
Velkommen til
Hotel Villa Beccaris


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Det er tredje gang, jeg besøger Hotel Villa Beccaris og hver gang, når oplevelsen nye højder. Hotellets historiske sjæl med sin oprindelse fra 1700-tallet, da villaen var hjem for General Beccaris, er meget velbevaret, og nu vil jeg bare sætte mig ned og nyde livet. Hotellets motto er, at gæsterne skal føle sig hjemme, hvilket, kombineret med personalets høje serviceniveau, har bidraget til, at mange gæster kommer igen år efter år. Jessica, som sammen med sine kolleger har ansvaret for den daglige drift, hilser mig velkommen tilbage med et smil.
En følelse af velvære opstår hurtigt i min krop. Den der følelse af, at jeg ikke ønsker at flytte fra stedet, men bare vil blive og nyde livet. Dette er Villa Beccaris absolutte styrke. I den frodige og skyggefulde have er der flere gode steder at slappe af. Ikke mindst i det hjørne, hvor swimmingpoolen er så pænt placeret med smagfuldt udhus, liggestole og parasoller. Hvem vil ikke se frem til en forfriskende dukkert efter en dag fuld af oplevelser? Vi er i vindistriktet Langhe, som ud over utallige vingårde også byder på gastronomi af høj kvalitet i Alba eller hvorfor ikke drage ud på en eventyrlig trøffeljagt i skovene. Ønsker du ikke at vove dig for langt væk, men stadig nyde naturen, finder du en 25.000 m² stor park, der inviterer til dejlige spadsereture.
Morgenmad i orangeriet og en tur i parken
Italienske hoteller er ikke ligefrem kendt for at servere en stor morgenmad, men Hotel Villa Beccaris er undtagelsen. Her kan du nyde en stor buffet med frisk brød, diverse pålæg, og selvfølgelig italienske indslag som hjemmelavede kager og croissanter. Morgenmaden serveres i orangeriet også kendt som Caffè dell'Auditorium med store vinduer med udsigt over det storslåede landskab. Du kan næsten ikke starte dagen meget bedre. Om eftermiddagen og aftenen kan du også nyde et godt glas vin i vinbaren og sidde i dit favorit hjørne på hotellet eller i den hyggelige lounge med stenhvælvede lofter. Er du på hotellet i løbet af dagen, kan du bestille en let frokost i baren.
Oplev hyggelige Monforte d'Alba
Jeg vælger senere at slentre ned til byen Monfortes lille, hyggelige centrum, hvor min bil er sikkert parkeret i Hotel Villa Beccaris' garage. En behagelig gåtur på omkring fem minutter, hvorefter jeg kan finde alt fra hyggelige, små restauranter, vinbarer og en dejlig afslappet atmosfære, som den venlige lokalbefolkning er stærkt medvirkende til. Her er alt, hvad du behøver, uanset om det er en cappuccino på en café, et glas vin eller småindkøb. På byens lille torv finder jeg både ATM og apotek. Et besøg på Monfortes gamle slot, Palazzo Scarampi fra 1200-tallet er helt bestemt umagen værd, ligesom du også bør lægge vejen forbi Auditorium Horszowski midt i centrum, som har sit navn fra den berømte pianist, der selv spillede ved åbningsceremonien i 1986. Det huser flere kulturelle arrangementer i løbet af sommeren. Fra forskellige udsigtspunkter i byen, kan man se de andre kendte byer i området. Med andre ord er der aldrig langt til en spændende udflugt.
Godt at vide om Hotel Villa Beccaris
Hotel Villa Beccaris har officielt 4 stjerner og lever efter vores mening fint op til den værdighed. Hotellet har ingen restaurant, men du kan i centrum af Monforte d'Alba finde flere gode spisesteder. I vinbaren, som er åben hver dag, kan du prøve flere forskellige vine og spise noget let til frokost.
At have bil til rådighed er et must for at få et optimalt ophold og kunne tage på spændende udflugter.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotel Villa Beccaris tilbyder 23 særdeles velindrettede og stilfulde værelser. Det lille antal værelser vidner om den rolige og fredelige atmosfære, der hersker på hotellet. Alle værelser er dobbeltværelser og fordelt på typerne: Classic, deluxe og suite.
Classic-værelser måler ca. 20 m², er godt indrettet og hyggelige. De er udstyret med satellit-tv, minibar, aircondition, telefon, safetybox og badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer.
Deluxe-værelser måler ca. 25 m² og er smagfuldt indrettet med antikke møbler, terrcotta gulve eller parketgulve med smukke malerier på loftet og synlige bjælker. Enkelte deluxe-værelser har også altaner. Ellers de samme faciliteter som classic-værelser.
Suiten måler hele 78 m² og er meget rummelig, elegant og yderst smagfuldt indrettet med antikke møbler, terracottagulve eller parketgulve med smukke malerier på loftet og synlige bjælker. Ud over de faciliteter, som findes i de andre værelseskategorier er her walk-in closet og badeværelse med jacuzzi -brus, badekåber og slippers. Suiten har en kingsize dobbeltseng og en sovesofa, så der er fin plads til 3 personer. Bemærk venligst, at suiten er placeret i stueetagen med indgang fra haven nær receptionen.
Alle værelser er udstyret med:
- Eget badeværelse med toilet
- Brusebad eller badekar og hårtørrer
- Aircondition
- Satellit-tv
- Safetybox
- WiFi
- Minibar
- El-kedel
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Villa Beccaris. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Bava Beccaris, 1
12065 Monforte D'alba
Koordinater
Breddegrad: 44.585346
Længdegrad: 7.969709
Kort og afstande
Smag kongernes vin i Barolo ca. 6 km vis på kort
La Morra ca. 10 km vis på kort
Serralunga d’Alba og det vidunderlige Langhedistrikt ca. 11 km vis på kort
Farigliano ca. 13 km vis på kort
Montelupo Albese ca. 14 km vis på kort
Besøg Burlotto og smag den feminine og elegante side af Barolo ca. 15 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Felicin
-
Ikke vurderet
Godt beliggende på en bakke med udsigt over Langhes smukke vinlandskab, finder du den hyggelige lille by, Monforte d'Alba. Her ligger Felicin, hvor du kan vælge imellem forskellige typer af værelser, og nyde godt at både pool og restaurant.

Le Case della Saracca
9,9
Fremragende
Et ekstraordinært hotel med mange spændende indretningsdetaljer. Le Case della Saracca stikker virkelig ud på sin plads i byen Monforte d'Alba. Her bor du i nærheden af af flere vinbyer. Hotellet har en restaurant og en café.

Tenuta Bussia Wine & Relais Spa
-
Ikke vurderet
Tenuta Bussia Wine & Relais Spa ligger i hjertet af vinregionen Langhe. På hotellet kan du slappe af ved poolen eller forkæle dig selv i wellnessafdelingen med sauna og jacuzzi. Her producerer man også egne vine.