Villa Bricco Dei Cogni

Vores vurdering

9,1
Fabelagtigt
95 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Er du til vin, udsigt og afslapning, er du kommet til det rette sted. Det hyggelige hus ligger i roligt område og med panoramaudsigt til de bølgende vinmarker. Du befinder dig i Piemonte, en region der har meget at tilbyde sine besøgende, og du har flere af områdets elskede perler i nærheden. Udover værelserne, der er pænt indrettet og med en hjemlig atmosfære, er her også en udendørs swimmingpool, hvor du kan slappe af under solen - eller under en parasol - med det bedste, der produceres på disse kanter: vin!

Villa Bricco dei Cogni er et B&B, der ligger med fin udsigt lige ved den lille bydel Rivalta og floden Tánaro, uden for den charmerende vinby La Morra. Fra huset er der udsigt over hele dalen og de omkringliggende bakker, som især består af vinmarker. Trafik er næsten et ukendt begreb på disse kanter, og livet er præget af vin og god mad. Den berømte vinby Alba ligger blot 10 km derfra, og de nærmeste restauranter finder du i byen Verduno, ca. 1½ km fra stedet.

Hyg dig ved pejsen

Den gamle villa er gennemrenoveret og fornemt møbleret af de nuværende ejere. Gæsterne bor i selv samme hus som ejerne og deler derfor den flotte opholdsstue, hvor morgenmaden serveres som buffet, læsesalen med pejs samt den store have. Haven fremstår utrolig flot og velholdt, og er fuld af smukke blomster og planter. Ved huset ligger der en skøn swimmingpool (12 x 6 m) med liggestole, så du kan slappe af i solen eller under en parasol. En anden god ting ved Villa Bricco dei Cogni er den korte gåafstand til Rivalta, hvor der er bar og restaurant, og du har endnu flere valgmuligheder i nærliggende Verduno. 

Ro og fordybelse

Seks af værelserne på første sal er indrettet til gæster. Møblementet er virkeligt udsøgt og badeværelserne flotte og komfortable. Der er plads til børn i et par af værelserne, hvor der er ekstra senge på hemsen under taget. Ejeren har selv seks børn. Dog skal det understreges, at stedet ikke indbyder til leg og løb, da her findes mange fine detaljer af ældre dato rundt omkring i villaen. Stedet egner sig derfor bedst til par (eventuelt med ældre børn), der søger en afslappende ferie i smukke omgivelser. Tre af værelserne vender mod byen Verduno, og de andre tre vender ud mod vinmarkerne på den anden side. Flere af værelserne har balkon.

Derfor skal du vælge Villa Bricco dei Cogni

  • Dejligt sted med rimelige priser
  • Gåafstand til bar og restaurant
  • Afslapning blandt vinmarker og skøn komfort
  • Nyd en dukkert i swimmingpoolen
  • Nærheden til blandt andet Barolo, Barbaresco, Alba og Asti

Godt at vide om Villa Bricco dei Cogni

Her er en mindre vej ved siden af huset. Morgenmad serveres mellem kl. 08:30-10:00. Sen check-ind er på forespørgsel (kontakt stedet i god tid før ankomst). Parkering findes.

Derfor skal du vælge Villa Bricco Dei Cogni

  • Nærmeste lufthavn: 100 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 1.3 km
  • Afstand til havet: ca. 95 km
  • Nærmeste golfklub (Golf Club Cherasco): ca. 4 km
  • Afstand til indkøbsmulighed (La Morra): ca. 4 km
  • Nærmeste restaurant: ca. 1 km
  • Nærmeste større by (Alba): ca. 10 km
  • Besøg Burlotto og smag den feminine og elegante side af Barolo: ca. 1.5 km
  • La Morra: ca. 4.2 km
  • Bra: ca. 9 km
  • Smag kongernes vin i Barolo: ca. 10 km
  • Gastronomiske oplevelser i Alba: ca. 13 km
  • Corneliano d'Alba: ca. 13 km
  • Monforte d'Alba: ca. 14 km
  • Serralunga d’Alba og det vidunderlige Langhedistrikt: ca. 16 km
  • Guarene: ca. 17 km
  • Tag et glas Barbaresco omgivet af vinmarker i Neive: ca. 23 km
  • Vandlandet Cupolelido: ca. 28 km
  • Asti: ca. 41 km
  • Storbypuls i Torino: ca. 68 km
  • Torino Lufthavn: ca. 100 km (1h 20m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 161 km (2h 0m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 170 km (1h 50m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 190 km (2h 0m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 221 km (2h 30m)

Her er kun 6 værelser i huset. De har alle faciliteter som fladskærms-TV, lille køleskab, Wi-Fi og badeværelse med brusebad og/eller badekar samt hårtørrer. Nogle værelser er i to plan og med synlige træbjælker. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Villa Bricco Dei Cogni. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Loc. Bricco Cogni, 39 Fraz. Rivalta
12046 La Morra

Koordinater

Latitude: 44.6649
Longitude: 7.9166

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Piemonte, Neive
9,5
Fabelagtigt
104 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 116 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Piemonte, Castellinaldo
9,3
Fabelagtigt
237 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 87 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Piemonte, Santa Vittoria d'Alba
8,8
Meget godt
576 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 97 km
  • Afstand til centrum: ca. 2.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)