Rejser til Ghiffa

Ferie i søkanten

Ghiffa er en typisk lille ferieby 6 km nord for Verbania på den vestlige bred af Maggioresøen. Byen er kendt for sine termiske og naturlige behandlinger.

Det er dog i ligeså høj grad den smukke placering helt ned til søen og med udsigt til bjergene, der sammen med den afslappede atmosfære tiltrækker besøgende til byen. Ønsker du at kombinere afslapning med aktive udflugter, er byen et godt rejsemål. 

Kort over Ghiffa

Klik på kortet for at få et overblik over byen og området samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Havn og søpromenade

Her findes et par spisesteder (fx Trattoria La Canfora ved Hotel Ghiffa eller Ristorante O' sole mio) samt et lille udvalg af de mest nødvendige butikker som fx posthus, apotek og bank. Ghiffa er en lille hyggelig by med færgeleje, lille havn og søpromenade, men hyggen forstyrres dog lidt af den trafikerede kystvej. I den nærliggende større by Verbania er indkøbsmulighederne væsentlig større.

Byens seværdigheder og udflugter

Den vigtigste seværdighed i byen er Sacro Monte di Ghiffa, som er et helligt sted beliggende 360 meter over havet, der med sin dominerende placering har en fantastisk udsigt over søen. Sacro Monte blev i år 2003 opført på UNESCO´s liste over bevaringsværdige lokaliteter.  Ghiffa huser også en anden lidt usædvanlig attraktion, Museo del Cappello (Hattemuseet), hvortil der er gratis entre. Her fortælles historien om filthatten, som engang var en fast del af enhver mands påklædning. Der var tidligere en hatteproduktion i byen.

Byen er et godt udgangspunkt for udflugter i bjergene, og området byder også på gode cykelmuligheder. I byen Premeno 13 km væk finder man den 9-hullers golfbane Pian di Sole. Vil du se det hele lidt fra oven, kan vi anbefale en tur med kabinebane nedefra Carciano i udkanten af Stresa by op til bjergtoppen Mottarone, der efter vores mening er et af de smukkeste udsigtspunkter i Piemonte.



De bedste ferieboliger i Ghiffa

Der er generelt gode muligheder for at finde en feriebolig i Ghiffa, som passer præcis til dine ønsker. Maggioresøen er således et populært ferieområde med et stort udvalg af hoteller, ferielejligheder og villaer. Vi har allerede gjort det indledende arbejde med at håndplukke de bedste, så du blot skal vælge det sted, der lever op til dine behov.

Start med at bruge søgemaskinen ovenfor til at få et komplet overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen i din ferieperiode. Har du derefter stadig spørgsmål om de forskellige indlogeringsmuligheder, er du velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller chat. Vi er klar til at svare på dine spørgsmål og hjælper gerne med at sammensætte den helt rigtige ferie for dig.

Lufthavne og lokale transport

Der er mange som vælger at tage på kør-selv ferie til Maggioresøen, der ligger omkring 1500 km fra Danmark. Vil du hellere slippe for køreturen ned gennem Europa, er der dog også gode muligheder for at flyve. Skal du holde ferie i Ghiffa, er nærmeste lufthavn Milano Malpensa, som et et vigtigt knudepunkt for flytrafikken i Italien med talrige forbindelser til resten af Europa - heriblandt andet Danmark. 

Du kan selv finde en passende flyrejse til din ferie i søgemaskinen ovenfor. Bestiller du din rejse som en samlet pakke med både fly, feriebolig og eventuelt billeje her hos Escapeaway Rejser, vil rejsen være dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven. 

Lokale links

Byens oficielle hjemmeside

Sacro Monte di Ghiffa

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Ghiffa