Hotel Ghiffa




Escapeaways vurdering

Direkte ud til Maggioresøen
Bo i første række og oplev søen fra første parket. Den elegante 1800-tals villa Hotel Ghiffa har nemlig i manges øjne Maggioresøens bedste beliggenhed, da den ligger på den rigtige side af kystvejen direkte på søbredden.
Hotellet har en stor swimmingpool med solterrasse (i træ) og solvogne, hvorfra der er en enestående panoramisk udsigt over Maggioresøen.
Plads til alle
De første associationer, som falder en ind, når man ankommer til Hotel Ghiffa, er for de flestes vedkommende stilfuldt, historisk og elegant - men ikke finere end at der er plads til at boltre sig i den store swimmingpool med solterrasse (i træ) og solvogne, hvorfra der er en enestående panoramisk udsigt over Maggioresøen.
Privat søstrand til dig
Hotel Ghiffa har sin egen lille private søstrand. På stedet finder man også restaurant (med servering på terrasse med søudsigt) og derudover en restaurant og et pizzeria i Ghiffa inden for behagelig gåafstand (maks. 300 m) - Trattoria La Canfora ligger lige bag ved hotellet. Der er naturligvis også elevator på hotellet og wi-fi i fællesområdet. Kystvejen er ganske trafikeret - især i sommermånederne - og selvom den løber på bagsiden af hotellet, kan den godt give anledning til lidt støjgener.
Et hotel med mange trækplastre
Alt i alt er Hotel Ghiffa et elegant og herskabeligt hotel med styrker som restaurant, swimmingpool og en vidunderlig beliggenhed. Der er naturligvis gratis parkering for de gæster, som ankommer i bil. Men på bagsiden af medaljen er nogle af værelserne dog lidt slidte med sekundær indretning.
Derfor skal du vælge Hotel Ghiffa
- Nærmeste lufthavn: 69 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant