Rejser til Sauze d'Oulx

Brede pister lige ud af Mælkevejen

Tag med Escapeaway på skiferie i Sàuze d'Oulx, som ligger i det nordvestlige hjørne af Italien og byder på solrige oplevelser og brede boulevarder.

Sàuze d'Oulx er et glimrende skisportssted, med gode og flotte og udfordrende alpine pister i alle sværhedsgrader. Byen er en livlig skisportsby beliggende i 1.509 meters højde i den ene ende af skiområdet La Via Lattea, og byen oser hele vinteren igennem af aktivitet, om morgenen er alle på vej til lifterne, og hen på eftermiddagen vender strømmen og så starter den livlige afterski og et aktivt natteliv.

Her er der ikke, som i Sestrière, perioder hvor der er mindre spændende som typisk lavsæsonerne, her er der aktivitet hele vinteren igennem. Der er forretninger, restauranter, barer og caféer, men det er på trods af at det ikke er et in-sted, et aktivt after-ski sted og et sted for dem, som også ønsker et heftigt natteliv. Helt nede i dalen ligger så Oulx, som også er ganske livlig og en mere almindelig by.

Sauze d'Oulx er i øvrigt også et fantastisk sted at besøge i sommermånederne, med mulighed for mountainbiking, vandreture, golf, landevejscykling og meget mere i både Torino- og Susa-dalen. Bjergene tilbyder en helt anden oplevelse i løbet af sommeren, og det er værd at overveje.

Kort over Sàuze d´Oulx i Piemonte

Klik på kortet herunder og find frem til en feriebolig til din skiferie i Sàuze d´Oulx. På kortet kan du se alle lifte og pister i området, og dermed danne dig indtryk af, hvor det er bedst for dig og dine rejsefæller at bo. Hos Escapeaway har vi udvalgt en række ferielejligheder og hoteller i området, som lever op til vores krav om imødekommenhed og god service, så du kan få en god ferie.

Skiområdet Sàuze d´Oulx

Skiområdet går fra 1.509 meters højde og helt op til 2.835 meters højde, og Sestrière ligger i 2.035 meter. Skiområdet er sammenhængende med Sestrière, som er en langt mindre by med et meget roligt natteliv og begrænset afterski, og med Jouvenceaux, som ligger lidt længere nede i dalen. Det er så fordelen i Sestrière, der er man oppe i området, og selv når sneen er dårlig, så er der sne.

I perioder med lidt sne skal man være forberedt på at skulle tage lifterne ned, da de nederste pister kan være lukkede, men skiløbet fungerer udmærket på de øverste pister. Et effektivt bussystem (inkl. i liftkortet) kører stort set døgnet rundt, så det er nemt at komme frem og tilbage. Der er en meget stor og effektiv skiskole.

Med liftkortet har man adgang til Via Latteas 212 alpine pister, så der er fremragende skiløb til rådighed for alle evner. Sàuze d´Oulx er fortrinsvis for den let øvede skiløber, og er beliggende blandt lærketræer på en solbeskinnet bjergside, hvor der også er gode muligheder for off piste-skiløb.

>> Læs mere om skiferie i Italien her

Transport

Det er nemmest at komme til Sàuze d´Oulx med fly til Torino, hvorfra der 1,5 times kørsel. Ankommer man med bil er der flere muligheder, men det er nok nemmest at køre igennem den genåbnede Mont Blanc tunnel ned forbi Aosta og Torino.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Sauze d'Oulx