Hideaways og boutique-hoteller i Montelupo Albese

Du har en flot udsigt fra Montelupo Albese over Piemontes kuperede landskab med de utallige vinmarker, der er så karakteristisk for denne norditalienske region. Den lille landsby ligger nemlig oppe på en bakkekam i omkring 564 meters højde over havet. Selvom den er betagende, er det dog ikke udsigten, der alene gør Montelupo Albese til et interessant rejsemål.

Velkommen til Piemonte med Hideaways, vi er specialister i rejser til Montelupo Albese og andre rejsemål i regionen hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

I hjertet af Piemonte

En ferie i Montelupo Albese er en god mulighed for at opleve autentisk italiensk landsbyliv langt fra masseturismen. Det største plus ved at holde ferie i Montelupo Albese er dog beliggenheden i det kendte Langhe-vindistrikt med talrige spændende udflugtsmål inden for kort rækkevidde. Du kan for eksempel køre til regionens gastronomiske højborg, Alba, på under 20 minutter. Ligeledes finder du inden for fornuftig afstand en perlerække af mindre byer og middelalderslotte, som du nemt kan spendere det meste af ferien på at udforske. Der er således heller ikke langt til vinbyen Barolo, der næsten er et obligatorisk udflugtsmål, hvis du er vinelsker, og imponerende middelalderslotte som Castello di Roddi og Castello di Grinzane Cavour.

Sætter du pris på gastronomiske oplevelser af høj kvalitet, når du rejser, er Piemonte det helt rigtige valg. Her ligger således stribevis af anerkendte Michelin-restauranter, der er kendt langt ude for Italiens grænser og næsten med garanti vil udvide din smagshorisont. Det kan dog også varmt anbefales at prøve nogle af de mere enkle, traditionelle trattoria'er, hvor der er klassiske egnsretter på menuen.

Ferie med spontane afstikkere

Montelupo Albese har kun godt 500 faste indbyggere, og selvom der er en vis turisme, er der kun et par spisesteder i selve byen. Du skal dog blot køre nogle få kilometer for at finde flere spisesteder at vælge mellem i nabobyerne. I Alba, der ligger omkring 11 kilometer mod nord, er der for eksempel talrige restauranter. Her finder du også adskillige butikker og supermarkeder, hvis du har brug for at handle i løbet af ferien. En del af fornøjelsen ved at holde ferie i Italien og især i Piemonte dog også at handle på mange små markeder. Her kan du typisk få alt fra billige souvenirs til kunst og egnens bedste delikatesser.

Selvom der er busforbindelse til blandt andet Alba, må det anbefales at have en bil til rådighed, når du rejser til Montelupo Albese. For det første kan du komme nemmere omkring, hvis du ikke er afhængig af sparsom offentlig transport. For det andet er en stor del af charmen ved at holde ferie i dette område de mange muligheder for at lave spontane afstikkere, hvilket er nemmest med en bil. Vil du ikke nøjes med at sidde i en bil,  indbyder landskabet omkring Montelupo Albese også til cykel- og vandreture. Du når ikke lige så langt omkring som i bil, men du oplever naturen og byerne på en mere intens måde.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hideaways i Montelupo Albese