Seværdigheder i Piemonte

Torino

Torino, beliggende smukt ved Po-floden og med udsigt til Alperne, er Piemontes økonomiske, administrative og kulturelle centrum og byder på en række af regionens største seværdigheder. En del af Torinos gamle bydel er optaget på listen over kulturel verdensarv. Blandt nogle af de andre store seværdigheder i byen kan nævnes pladsen Piazza San Carlo, der blev bygget i det femtende og sekstende århundrede. Pladsen er flankeret af kirkerne Santa Cristina og San Carlo Borremeo og på dens centrale del knejser statuen af Emmanuel Philibert, der var hertug af Savoy mellem 1553-1580.

En anden stor seværdighed i Torino er museet Egizio, der rummer én af verdens største samlinger af ægyptisk kunst med mere end 30.000 artefakter. I 2015 havde museet over 772.000 besøgende. En tredje stor seværdighed i Torino er Palazzo Madama, som var det første senat for Italiens kongedømme og som - sammen med de andre bygninger, der tilhørte Savoy-huset i og omkring Torino - står på UNESCO´s liste over verdensarv. 

En fjerde seværdighed, du bør se på din ferie i Torino, er det nationale museum for film (Museo Nazionale del Cinema), der ikke bare ligger i den legendariske bygning Mole Antonelliana (der gør museet til det højeste i verden), men også rummer én af verdens største udstillinger om film.

Flere af vores udvalgte ferielejligheder ligger i centrum af Torino og i gå-afstand til de største seværdigheder.

>> Læs mere om rejser til Torino her

Orta-søen

Orta-søen er en overset perle blandt de norditalienske søer til glæde for de Italiens-kendere, der valfarter til søen hvert år med tanken om, at det er deres velbevarede hemmelighed. Søen byder ikke bare på Europas reneste vand, men også på byen Orta San Giulio, der er kåret til en af Italiens ti smukkeste middelalderbyer, og den magiske kloster-ø ude midt i søen, Isola di San Giulio, der lokker med dens mystiske skønhed.

I nærheden af søen kan du desuden opleve bjerget Mottarone, der med sine 1.491 meter giver en fantastisk udsigt ud over landskabet og de nærliggende søer. Book fx. en ferielejlighed med udsigt til både sø og bjerge - smukkere bliver det ikke!

>> Læs om rejser til Ortasøen her

Maggiore-søen

En anden af Piemontes store søer er Maggiore-søen, der ligesom Orta-søen hører til de mindre kendte italienske søer på trods af, at det faktisk er Italiens næststørste sø efter Gardasøen.

Søen lokker ikke så meget med kulturelle tilbud som med smukke og rolige natur-områder, der er perfekte for en vandreferie eller en afslapningsferie. Den helt store attraktion ved søen er dog små-øerne Isole Borromee (De Borromeiske Øer), der er en øgruppe bestående af tre små øer og to klippeskær, hvoraf to, Isola Madre og Isola Bella, imponerer med deres haveanlæg.

>> Læs mere om rejser til Maggioresøen her

Fenestrelle-fæstningen

Fenestrelle-fæstningen, der på spektakulær vis ligger i 1100-1800 meters højde, ca. 50 kilometer vest for Torino, er bygget af Savoy-huset i årene mellem 1728 og 1850. Det er den største alpine fæstning i Europa og dækker over mere end 1,300,000 m2, som blandt andet inkluderer verdens længste overdækkede trappe med 3997 trin. Ud over fæstningen med dens spændende historie byder stedet på en fantastisk udsigt over området forneden.

Gran Paraiso Nationalpark

Gran Paraiso Nationalparken, beliggende i området mellem Piemonte-regionen og Valle d´Aosta-regionen, var Italiens første nationalpark, grundlagt i 1922. Parken dækker over et 703 km2 stort område i højden fra 800 meter og op til 4061 meter, hvoraf de 4061 meter er højden på det højeste bjerg i parken, Gran Paradiso, der har givet navn til nationalparken. Parken blev oprindeligt grundlagt for at beskytte alpestenbukken mod krybskytter på Victor Emanuel II´s tid og endnu i dag beskytter den flere dyrearter.



Ferielejligheder i Piemonte

Forkæl dig selv med en italiensk ferie lidt væk fra de sædvanlige turisthorder. Hos Escapeaway har vi udvalgt en række ferielejligheder i Piemonte som har det til fælles at kvaliteten og prisen er i orden - og at gæsterne elsker dem. Book din ferie i Piemonte online i dag!

Regionen Piemonte er omgivet på tre sider af Alperne og grænser op til både Frankrig, Schweiz og de italienske regioner Lombardiet, Ligurien, Aostadalen og Emilia Romagna. Det er den næststørste af de italienske regioner efter Sicilien og kan prale af hele 56 forskellige nationale eller regionale parker, hvoraf en er Gran Paradiso National Park, opkaldt efter bjerget, der ligger inden for parkens grænser. Denne nationalpark har mange forskellige typer flora og fauna, og en dagstur hertil vil altid være en godbid for naturelskere.

Vores ferielejligheder i Piemonte er fordelt godt ud over regionens mest elskede rejsemål, som fx. Torino, Alba, Asti, Maggioresøen og de forskellige vindistrikter. Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Piemonte, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte ferielejligheder i Piemonte. Vi samler det hele i en pakkerejse med rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem.

Længere nede på siden kan du læse om nogle af de seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Piemonte. Beskrivelsen er udelukkende ment som en inspiration til din rejse, og der tages forbehold for faktuelle fejl. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder i Piemonte, anbefaler jeg dig at læse vores blog om rejser, hvor du kan finde mange spændende artikler om vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

>> Læs også om hoteller i Piemonte her

>> Læs mere om ferielejlighed

Kort over Piemonte

Populære hoteller i Piemonte

Italien, Norditalien, Piemonte, Moncalieri
9,0
Fabelagtigt
497 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 49 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Piemonte, Stresa
8,4
Meget godt
2313 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Piemonte, Stresa
9,1
Fabelagtigt
2129 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi