også varmt anbefales at booke en feriebolig ved Italiens næststørste sø, Maggioresøen. Her på grænsen til Lombardiet kan du kombinere vandreture i det omkringliggende bjerges uspolerede natur med hygge i de små, idylliske landsbyer nede omkring søen som Stresa, der er kendt for at være lidt mindre turistet end byerne ved de andre store søer i Norditalien.
Der er med andre ord talrige spændende seværdigheder og aktivitetsmuligheder inden for din rækkevidde, uanset hvor du vælger slå dig ned i Piemonte. Vil du for alvor opleve regionens mangfoldighed kan du med fordel lave en rundrejse mellem forskellige ferieboliger. Du vil på din vej rundt i regionen få rig mulighed for at opleve charmerende landsbyer helt uberørt af turisme, hvor livet går sin sædvanlige stille gang.
Ferielejligheder i Piemonte
Netop muligheden for at komme lidt tættere på lokalbefolkningen og opleve "det ægte" Italien er en af grundene til, at mange foretrækker at booke en ferielejlighed i Piemonte fremfor for eksempel at indlogere sig på et hotelværelse.
Ofte ligger ferielejlighederne nemlig i blandede bebyggelser, hvor der også bor lokale italienere. Det giver en anden atmosfære og liv, når man bor side om side med lokalbefolkningen i stedet for udelukkende andre turister. Når du har adgang til eget køkken, har du desuden endnu bedre mulighed for at nyde Piemontes gode råvarer. Selv i mindre byer kan du ofte finde hyggelige madmarkeder og udsalg af lokale delikatesser.
Feriehuse i Piemonte
Du får også fri adgang til eget køkken, hvis du lejer et feriehus i Piemonte. Derudover får du med denne type feriebolig ligeledes masser af privatliv. Det er for eksempel ideelt til en ferie, hvor du ønsker at samle familien i en særlig anledning og vil prøve noget andet end den sædvanlige fest med suppe, steg og is.
I et feriehus kan I nyde hinandens selskab uden at skulle dele pool, terrasse osv. med andre gæster. Selvom der også kan siges meget godt om hoteller, er der noget befriende og meget afstressende over at holde ferie i "eget hus", hvor man kan komme og gå, som det passer en.
Sådan booker du en feriebolig i Piemonte med Escapeaway
Her hos Escapeaway tager det dig kun få øjeblikke at få et overblik over de bedste ferieboliger i Piemonte. Vi har nemlig allerede håndplukket de steder, hvor beliggenhed samt ikke mindst forhold mellem pris og kvalitet er i orden. Vi tør næsten garantere, at du hos os altid kan finde et sted, som lever op til dine feriedrømme.
For at gøre det endnu nemmere for dig at arrangerer din rejse, giver vi dig også mulighed for samtidigt at søge efter den billigst flybillet til din destination. Når du reserverer din feriebolig hos Escapeaway, kan du således vælge med det samme at bestille fly fra enten København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg.
>> Læs også om ferieboliger i Norditalien
>> Læs om agriturismo i Piemonte her
Kort over Piemonte
Populære hoteller i Piemonte
- Nærmeste lufthavn: 120 km
- Afstand til centrum: ca. 5 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 17 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Nærmeste lufthavn: 20 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant