Rejser til Moncalvo d'Asti

Ferie i trøffelland

Landsby med cirka 3.500 indbyggere som ligger i det smukke Asti-område. Moncalvo er blandt andet kendt for sin trøffelfestival i sidste del af oktober måned.

Moncalvo d´Asti ligger midt i Monferrato-distriktet i Astis smukke provins blandt de mest anerkendte trøffeldale. Her er det især den hvide trøffel, som har vundet størst indpas.

Oppe fra byens centrale plads, som benyttes enten til parkering eller marked, er der en fin udsigt over det bakkede landskab. Byen som har en romersk oprindelse, er blevet kaldt "den mindste by i Italien". For en landsbyby med blot 3.500 indbyggere, er her da også forholdvis meget byliv med et par caféer og spisesteder, bank, postkontor, apotek, købmand og grønthandler. Ligesom de fleste andre italienske byer, har Moncalvo desuden et ugentlig marked (torsdag).

Udover trøffelfestivalen afholdes der blandt andet også et middelaldermarked, Palio di Asti, som de lokale indbyggere går op i med hjerte og sjæl.

Kort over Moncalvo d'Asti

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Escapeaway råder over mere end 1.500 ferieboliger i Italien, heriblandt en bred vifte af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Piemonte. 

Bruger du søgemaskinen ovenfor, kan du hurtigt få et overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring Moncalvo d'Asti. Søger du en bestemt type indkvartering, kan du med fordel bruge filterfunktionen i søgemaskinen. Men tag først et kig på det fulde søgeresultat - måske bliver du inspireret til at prøve noget nyt denne gang.
 
Er du for eksempel ved at planlægge en ferie med flere  generationer af familien eller en større gruppe venner? Så kan vi varmt anbefale leje en hel villa i Piemonte. Her får I masser af privatliv og skal ikke dele stedets faciliteter med andre gæster. Samtidig er der masser af muligheder for at opleve det ægte Italien og møde lokalbefolkningen. Det er for eksempel blevet ganske populært at bestille en lokal madmor til at komme og lave mad, eller give et madlavningskursus. 

Har du spørgsmål om de forskellige boliger, eller vil du bare gerne have hjælp til at træffe det helt rigtige valg, er du velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar med gode råd og tips til din ferie.

Transport

Moncalvo d'Asti er inden for fornuftig afstand (ca. 1600 km), hvis du vil på en kør-selv ferie i Piemonte. Foretrækker du at flyve, findes nærmeste lufthavn ved Torino, ligesom det også er oplagt at flyve til Milano eller Genova.  Samlet set er der derfor et bredt udvalg af flyselskaber at vælge mellem såsom Ryanair, easyJet, SAS og Norwegian, når du skal holde ferie i denne del af Italien.

Du kan bruge søgemaskinen på Escapeaway til at finde aktuel information om ruter og priser fra alle flyselskaberne, der flyver til Italien.

Der kører bus til og fra Moncalvo d'Asti, men den nærmeste togstation i Moncalvo Stazione blev nedlagt i 2012. Nu er nærmeste stop, hvis du kommer med tog fra Torino, i Asti, hvorfra du kan tage bussen det sidste stykke til landsbyen. Vil du gerne hurtigt frem og ikke bekymre dig om køreplaner, er det oplagt at leje en bil i lufthavnen. Bestiller du billeje i Torino Lufthavn, kommer du ikke blot hurtigere frem til din feriebolig, men har også nemmere ved at tage på spontane udflugter til de spændende seværdigheder i regionen.

Udflugter

En kort køretur (ca. 17 km) mod syd ligger Asti, som med smukke middelalderlige tårne og kirker og gastronomiske festivaller er af de mest indlysende udflugtsmål. Her, ligesom mange andre steder i Piemonte, er der gode muligheder for at fordybe i de lokale produkter og nyde typiske egnsretter, hvor trøflen naturligvis ofte spiller en rolle som prikken over i'et.

Holder du af gode vine, er du også kommet til det rette sted. Du kan således bruge lang tid på at udforske Langhe vindistriktet vingårde og byer. Om ikke andet så bare for at opleve områdets smukke, bølgende landskab.

Lokale links

Byens egen hjemmeside

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Moncalvo d'Asti