Den store vinrejse - kør-selv-rundrejse 8 dage

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Tre af Italiens mest elskede regioner

"La Grande Strada dei Vini - Den store vinrejse" hedder denne oplevelsesrige rundrejse, som tager dig helt fra Piemonte til Toscana via Ligurien. Tre fantastiske og elskede vinregioner, som både byder på smukke landskaber, for ikke at glemme det maleriske Cinque Terre med sine fem byer. En typisk middag og fire vinsmagninger venter dig - samt en billet til nationalparken, selvfølgelig.

Dette er en rundrejse for dig, som elsker naturoplevelser, god mad og vin. Du får mulighed for at opleve tre af Italiens mest kendte og populære regioner, når det kommer til natur, kultur og vin, nemlig Piemonte, Ligurien og Toscana. De tre regioner har en del til fælles, men er samtidig også meget forskellige. I Piemonte "slås" vinrankerne med hasselnøddebuskene om pladsen, i Cinque Terre vokser druerne på de dramatiske skråninger, og i Toscana ligner landskabet et kludetæppe, hvor olivenlunde og vinmarker afløser hinanden. Men noget de alle har tilfælles, er de lokale specialiteter og de verdensberømte vine. 

Hver dag med nye oplevelser

Lige fra første dag er der nye og spændende oplevelser på egen hånd. Du kommer til at bo på tre forskellige hoteller, så du får så mange oplevelser som muligt. Samtidig får du mulighed for at indsnuse den helt særlige atmosfære, som hersker i de tre regioner. I dagsprogrammet kan du se, hvornår du skifter hotel. Du rejser på egen hånd enten med egen eller i lejet bil. Du kan derfor vælge at følge det foreslåede program eller lave en afstikker, hvis du skulle få lyst. Det er helt op til dig selv at bestemme, hvordan dine dage skal se ud. Det eneste du ikke kan ændre er dagene for vinsmagninger og middage. Alle oplysninger, billetter til båd og tog, kort og andet materiale ligger klar til dig i receptionen på dit første hotel.

Kort dagsprogram

Dag 1 - Ankomst til hotellet i Piemonte - Dag 2 - Vinsmagning i Langhe - Dag 3 - Oplev Asti - meget mere end bobler - Dag 4 - Videre til Ligurien, vinsmagning og bådtur - Dag 5 - På oplevelse i Cinque Terre, middag i La Spezia - Dag 6 - Videre til Toscana - Dag 7 - Oplev vindistriktet mellem Siena og Firenze - Dag 8 - Hjemrejse eller fortsæt rejsen i Italien

Du bor i komfortable værelser på i alt tre hoteller

Værelserne på Hotel Ca Vittorisa i Tigliole d'Asti: Dobbeltværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge samt badeværelse med bruser. Faciliteter: Wi-Fi, TV, minibar, aircondition og værdiboks. 
Værelserne på Hotel CDH La Spezia: Dobbeltværelse med dobbeltseng eller enkeltsenge samt badeværelse med bruser eller badekar. Faciliteter: TV, Wi-Fi, aircondition, minibar og værdiboks. 
Værelserne på Hotel Montaperti i Casetta: Dobbeltværelse med dobbeltseng eller enkeltsenge samt badeværelse med bruser. Faciliteter: Wi-Fi og TV.

Dagsprogram

Dag 1 - Din rejse begynder i Piemonte

Du ankommer til Piemonte og Tigliole d'Asti, som ligger ca. 17 km udenfor den større by Asti. Her checker du ind på Ca Vittoria og modtager dine instruktioner for resten af turen. I dag kan du slappe af og bare nyde, at du befinder dig i Italien. Du kan lade bilen stå, da du bor i gåafstand både til en bar og et par restauranter.

Dag 2 - Alba og vinsmagning

Efter morgenmaden hopper du ind i bilen og tager vej nr. 231 i retning mod syd til byen Alba, som er "hovedbyen" i området Langhe. Her er et historisk middelaldercentrum med de typiske tårne og den autentiske atmosfære. Efter besøget i byen fortsætter du videre ad vejen mellem Serralunga d'Alba, Castiglione Falletto og Monforte (ca. 17 km). Du ankommer til det kendte Barolo-område, hvor der venter dig en vinsmagning på en lokal vingård.

Dag 3 - Oplev Asti - meget mere end bobler

Efter morgenmaden har du mulighed for at udforske Asti og området Langa Astigiana. Asti er en typisk middelalderby med et karakteristisk centrum med tårne i farver som går fra rødt til gult. Det er hyggeligt at slentre rundt i byen og kigge i de forskellige butikker, og du kan evt. sætte dig på en udendørs café og nyde en kop kaffe. Som du sikkert allerede ved, er byen berømt for sin produktion af mousserende vine, men her produceres også mange andre gode vine. Inden du drager videre anbefales det, at du besøger kirkerne Collegiata di San Secondo og Battistero di San Pietro samt Palazzo Alfieri.

Om eftermiddagen vil du besøge kendte og charmerende steder som Isola d’Asti, Nizza Monferrato, Canelli, Castiglione Tinella, Castagnole Lanze og Castiglione D’Asti. Det er områder som er rige på vinmarker og kendt for druen Moscato d'Asti. Og nu du er her, skal du naturligvis benytte lejligheden til et besøg på en vingård, hvor du kommer til at smage på de lokale vine. Når du har endt dit besøg, kan du vende tilbage til hotellet, hvor du skal overnatte en sidste nat.

Dag 4 - Videre til Ligurien

Det er blevet tid til at tage mod syd til regionen Ligurien, som støder op til Piemonte. Ligurien er bl.a. kendt for pesto, blomster, gode badestrande og sidst men ikke mindst den umådeligt smukke nationalpark Cinque Terre, som er et af Italiens mest elskede naturområder. Hotellet du skal bo på hedder Hotel CDH og ligger midt i det centrale La Spezia. Men inden du kommer frem til hotellet (som bliver lidt senere på aftenen), kan du stoppe ved Golfo dei Tigulli og besøge kystbyen Santa Margherita Ligure. Du tager båden fra nabobyen Rapallo til den tidligere fiskerlandsby Portofino, som i dag er en af Italiens mest eksklusive feriebyer. Det er en tur du absolut ikke må gå glip af. På vejen til La Spezia vil du smage på flere vine

Dag 5 – På oplevelse i Cinque Terre

I dag tilbringes hele dagen i nationalparken Cinque Terre. Efter morgenmaden er det tid at tage til stationen i La Spezia, hvorfra du tager toget til Riomaggiore. Togturen tager blot ca. 7 minutter. Når du har kigget dig omkring i den lille by, går turen videre til nabobyen Manarola, som er en anden af "de 5 byer". Du går ad den såkaldte "kærlighedssti" Via dell'Amore, og det tager ca. 40 minutter. Vil du hellere tage toget fra Riomaggiore til Manarola, er dette også en mulighed. Fra Manarola tager du toget videre til Vernazza og derefter til Monterosso. Her har du også mulighed for at smage på lokale D.O.C.-hvidvine fra Cinque Terre.

Om eftermiddagen kan du vælge at tage toget tilbage eller sejle som planlagt (billetten betaler du selv på stedet), hvilket giver dig mulighed for at se de fem byer fra havet. En fantastisk oplevelse, hvor du kan opleve byernes beliggenheder bedre. På vejen tilbage lægger båden til i Portovenere, en fin lille kystby der er et besøg værd. Her kan du gå en tur langs de brostensbelagte gader til den gamle borg, måske med et god italiensk "gelato" i hånden. Om aftenen vil du spise på en af byens hyggelige restauranter, hvor der serveres typiske retter fra områdert.

 

Dag 6 – Så går det mod Toscana

Efter morgenmaden er det blevet tid til at pakke kufferten igen, for nu går det mod syd til Toscanas bølgende bakker med vinmarker og olivenlunde. Destinationen er Casetta, som ligger syd for Siena og nord for Asciano, hvor du skal bo på Hotel Montaperti to nætter. Men først skal du have en smagsprøve på Chiantis smukke landskab. Fra hovedvejen mellem Firenze og Livorno og på højde med San Miniato drejer du ind i dalen Val d'Elsa, hvor du stifter bekendtskab med de gamle middelalderbyer Castelfiorentino og Certaldo. Et stop i den pittoreske by San Gimignano er et must. Det er en skøn by på toppen af en bakke, og byens mange tårne bidrager til den autentiske atmosfære.

Foruden smukke udsigter og hyggelige udendørs caféer, er der også et godt udvalg af små butikker. Så er du på jagt efter skindtasker eller sko, kan det være en god idé at kigge sig omkring, inden du kører videre mod Siena. Finder du ikke noget her, skal du ikke fortvivle, for der findes også gode shoppemuligheder og meget mere i Siena. Hvis du har lyst til en aftentur, kan vi anbefale dig at besøge Palazzo Pubblico og domkirken, og samtidig kigge på nogle af de mest karakteristiske gader som Via di Città, og Banchi di Sopra og Banchi di Sotto. Fra Siena tager det ca. 40 minutter at køre til Asciano.

Dag 7 – Oplev Chianti vindistrikt mellem Siena og Firenze

Det kendte område mellem to af Toscanas smukkeste byer Firenze og Siena hedder Chianti, et navn du sikkert allerede kender. Det er et smukt landskab, hvor vinranker dominerer de grønne bakker. Hvad siger du til byer som Radda in Chianti, Castellina in Chianti, Greve in Chianti og Impruneta? Vejen mellem de hyggelige byer er interessant, både når det gælder skønhed, historie og kunst men også på grund af variationen. Du bevæger dig som sagt rundt i det kendte vindistrikt Chianti, hvilket betyder, at du kommer til at køre forbi en masse gode vingårde. 

Kulturbyen Firenze er et must! Domkirken, dåbskapellet, Palazzo della Signoria, Ponte Vecchio og Uffizierne er noget af det, du ikke bør gå glip af. Når du har tilfredsstillet dine kulturelle lyster, kan du tage en tur på det berømte San Lorenzo marked, en anden slags Mekka, som er det perfekte sted, hvis du går op i skind og læder. For at komme hurtigere tilbage til Siena, tager du vejen Superstrada mellem Firenze og Siena. Der er ca. 119 km mellem de to byer.

Dag 8 – Hjemrejse eller fortsæt rejsen i Italien

Det er blevet tid at tage hjem, eller måske vil du fortsætte eventyret i Italien? En god kombination med denne lille rundrejse ville være en uge på et hyggeligt landsted i de toskanske eller umbriske bakker. Eller hvorfor ikke stoppe i Piemonte på vejen hjem, eller ved Gardasøen? Uanset hvad du bestemmer dig til, vil vi ønske dig en fortsat god rejse!

Priser og rejseinformation

Ankomstdage: Den inkluderede middag (evt. skift af restaurant) og vinsmagning kan evt. flyttes til andre dage efter åbningstider. Vil du rejse i perioden 31/6-2/7 eller 14/8-16/8 hvor der afholdes hestevæddeløbet "Palop" i Siena, kan det være, at der vil være ændring af hotellet til et i eller omkring Siena.

Prisen inkluderer: Tre nætter på Hotel Ca Vittoria inkl. morgenmad - To nætter på CHD La Spezia inkl. morgenmad - To nætter på Hotel Montaperti inkl. morgenmad - En middag i Cinque Terre - To vinsmagninger i Piemonte - En vinsmagning i Toscana - Togbillet til Cinque Terre samt indgang til parken - Informationsmateriale og kort. Bemærk at der kan forekomme skift af hoteller afhængigt af tilgængelighed.

Prisen inkluderer ikke: Transport til og fra Italien og til hotellet - Transport mellem hotellerne og rundt i området (egen bil eller lejebil) - Øvrige måltider og drikkevarer - Lokale turistskatter m.m. - Og andet, som ikke er nævnt som værende inkluderet, som eksempelvis en afbestillingsforsikring.

Derfor skal du vælge Den store vinrejse - kør-selv-rundrejse 8 dage

  • Nærmeste lufthavn: 97 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
  • I by eller landsby

Den store vinrejse - kør-selv-rundrejse 8 dage er ikke tilgængelig i øjeblikket

Den store vinrejse - kør-selv-rundrejse 8 dage er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Bra: ca. 4.2 km
  • Besøg Burlotto og smag den feminine og elegante side af Barolo: ca. 4.6 km
  • La Morra: ca. 8 km
  • Corneliano d'Alba: ca. 11 km
  • Gastronomiske oplevelser i Alba: ca. 14 km
  • Guarene: ca. 15 km
  • Smag kongernes vin i Barolo: ca. 17 km
  • Serralunga d’Alba og det vidunderlige Langhedistrikt: ca. 18 km
  • Castelinaldo: ca. 19 km
  • Vandlandet Cupolelido: ca. 24 km
  • Tag et glas Barbaresco omgivet af vinmarker i Neive: ca. 24 km
  • Asti: ca. 42 km
  • Storbypuls i Torino: ca. 65 km
  • Torino Lufthavn: ca. 97 km (1h 10m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 162 km (2h 0m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 171 km (1h 50m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 191 km (2h 0m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 222 km (2h 30m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Den store vinrejse - kør-selv-rundrejse 8 dage. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Albergo Ca ' Vittoria Via Roma, 14,
1204214016 Tigliole

Koordinater

Latitude: 44.6836
Longitude: 7.8942

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Piemonte, Pollenzo
9,1
Fabelagtigt
564 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 93 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Piemonte, Monchiero
8,8
Meget godt
196 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 102 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Piemonte, Antignano
9,9
Fabelagtigt
109 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 96 km
  • Afstand til centrum: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)